Brooklyn og Alexander hader hinanden. Længere er den ikke, troede de.
Men som tiden går, går det også op for Alexander, at hans had er ubegrundet, og tvivlen rammer ham.
Brooklyn er stædig, men er hun stædig nok til at holde fast i sit had, når h...
Hvorfor kan Brooklyn ikke bare stoppe det, for hans skyld? Nicho kan tydeligvis ikke styre det. Også giver hun ham lov?! Jeg er så træt af det. Så træt. Brooklyn bruger ham som afledning fra Esme, og Nicho flygter fra et eller andet. Jeg skal vide hvorfor. Og det skal være nu. Jeg magter ikke mere. Ikke flere bekymringer om at det er sidste gang jeg ser ham. Ikke flere. Han skal simpelthen ud med sproget.
Alexander kommer vred ind ad døren. Han kigger på Nich og Brook som står og ryger og fniser. "Nu er det nok Brooklyn! Du kommer med mig, og det er lige nu!" "Nej!" Hun fniser, "jeg vil ikke have sex med dig," han himler vredt med øjnene, "fuck mig gud, som om jeg nogensinde ville knalde med dig!" Han kigger frastødt på hende, "du skal slet ikke vove på at røre mig bil igen!" Åh gud, hun tog den virkelig. "Ouch Alexander, du giver mig jo hele tiden lov, jeg er uimodståelig, som om du ikke også ville have givet mig lov denne gang," Alexander knytter vredt sin næve, "du er frastødende, og du ville ikke have fået lov. Flyt så din fucking røv ovenpå, så jeg kan kvæle dig i min pude," hun sukker dybt, "jamen... jeg ville dø på en fed måde... hvis jeg nu dræber dig, også får dødsstraf, er det så ikke fair?" Alexander kvæler et vredt udbrud. Han er virkelig sur lige nu, hun burde bare gå ovenpå. Normale folk ville være undskyldt at de var høje, men Brooklyn ville lige meget hvad aldrig lytte til Alex. Alexander skal til at gribe ud efter hende, men tager det i sig og lægger sin hånd på væggen.
Alex kunne aldrig finde på at tage fat i nogen. Han hader at bruge sin egen styre til at trampe på andre. Eller han ser ud til at nyde det, når han får Esme – eller en anden han ikke kan fordrage til at krympe sig. Jeg forstår det ikke helt med Brooklyn, men det må være fordi hun er af kvindekønnet.
"Brooklyn, nu lytter du f-" "Alex, lad mig" afbryder jeg ham blidt, "det der er det sidste jeg mangler Hazel!" Han knytter vredt sine øjne i. Hvorfor er han så extra vred i dag? Hvad skulle han have nået? "Jeg missede træning, fordi min bil var væk" mumler han irriteret. Åh. Alex leder sin energi ud gennem sport, når han løber, løber han sin vrede ud. Det har han nu ikke fået gjort. Stakkels Brook. "Brooklyn" jeg lægger blidt en hånd på hendes skulder og snupper jointet, Alex tager det og kyler det ud igennem vinduet, hvor det slukkes og ligger dødt på jorden. "Hvad laver du Hazelnød?" Hun kigger fortabt på mig, "følg med Alex, Brook, du kan sove i hans seng, okay? Du ved, den store bløde en," hendes øjne lyser straks op, "må jeg?" "Ja, det må du godt," "hun kan få gulvet," fnyser Alexander, "og hvordan ved hun, at den er blød?" "Hun elsker at hoppe i den, når du er ude," svare jeg med et beklagende smil, "det er en god hoppeseng," han smiler prøvende, det bliver blot til en grimasse.
"Kom så Brooklyn, gør som Hazel siger," hun sukker og følger med ham op ad trappen. "Og du kan lige vove på at glo på min røv, den er alt for køn til dine øjne," broker hun sig af ham, "kom nu bare videre," "hvis du slår, så slår jeg igen," Alexander stønner irriteret.
"Nicho" jeg griber fat i hans joint og trykker det mod dørkarmen, inden jeg smider det ud. "Hvad har du gang i?" Han kigger forfærdet på mig, "det er ikke godt for dig, vil du ikke være sød at følge med op?" "Tjo... okay" han sukker, trækker på skuldrende og følger med mig. Han er i det mindste nemmere end Brooklyn, så heldig er jeg. Selvom ham nok er mere besværlig at lokke ting ud af. Nicho har hemmeligheder, det har Brooklyn ikke.
"Nicholas" jeg lukker døren til hans værelse efter os, "jaaa?" Svare han og smider sig på sin seng. "Hvorfor ryger du?" Han griner, "det er sjovt," "nej, hvad er din grund? Hvad er det, som gør dig urolig?" Han kaster en pude efter mig, "bland dig uden om Haz," jeg ryster på hovedet, "nej, det vil jeg ikke, Nicho, du er for langt ude, til at jeg kan ignorere det mere," "stop med at blive som Alexander!" Han kigger vredt op på mig, "tror du ikke, at jeg har nok i ham?" "Tydeligvis ikke, siden du ikke vil spytte ud med det," svare jeg roligt, "Nicho... vi vil bare hjælpe," han fnyser opgivende, "nej, nej du vil ikke, for du vil aldrig forstå, du har alt, ligesom dem" alt? Hvad er det han fabler om? Jeg er ikke Brooklyn, jeg har ikke alt. Hun er alt, ligesom Alexander, jeg følger bare med. Hvorfor er han sur på mig?
"Nicholas" jeg sætter mig trist på hug foran sengen, "nej" han ryster på hovedet, "jeg vil ikke snakke med dig, du kan forlade mig nu," "nej jeg kan ikke, du er jo fo-" ik' band "du er til fare for dig selv! Vil du ikke nok fortælle mig, hvad der går dig så meget på?!" Udbryder jeg vredt, "skru ned, jeg kan ikke sove," broker Brooklyn sig, "shut the fuck up og sov" snapper Alexander hurtigt, resten af deres samtale forløber i et lavt toneleje, så vi intet kan høre.
"Nicholas" beder jeg lavt. Jeg har brug for svar, jeg kan ikke mere, det er for hårdt, for distraherende. "Hazel" efterligner han smilende, "kom on, lyt" beder jeg frustreret, "hva'?" Mener han det der? "Jookeee" han griner, "du er nuttet," han sukker, "det er endnu en ting, som du har," hvad er det han mener?! "Nicholas, lyt nu! Hvad er det som går dig på?" Han falder bagover, lukker sine øjne og trækker vejret dybt ind. Sover han? "Nicholas?" Han reagerer ikke. Pis, lort, fuck det her.
"Hazel?" Alexander stikker sit hoved ind, "hun sover," "gør han også," svare jeg med tårer i øjenkrogene, "hvad sker der?" jeg rejser mig og ryster på hovedet, "jeg er så bange for, at han ryger ud over kanten Alex," jeg krammer ham frustreret, han lukker døren og flytter os lidt væk fra den, "det går nok Hazel, på et tidspunkt møder han nogen, som kan snakke lidt fornuft ind i hans teenagehjerne," jeg nikker uden at tro ham. Hvad hvis det er forsendt der? "Ale-"
"Det gå-"
"Lad mig snakke ud. Alex, hvad har han fortalt dig?" Han bider sig hårdt i læben, "Hazel, han skal selv sige det, jeg vil ikke gøre ham mere vred, han er blot såret, fordi alt ikke går efter hans hoved lige nu," jeg kan ikke tro det. Alle ved det. Brooklyn, Alex og Nicho, men jeg ved ikke, hvad der forgår?! Jeg troede, at han stolede på mig?! Hvorfor? Hvad gjorder jeg galt?
"Hvorfor er jeg aldrig god nok?" Sagde jeg lige det højt? "Undskyld, godnat" jeg frigør mig fra hans tag og går direkte i seng. Jeg magter ikke mere. Jeg vil bare have alt tilbage, til da man var 5 år, og kun tænkte på sine dukker og kjoler. Hvorfor er det ikke sådan længere? Hvorfor skal alt være så gråt og deprimeret? Jeg vil bare have gamle Brook igen, gamle Nicho, gamle Alex (ikke fordi Alex har ændret sig specielt meget) jeg sukker dybt. Jeg vil også opleve det, som Brooklyn har oplevet, jeg vil også have en kæreste, jeg vil også være totalt fri. Men det er du ikke Hazel. For Cole vil dig ikke. Cole som altid er venlig mod dig. Men han er altid venlig. Han kigger på alle på den samme måde. Man kan ikke være noget for Cole, for han behandler alle ens. Selv Brooklyn. Alexander er han tættere på, og selv ham mærker man ikke den store forskel ved. Jeg har altid følt mig udenfor i vennegruppen, måske er det fordi, jeg render rundt og ønsker, at min brors bedste ven skal kunne lide mig. Det lyder alt for meget som kliché bog. Minus at Cole ikke kan lide mig. Hvad gør mig normal? Hvorfor kan jeg ikke være anderledes?
Jeg sukker og kigger op i loftet. Jeg ville virkelig ønske, at der skete noget interessant for mig også. At jeg ville holde af nogen, at jeg ville opleve lidt smerte. Men nej, sådan noget sker kun i bøger eller for Alexander.
Oups ! Cette image n'est pas conforme à nos directives de contenu. Afin de continuer la publication, veuillez la retirer ou mettre en ligne une autre image.
Jeg begynder at kunne mærke, at jeg bør skrive mere på HTP. BUT WHO CARES. Mig...
Altså. Shit man. Brugte hele min weekend på lektier. Stod op halv 8, læste en halv time, lavede lektier til kvart over 11, læste en halv time og gik i seng. Det var min lørdag og søndag. Til gengæld har jeg kun 6 siders tysk grammatik for nu.
