Hating the Player|✓

33. Google & irriterende overraskelse

BROOKLYN PARKER

Kapitel 33. Google & irriterende overraskelse

"Alex."

"Alex."

"Jeg keder mig."

"Alex."

"Kom nu."

"Alee-"

"Hold mund, jeg er vågen." Jeg griner og køre en hånd hen over hans bryst. "Jeg keder mig." mumler jeg. "Jeg er træt, det var dig selv, der holdt mig op til klokken lort."

"Jamen jeg kunne ikke sove." Jeg kravler op på ham. "Brooks, nej, skrid."

"Kom nuuuu."

"Nej, smut, jeg gider ikke."

"Hader dig." Jeg sukker, kravler af ham, finder mit tøj og går så, giver ham fingeren på vej ud. Men han sover allerede... fuck ham. 

Jeg sukker igen og går ned, stopper op ved sofaen. 

Hazel og Cole?

Cole og Hazel i sofaen? Sådan sammen? Uh, tea. Måske skulle jeg rede dem, inden Alexander finder på et eller andet med at drukne Cole? 

"Ey, Halo." Cole sætter sig op med et sæt, Hazle glipper med øjnene, men bliver så knaldrød i hovedet og sætter sig op. "Halo?" Hazel kigger forvirret op på mig. "Jeres shipname, "Ha" som "Hazel" og "Lo" som "Cole" med "o" og "l" byttet om. Det betyder glorie, fordi I begge er ret cute. Ikke pointen, jeg ved ikke, hvornår trolden vågner, men hvis jeg var dig Cole, ville jeg se at komme afsted."

"Ja, selvfølgelig."

"Jeg smutter nu, idioten går mig på nerverne."

"Hvornår er du tilbage?" Hazel retter sig lidt mere op. "Jeg er tilbage inden vores årsdag, det er jeg altid." Hun smiler. "Okay, godt."

"Vent, det er om en uge, ik'? Hvorfor skulle du ikke være tilbage før?"

Jeg griner. "Cole, du om nogen ved, hvordan det er lige at tage en pause, ik'? 16-årige lille Cole." Han skær tænder. "Fair nok." Jeg vinker til dem, inden jeg forsvinder ud af døren. 

Cole og Hazel... Hazel og Cole... endelig sker der noget. Det jeg har ventet på, siden Hazel indrømmede sit crush på ham, for snart 12 år siden. Hazel bliver 19 den 20. december, vores veninde dag er den 21. Det var den 21. hun indrømmede det, jeg var 8, hun var 7, og det var første gang, hun kunne lide nogen, og hver gang jeg har spurgt siden? Cole. Men er der nogensinde sket noget? Nej.

Alexanders skyld. Hvor er han irriterende. Jeg går tilbage og ind. "Og forresten, hvis I vil gentage det her, så skal I bare spørge. Jeg kan godt kidnappe ham for et par dage." Hazel rødmer igen, Cole kigger irettesættende hen på mig. Jeg smiler. "Nu går jeg, men som sagt bare sig til." Jeg går grinede ud og mod byen. Så skal der festes. 

Klokken 15. skriver Alexander.

Alexander: Brooks? Hvor er du?

Brooks: Drikker

Alexander: Klokken er 15?

Brooks: Siden 11, amatør.

Alexander: Hvor drikker du?

Brooks: Ikke dit problem

Brooks: Og yaaa, jeg har slået find mit device fra

Alexander: ...

Jeg hujer højt, tager endnu en tår af øl'en. "Hveeeem er klar på lidt sjooov!" Jeg snurre rund på bordet, rundt og rundt og rundt. Hvad ville Alex sige, Brooklyn? Hvad er der galt med dig? Du er fuld, høj, og du fester. Du skal ikke have det dårligt. Hvad er det her? Jeg har ikke haft sex i halvanden måned, jeg har haft min mens, du er ikke gravid. Du er sund, det er ikke det. "Eyy." Jeg smider mig ved siden af en fyr, måske andet års. "Hej, må jeg låne din computer?"