Hating the Player|✓

14. Nathan & legoskib

ALEXANDER WYATT

Kapitel 14. Nathan & legoskib 

Du hader mig, lad vær med at lade som andet, hvis du ikke gjorde det før, så gør du det nu, så lad mig være, stop med at tvære det ud i mit fjæs.

Sætningen har kørt rundt i mit hoved konstant, siden hun sagde det. Jeg har tænkt på den igen og igen, den har brændt sig ind i mig. Jeg hader hende ikke. Jeg hadede hende aldrig. Jeg forvekslede had med kærlighed, lysten til at være sammen med hende, og selvom hun ødelagde det hele, da det endelig gik godt, hader jeg hende ikke. Jeg elsker hvert sekund, jeg er sammen med hende.

Du render rundt og lader som om, at du faktisk giver en fuck om mig ligenu, men jeg ved, at hver gang du er tvunget - fordi du ikke selv vil stoppe det- til at røre ved mig, lægge en arm om mine skuldre, grine, kysse mig, du hader det, hvert et sekund.

Jeg hader det ikke, det modsatte utroligt nok. Jeg hader, at jeg elsker det. Jeg hader, at når jeg får chancen, så har jeg lyst til at give hende et kys, lyst til at lægge min arm om hende, lyst til at grine med hende. Jeg har lyst, og derfor hader jeg det. 

Jeg burde ikke kunne lide det, jeg burde ikke elske det, jeg hader, at jeg er så svag, at jeg gerne vil være i et forhold, hvor hun var utro. Jeg vil gerne tilgive hende, jeg vil gerne have hende i mit liv. Snart er vi på college, væk fra hinanden, og jeg vil bare gerne nyde det sidste stykke tid.

"Ey, se dig for," snapper Nathan af mig, Audrey som jeg gik ind i, kigger hurtigt op på mig, "hej Audrey, undskyld. Hold dig til din egen skole, Nathan," jeg smiler skævt til ham, han griner, "du er ærligt det eneste nogenlunde ordenlige røvhul på den her skole, kan jeg overlade Audrey til dig?" Audrey dasker til ham, "jeg har styr på det, Cass kommer snart," Nathan lægger sine hænder på hendes kinder, "Cass er næsten ligeså svag som dig, hvis nogle overvejer at stikke dit hoved ned i en balje, så ryger han direkte efter," han kysser hende, "Wyatt vil følge dig rundt i dag, jeg ved i har samme timer den første halvdel," jeg gider ikke følge hende rundt, Audrey kan få et forhold med skolens modstander til at køre, jeg kan ikke engang få et forhold med skolens elskede Brooklyn til at fungere, okay hun er ikke elsket elsket, men folk respekterer hende. Nathan kysser Audrey igen, hans hånd glider ned over hendes ryg, og først da hun puffer ham væk, slipper han. 

"Hey," Brooklyn dukker op med et falskt smil på læberne, "få noget søvn, Parker," hun giver ham fingeren, inden han går, Rick hader Nathan, så Nathan hader Brooklyn, og Brooklyn er pisse ligeglad, så hun spiller bare med.

Det var et privilegie, at hun ville give nok fuckes om mig til at hade mig. Jeg lægger min arm om Brooklyn, "vi har Audrey med i dag," fortæller jeg, "det behøver du virkelig ikke, Alexander, Nathan overdriver bare," hun skæver flygtigt til Brooklyn, Brooklyn der står med sine bøger og kigger uvenligt ned på hende. Hazel kommer hen til os, "hej Audrey," Audrey smiler lettet, "hej Hazel," Brooklyn vender øjne, jeg ved virkelig ikke, hvad hun har imod Audrey, men sådan er hun vel bare. "Jeg har engelsk, så jeg går igen, hvad med dig Audrey?" Audrey kigger igen hen på Brooklyn, "matematik" mumler hun, Brooklyn spænder i kæben, "vi ses," Hazel kigger forvirret fra Audrey til Brooklyn, inden hun går, Brooklyn skubber sine bøger mod mit bryst, jeg tager dem, og så går hun mod matematiklokalet. "Vi bør nok følge med," kommenterer jeg og tager Audreys arm, hun smiler, "ja, det burde vi."

Vi sidder i kantinen, Brooklyn stikker aggressivt til sin mad, Audreys venner er ude, så hun sidder ved siden af os, og stemningen er generelt meget underlig rundt omkring. Det bliver bare værre, da Jack sætter sig der. "Du ligner lort, Brook," kommenterer han, "skulle sex ikke gøre noget ved dig? Shit, har i et munke-none forhold?" Brooklyn smiler til ham, "nej, jeg har det helt fint, Jack, så hold din kæft og spis din mad," Jack ser lige forbi hendes vrede, Oliver sukker, "seriøst? Helt fint? Du ligner GG, den dag stofferne ikke virker længere," GG griner, Audrey krymper sig langsomt sammen med Hazel, "jeg mener det, Jack, stop med at snakke," han fløjter smilende, "du har altid haft lidt magt, men at kunne forbyde mig at åbne min pæne mund? Er du sikker på, at der ikke er no-"