Hating the Player|✓

5. Small talk & pussy

ALEXANDER WYATT

Kapitel 5. Smal Talk & pussy

Jeg rejser mig og trisser ud fra mit værelse. Klokken er 03.25, hvilket jeg er utrolig taknemmelig for, hvis den havde været 07.00 havde jeg været død, jeg har brug for mere søvn, især oven på den store nyhed.

Brooklyn har en søster.

Hvorfor kunne jeg ikke vente med at spørger Brooklyn, til hendes søster var her? Jeg kunne have spurgt søsteren, hvis hun er så stor en bitch, som Brooklyn får hende til at lyde, ville jeg måske kunne holde hende ud? Din fjendes fjende er trods alt din bedste ven og sammensvoren.

Et snøft høres fra trappen, efterfulgt at en svag mumlen.

"Hold nu op Brook, dine øjne skal ikke svede. Hvis du tuder, er der ikke tid til at kreere mordplaner."

"Skal jeg blive bekymret?" Jeg træder ud fra hjørnet og kigger dømmende ned på hende. Hun er ved at tude. Svagt. "Skrid ad helveds til, du har ikke fortjent min hjernes opmærksomhed." snapper hun, inden hun tager en dyb indånding og rejser sig. "Jeg ville ikke vække Hazel, så jeg satte mig her." Hun begynder at gå ned ad trappen, jeg går med. "Te?"

"Ja." Hun styre mod sofaen, sætter sig og glor frustreret frem for sig. "Såæh, det med din søster, går dig virkelig på, eller hvad?" spørg jeg dumt, imens jeg hælder vand op i elkedlen. "Stop med at prøve at small talke, jeg hader small talk." svare hun irriteret. "Fuck dig. Svar." beder jeg, irriteret over at hun ikke bare kan tage imod min venlighed en gang imellem. Vi behøver ikke hade hinanden på fuld tid, især ikke nu hvor, vi har et par måneder tilbage sammen. Vi bør prøve at holde os mindre hadefulde, for altså, det ville bare være klogt.

"Ja, jeg magter hende ikke." svare hun. "Men det er du vel bare glad for, ik'? At endnu en person er kommet for at være en bitch i mit liv."

"Det kaldes karma. Du er en bitch overfor nogle, og livet fucker tilbage. Karma." Hun sukker og ruller opgivende med øjnene. "Jeg tror ikke på karma, hvorfor tror du, at jeg altid ordner mine ting selv? Karma eksisterer ikke, jeg er her i stedet." Hun kyler en pude efter mig, den rammer mig i mit kønne fjæs. "Ingen fortjener, det du gør mod dem, derfor kommer karma ikke." forklare jeg og lægger puden på plads. "Jo de gør." hun griner opgivende. "Fortæl mig lige, hvornår de ikke gør?"

"Ashley, når du går efter mine one night stands. Hvad fanden har de gjort forkert."

"Rørt ved nogen, der tilhører mig." Busser det ud af hende, hun klasker overrasket en hånd op foran sin mund. Vi spærre begge øjnene op og vender blikket væk. Ikke et ord mere bliver sagt, imens jeg laver hendes te.

Hendes? Æv. Ikke fordi jeg bruger al' min tid med hende, eller tænker på hendes konstant, men sådan er had.

Had og kærlighed er næsten det samme. Man tænker på personen konstant, man får ondt i maven, man tilbringer al' sin tid med personen, og man er altid klar til at smide alt man har i hænderne, for at personen ikke bliver hadet af nogen.

Andre end mig selvfølgelig.

Men hun kan sgu da ikke bare tage mig som hendes, hun hader mig for helvede, hun giver mig grunde til at hade hende, hun kan ikke bare fjerne dem. Det kan hun ikke. Kan hun ikke. Eller hvad? Jeg har vel også være en smule forfærdelig overfor Seb, og hvorfor? Fordi de havde sex? Ja. Fordi han havde sex med Brooklyn, Brooklyn, af alle mennesker. Hvornår har jeg nogensinde kunnet lide en, som har været i seng med Brooklyn?

Aldrig.

Men selvfølgelig, er det fordi, at de er blevet rørt at djævlen, ikke fordi de har taget hendes tid fra mig, eller noget, overhovedet. Jeg hader hendes blot.