Hating the Player|✓

28. Pinke bryster & cigaretkamp

ALEXANDER WYATT

Kapitel 28. Pinke bryster & cigaretkamp

Jeg føler mig som det største creep på jorden. Måske lige efter Esme, fucking røvhul. Tilbage til mig. Jeg står her, med en lille bøtte pink maling, ude foran Hazels værelse, fordi jeg hørte, at Brooklyn fik lov til at sove uden bluse tidligere, så det vil jeg udnytte.

Så jeg kan male hendes boobs pinke. Stop med at kalde dem det Alex, det er en Brooklyn ting, en underlig og skør ting.

Tag dig samme Alex, hvis hun bruger beskidte triks, må du også gerne. Hallo, hun ødelagde din ikke eksisterende ting med Avery. Nej, hun hed Ashley, tror jeg. Shit, jeg kan ikke glemme det, før det er skrevet ned. Dumie.

Jeg åbner døren og går ind, inden jeg maler hende. Jeg gør det med et smil, et rigtig koldt smil. Jeg vinder den her krig, om det så bliver det sidste jeg gør, jeg vinder. Krigen slutter først helt, når hun er død, men altså, tja. Jeg lever længst, sådan er det bare. Ikke engang fordi jeg slår hende ihjel, hun dør bare ført, sikkert af mangel på hjerneceller. Seriøst jeg mener det, hun fortjener det. Det løs psyko agtigt, men sådan er det ikke.

Jeg ønsker hende simpelthen bare væk. Helst på en ydmygende måde nok, noget med at glide i en frø, lande i en lort, glide ned ad vejen og blive kørt over af en snegl på rulleskøjter.

Jeg beder ikke om mere. Jeg beder om så lidt. Så lidt. Og jeg får det ikke. Ingen ville bemærke det, hun ville bare være ude af billedet. Alt ville være bedre – det ville folk nok bemærke – men udover det? Ingen ville opdage noget, overhovedet. Det ville være så fucking godt.

Jeg lister ud, lukker døren efter mig, går ind på mit værelse, gemmer bøtten væk og smiler bredere. Det her gør mig i godt humør. Brooklyns smerte, er som den ild jeg lever på.

Jeg smider mig tilfreds på min seng, glad for, at jeg har hævnet mig.

---

Et skrig vækker mig.

Ikke Brooklyns skrig?

Hazel?

Jeg hopper ud ad sengen. Shit, hvad sker der? Døren bliver slået op. Hazel kommer ind. "Din fucking taber!" Åh ups. Ved hendes kraveben ses lyserøde pensel strøg, heldigvis har hun bluse på. Shit. Ad. Jeg har malet min søsters bryster. Brooklyn kommer grinende ind, hun tumler om på gulvet og begynder at hikste af grin. "Fuck hvor er du dårlig." Tuder hun og slår nakken tilbage. Hun kigger smilende op på mig. Fuck hende, fuck jeg hader hende, hun er det værste, jeg nogensinde har set og mødt, og fuck, hvorfor skulle hun lige overbevise Hazel til at sove uden bluse i dag?!

Hazel kigger koldt hen på mig. Shit. "Ha-"

"Jeg hader dig!" Hun skubber til mig. "Undskyld! Jeg troede, du var Brooklyn!" Udbryder jeg. Jeg gjorder det jo ikke med vilje... "Jeg har lyst til at kværke dig. Alt hvad Brook har gjort mod dig, det fortjener du!" Hun forsvinder ud af værelset, mod badeværelset med lynene øjne. "Den var god." Brooklyn smiler. "Syndt den ikke lykkedes." Hun smiler lidt bredere. "Kom igen."

Jeg. Hader. Hende.

"Og en anden gang, hvis du så gerne vil røre ved mine bryster, skulle du måske prøve dig frem med andre metoder end maling og ondskab. Selvom jeg ikke dømmer dig så meget, de er meget skønne." Åbenbart for blege, er det ikke hvad hun klager over hver dag? "Jeg er ikke til hvide bryster." Svare jeg tvæt igen og sender hende et kort nedværdigende blik. Hun snerper sine læber sammen og kigger tvært hen på mig. "Mine bryster er hverken for blege eller farvede, du er bare sur over, at du aldrig nogensinde bliver god nok til dem!" Hun rejser sig, giver mig fingeren og går.