Brooklyn og Alexander hader hinanden. Længere er den ikke, troede de.
Men som tiden går, går det også op for Alexander, at hans had er ubegrundet, og tvivlen rammer ham.
Brooklyn er stædig, men er hun stædig nok til at holde fast i sit had, når h...
Hvorfor hjælper han mig? Hvorfor kigger han sådan på mig? Hvorfor joker han ikke på min bekostning? Hvorfor virker han så rolig?
Jeg har brug for svar. Men jeg får ingen. Han ignorerer mit blik og går lidt hurtigere. Hvad skete der, der ændrede noget? Måske skete der intet, Brook. Måske fandt han bare ud af, hvor fantastisk du er. Ikke sandsynligt.
Hvis han ikke er normal inden i morgen, tæsker jeg ham med Hazels panda bamse.
"Såæh" mumler jeg akavet. "Stop med at gøre det værre." Svare han kort. True, det burde jeg nok. Lige i den her situation er tavshed bedst. Meget bedre.
Vi går ind i huset. Nicho og Hazel sidder og ser en dokumentar om isbjørnenes natur. For første gang i lang lang tid ser Nicho ikke høj ud. Jeg smiler, det samme gør Alexander.
"Hvorfor diskutere i ikke?" Spørg Nicho. Diskuter Brooklyn. "Din bror har mistet sin tunge." Lamt. Jeg skær tænder og sætter mig med dem. "Eller også prøver jeg blot at bekæmpe kvalmen, som opstår i mig, når jeg ser dig." Jeg kigger op på ham med sammenknebne øjne. "Forveksel aldrig min kvalme med glæde." svare jeg irriteret.
"Ej, her var lige så fredeligt." Amanda kommer ind i stuen med et smil. "Godmorgen."
"Godmorgen." svare vi i kor. "Så det er en doven lørdag i dag?" Spørg hun og sætter sig, Alexander smider sig i lænestolen. "Ja, virkelig." Alexander smiler. Hazel stopper dokumentaren. "Teen Wolf eller TVD?" Spørg hun. "The Vampire Diares." Stemmer vi alle hurtigt for. "Nårh, hvad har I imod Teen Wolf?"
"Det er plat."
"Dårligt."
"Skrald."
"Det er mindre godt, skat."
Jeg griner af Hazels fornærmede udtryk. "Kom nu bare i gang." beder Nicho. "Har i nogensinde overvejet, hvor sårende det faktisk er, at I hader et af mine yndlingsshow."
"Vi er ligeglade."
"Det er dårligt."
"Jeg er bare ærlig."
Amanda griner blot, Hazel ryster fornærmet på hovedet og starter første afsnit i sæson et af The Vampire Diares. Det her er godt. Og hot. Kig lige på Damon. Hazel er selvfølgelig team Stefan. Men jeg kan bedst lide Damon. Hans øjne og hår sammen er mums, virkelig, Stefan er kedelig. Og Damon ville helt klart være med på fester og stoffer.
Stefan han... Er ligesom kedelig.
Jeg ryster på hovedet, hun vælger bare dårligt hende Elena, altså i starten. Ja, men altså nej. "Stefan er et godt valg." Kommentere Alexander. "Nej æw." Jeg ryster skuffet på hovedet. Eller ikke så skuffet, det er jo Alexander, jeg burde ikke forvente andet. "Damon er syg i hovedet, Brook, Stefan er altså et godt valg." Hazel kigger vindene hen på mig. "Nej, Stefan er kedelig, Damon er sjov og lækker." Nicholas erklærer sig enig. "Ham Stefan virker som en rigtig dødbider. Jeg ville så meget æde hende, og så skyde skylden på min blodtørst." Amanda griner. "Han elsker hende." mumler Hazel. "Kærlighed er plat, sjov er bedre." Jeg erklærer mig enig med Nicholas.
"Nej, hallo, Stefan er sikker, han er det bedste valg, ik' mor?" Spørg Hazel og vender sig mod Amanda. "Jeg bliver nød til at erklære mig enig med Brook og Nicho, Stefan er altså en smule kedelig." Hazel og Alexander kigger bestyrtet hen på deres mor.
"Det er også derfor, at alle hellere vil være sammen med mig end dig, Alexander. Jeg er Damon, du er Stefan." Han kigger undrende hen på mig. "Du er en kvinde."
"Ligegyldigt, selv Jean ville hellere være sammen med mig."
"Argh."
"Jo."
"Nej."
"Jo."
"Nej."
"Stop så med det der, I ødelægger TVD."
"Jo."
Mumler jeg og vender blikket væk fra ham, så jeg kan vinde. Endnu en gang. Han kan ikke snakke til mig, hvis jeg ikke høre det. Dermed, lige meget hvad han sige, vil jeg bare lade som om, at jeg ikke høre det, for at kunne vinde. Hans snakker også kun pluder, så jeg misser ikke noget vigtigt. Det gør man aldrig med Alexander.
---
"Så den der fest, der snart er dee." Amanda kigger bekymret på os alle tre. Klokken er omkring 21.00, vi har set halvdelen af sæson 1, og nu sidder vi og spiser en snack. "Ja?" Hazel kigger op fra sin tallerken. "Jeg er lidt bekymret, ham Jack, ja undskyld Alexander, men sidst han holdte fest, kom der politi, fordi en eller anden havde sat ild til en skraldespand og så videre. Jeg ved godt, at I ikke var der, men det er alligevel bekymrende."
I virkeligheden var vi der. Og jeg satte ild til skraldespanden. Alexander havde sex, Hazel sad i et hjørne med Cole. Nicho var der ikke, det var i sommerferien.
"Vi skal nok passe på, mor. Vi holder alle øje med hinanden."
"Men også bare, at du Nicholas, du er så ung, og..." Nicholas griner. "Slap af mor, Alexander kommer til at sidde på mig, som en høne på sit æg." Jeg griner, Hazel smiler, og Alexander ryster blot på hovedet. "Så lov mig, at I ikke vil komme til skade."
"Vi lover." svare Alexander hurtigt. Mors dreng.
Da vi senere falder tilbage i sofaen og fortsætter, sætter han sig ved mig. Og da han lægger en arm om mig, ugler mit hår og stopper mig fra at pande ham en, føles det næsten normalt.
Selv lysten til at smaske ham en er tilbage.
Jeg kan ikke vente til på torsdag.
Oups ! Cette image n'est pas conforme à nos directives de contenu. Afin de continuer la publication, veuillez la retirer ou mettre en ligne une autre image.
Burn me. Det var kort. Omg. Men det fordi, næste kapitel er legende. Så det her belv nød tit at blive kort og kedeligt.
Jeg er på skiiiii feeeriiiieeeeee ooomg. Det er så sjovt. I går stod jeg på ski i 6 timer, inden jeg løb 1.20 kilometer på strømpesoker, 10 km i timen på et løbebånd, så nu har jeg giga vabler. Woups.
The Danish Fiction Awards køre fortsat over på xlesterrx 's profil, btw. HTP er inden under Teenage fiktion.
Spørgsmål: Har du nogensinde prøvet at stå på ski?
