Tak til random-teenager for collagen!
BROOKLYN PARKER
Kapitel 19. Luder & biljagt
Jeg sætter mig op, da duften af kaffe rammer min næse, jeg trækker en bluse over hovedet og nogle shorts op over benene, inden jeg tøffer nedenunder efter en kop kaffe. Jeg finder min sædvanlige kop og hælder kaffe op til mig selv, da jeg vender mig om, står John mit i min stue.
"Godmorgen Brooklyn," han smiler til mig, "ad."
Hvad laver han her?
"Hvor er dine forældre og Rose?"
"Forlad min ejendom," beder jeg og tager en tår af min kaffe, inden det går op for mig, at det er ham der har lavet den, jeg hælder den ud i vasken, og laver en ny portion, det er syndt, siden den faktisk smagte ret godt, men han kunne have puttet gift i den.
"Hvor er de?" spørg han igen, jeg vender mig om mod ham, "klokken er ikke engang 9 om morgnen, jeg kan ikke håndtere klamme mænd før 12, tidligst, så gå og lad vær med at komme tilbage," han sætter sig på en stol, "jeg går, når du har hentet dine forældre," fortæller han, i samme øjeblik går døren op og min mor kommer ind, "nogle der laver ka-"
Hun stopper op ved synet af John. "Hvad laver du her, John?" spørg hun uden et smil, min mor smiler altid, når der er andre i nærheden, men ikke John. Selvom det ikke ser sådan ud, er Amanda min mors yndlings, de drikker kaffe sammen og snakker i telefon, det øjeblik de begge har tid, da John skred tog min mor over og hjalp Amanda igennem det, så det er klart, at hun ikke er en fan af John. "Det spurgte jeg også om, men han gider ikke gå, nogle har glemt at lukke døren i går," fortæller jeg, hun kigger hen på mig, "du kom sidst hjem, skat," fuck.
"Den nogen synes jeg ikke, at vi skal give skylden," jeg skær ansigt, hun griner, "John vær venlig at forlad min ejendom," han smiler bredt til hende, "selvfølgelig Samantha, jeg ville blot informere dig om, at Rose ikke har haft en god barndom. Jeg husker tydeligt den dag, jeg så hende på hjørnet, en 11. årig lille pige, der solgte sig selv, den var ikke rar," Rose stopper op på trappen, min mor siger ikke noget, jeg smiler til ham, "så du siger, at du kneppede en 11 årig for penge?" Han stopper op, "fordi så er du den klamme, du kunne have taget hende ind, uden at ville have penge for at stoppe den op i hende, men det valgte du ikke," jeg stripper selv, at få penge for at bevæge kroppen er ikke noget, man bør skamme sig over, for flere er det ikke engang et valg, det var det heller ikke for Rose, "altså er du den klamme stoder, men tak for at informere mig om det, jeg tror, at jeg ringer til vores nabo for at fortælle dem, at vi har en pædofil i området," jeg fisker min mobil op, "har du mere at sige, jeg skal advare andre om?" Rose kigger forvirret hen på mig, han rejser sig op, "jeg gjorde intet forkert," fortæller han mig vredt, "forlad min ejendom, John, og hvis du nogensinde viser dig her igen, så sparker jeg dig ud. Du skal aldrig nogensinde så meget som overveje at røre mine børn igen, aldrig," fortæller min mor ham vredt, min far kommer ud fra værelset, "hvad forgår der? John, hvad fanden laver du her?" John går mod døren, "jeg siger det bare, men begge dine børn er nogle billige sluts," fortæller han min mor, inden han smækker døren efter sig.
"Jeg tager mig af Rose, mor, snak med far," jeg aer hendes skulder, inden jeg fylder min kop med ny kaffe og går hen til Rose, "kom med ovenpå," beder jeg og går ovenpå, jeg sætter mig på hendes seng og tager en tår af min kaffe, hun sætter sig ved siden af mig med tåre i øjnene. "Hvis du begynder at græde, skal du ikke forvente noget, jeg er hæslig med følelser," hun griner, "hvorfor sagde du alt det der?" spørg hun langsomt, "sagde hvad?" jeg tager endnu en tår af min kaffe, "at det var ham der var galt på den?"
YOU ARE READING
Hating the Player|✓
Teen FictionBrooklyn og Alexander hader hinanden. Længere er den ikke, troede de. Men som tiden går, går det også op for Alexander, at hans had er ubegrundet, og tvivlen rammer ham. Brooklyn er stædig, men er hun stædig nok til at holde fast i sit had, når h...
