Hating the Player|✓

22. Parker kvinder & rigtig date

BROOKLYN PARKER

Kapitel 22. Parker kvinder & rigtig date

Er det Alexanders sko? Og jakke? Hvad laver han her? Jeg smider min jakke hen over knagerne, sparker mine sko af og går ovenpå. Jeg følger blot hans stemme. 

Ind på Rose værelse.

"Fuck dig Alexander."

"Jeg ser, at du ikke kun kan nøjes med en Parker kvinde, du har også brug for de uønskede." busser det ud af mig, inden jeg giver ham fingeren, går ind på mit eget værelse og smækker døren. Fuck ham. Stop Brooklyn, hvorfor er du ikke ligeglad? Du skal ikke blive... jaloux? Er jeg jaloux? Hvorfor? Flip lidt mere ud, så kan du blive til en ny Jeanne, du er ikke jaloux, hvis du var det, ville du jo have noget for ham, og det har du ikke. Præcis, slap af, det normalt, det er efter i går, de der hænder. En kuldegysning går gennem mig. Jeg tror ikke, jeg nogensinde har vredet mig så meget, åh gud, stop, stop med at blive varm. Døren går op. Alexander kommer ind. Han snakkede med fjenden. Var så tæt på at kysse hende, lod hende have en hånd på sin arm. Nej. 

"Stop med at være en jaloux bitch."

"Når du stopper med at opføre dig som en hanhund i løbetid."

"Hold nu bøtte..." han slår ud med armene, jeg rykker væk, han tager dem hurtigt ned igen. "Det var ikke, altså, de-"

"Stop, stop med det der lort."

"Okay, så gør det ikke noget, hvis jeg tager fat i dig, vel? For det er det eller medlidenhed."

Han er henne ved mig, før jeg når at forstå hans ord, og har trykket mig op ad væggen, med en hånd på den ene side af mit hoved, og den anden ved min hofte. "Super." Han smiler. "Jeg kom her for at besøge dig, ikke Rose, okay? Jeg ventede på dig, spurgte Rose, hun svarede, at du ikke var her, og at jeg bare kunne sætte mig og snakke om dig, jeg fortalte en masse løgne - med undtagelse om i går, det nød jeg virkelig -" kuldegysningerne spreder sig hurtigt ud over mine arme "- men udover det. Pointen er, vi snakkede kun om dig, hun kommenterede noget om, at jeg virkede som en toxic fyr, men ikke lød som det, og så ville hun bare fortælle mig et eller andet seriøst, da du så kom. Der skete intet." Han tager en pause, bider sig i læben. "Jeg nød virkelig i går."

"Det var fint nok." Jeg krydser mine arme hen over mit bryst. "Fint nok?" Han kigger skeptisk ned på mig. "Jeg behøver ikke engang kigge på dig, før du får the chills." Jeg synker en klump. "Kom nu Brooks, det ikke noget at skamme sig over."

"Jeg skammer mig aldrig."

"Så indrøm det, du nød det og drømte om det." Overhovedet ikke... jo. "Skrid." Han griner. "Du er ligesom Esme, jeg ved ikke, hvorfor jeg altid ender med psyko fyrene?! Du er en gigantisk løgner, præcis ligesom ham." Han grin stopper. "Jeg er intet som Esme, og det skal du aldrig nogensinde sige, for vi ved begge to godt, at det ikke er sandt." Jeg ruller med øjnene. Han kigger ned på mig, studerer mig fra top til tå. Ikke på den klamme måde, men på en behagelig måde, der får mig til at føle mig værdsat. Men det er sådan han får alle til at føle, specielle, jeg er speciel, men jeg skal ikke falde for ham, fordi han får mig til at føle mig mere speciel. 

"Vil du med mig ud på en date?" spørg han lavt. "En date?" Han nikker. "Vi er falske."

"Jeg spørg dig igen, vil du med mig på date?"