BROOKLYN PARKER
Kapitel 22. Nicho i nød & stripper
"Hej Brook" Nicho griber fat i min arm, han kigger hærget op på mig. "Jeg vil gerne til fest," mumler han lavt, "jeg har brug for afledning. Jeg kom til at sige noget dumt til Alex forleden," han kigger bedene op på mig, og som altid vinder hans store blå øjne. "Klart, tid og sted, så kan vi holde øje med hinanden," jeg klemmer blidt hans arm, "spis noget inden" han nikker, krammer mig og skynder sig ovenpå.
Hazel kommer ud fra køkkenet, "hvad sker der?" "jeg skal hjælpe Nicho med nogle ting senere," hun sender mig et tvivlende blik, "jeg tror virkelig, at det er det sidste, som han har brug for," fortæller hun ærligt, "måske, men måske ikke. Han er træt, Hazel. Han er et dumt sted i sit live lige nu. Jeg hjælper ham blot," hun ryster på hovedet, "lov at du holder øje med ham," beder hun, "jeg lover." og det gør jeg virkelig. Der skal ikke ske Nicho noget. Det ville ingen kunne klare. Ja, han har røven fuld af problemer, men udover det er han glad, fantastisk og lige den bror jeg altid har ønsket mig.
Jeg får så ondt, hver gang jeg ser ham prøve at tackle noget alene, som om han ikke har andre. Alexander (på trods af at han er en idiot) ville til vær en tid hjælpe ham, Hazel elsker ham for højt til at lade vær, og Amanda ville også gøre alt. Alle står til rådighed for ham hele tiden, han kan bare ikke se det. Så når han endelig spørg, bliver jeg nød til det.
Tiden løber hurtigt, og klokken bliver 9. Det betyder, at jeg hurtigt er ude af døren med Nicho. I Alexanders bil. Han fortjener det efter at hælde maling ud over mig. Hvor u kreativ kan man blive? Han kunne have fundet på et eller andet sjovt, men nejnej, han skulle absolut bare hælde maling ud over mig. Alt for kedelig.
"Hvor skal vi hen?" Spørg han træt, "jeg kender en bar," svare jeg, "tillykke, det gør jeg også, hvilken?" Spørg han, "du får se," "surprise" "ih hvor er du sur," Nicho sukker og kigger undskyldende hen på mig, "undskyld" mumler han, "jeg hader bare skole, det er fucking nederen. Lærerne smider lektier efter os, så får vi skældud for ikke at lave dem. Og så kommer Mette ud og tager en "alvorlig" snak med mig, om at det er vigtigt at jeg holder fast og så videre. Men jeg er totalt ligeglad. Jeg giver ærligt ikke en eneste fuck omkring dem og deres lektier." Han river irriteret i sit hår, "og alle bliver ved med at fortælle mig, at jeg burde give en fuck," jeg lægger blidt en hånd på hans arm, "jeg gav heller ikke en fuck i 9. klasse Nicho, det er okay, man kommer videre, alle behøver ikke få A+" han griner opgivende, "men det gør alle jo, Alex gør, Hazel gør, du g-" "jeg får sjældent A+, for jeg går ikke op i det," afbryder jeg, "detalje, nu gør du, altså efter din konkurrence med Alex." Ja okay, fair nok.
Jeg stopper bilen ved D'viance. Det er en af mine fortrukne. Måske især fordi Alexander aldrig kommer her. Ingen jeg kender, kommer her. Nogle gange ser jeg et par freshman fyre, men de løber hurtigt ud igen, det her er ikke rigtig et sted for små børn. Nicho kigger overrasket op på mig, "det er sjovt." Det er virkelig sjovt. At stille sig derop. Blive set af alle. Beundret.
Jeg viser mit falske ID til vagten, og han lader os passere. Nicho kigger sig smilende rundt, vi styre mod baren. "Bianca!" Ubryder bartenderen glad ved synet af mig. Han kan ikke huske mit navn, og der er altid en fordel ved, at han ikke kender det, så her går jeg under Bianca.
"Diaplo!" Svare jeg, "hvem er din fine ven?" "N-" "Nikolai" afbryder jeg Nicho, "ja, Nikolai" gentager Nicholas hurtigt. Diaplo smiler. "Vil du derop?" "Ja!" Jeg smiler bredt, "vi gør det klar," "skal du..." Nicholas kigger overrasket ned på mig, "det er sjovt, du skulle prøve det en dag," "Hazel ved ikke det her, vel?" "Nope, din bror fik vist øje på mig engang, men han tror, at det er noget jeg gør en sjælden gang om året, så det er cool," Nicho griner. Jeg bestiller nogle shots, køre dem ned, Nicholas får to. Jeg lovede jo Hazel noget, og jeg vil ikke give ham muligheden for endnu en udsugning. "Se og lær" jeg griner og skynder mig ud i omklædningen for at iføre mig mit kluns. "Så, din tur mi amor" Diaplo vinker til mig, inden jeg forsvinder op på scenen.
YOU ARE READING
Hating the Player|✓
Teen FictionBrooklyn og Alexander hader hinanden. Længere er den ikke, troede de. Men som tiden går, går det også op for Alexander, at hans had er ubegrundet, og tvivlen rammer ham. Brooklyn er stædig, men er hun stædig nok til at holde fast i sit had, når h...