Brooklyn og Alexander hader hinanden. Længere er den ikke, troede de.
Men som tiden går, går det også op for Alexander, at hans had er ubegrundet, og tvivlen rammer ham.
Brooklyn er stædig, men er hun stædig nok til at holde fast i sit had, når h...
"Hey, Saint!" En hånd griber fat i min skulder og trækker mig med om bag skolen, væk fra alle øjne. "Hvad vil du mig?" Jeg kigger hen på Sebastian. Alexanders bedste ven. Brooklyns one night stand. "Du kan ikke lide at Brooklyn og Alexander dater."
"Det kan jeg heller ikke."
Jeg kigger forvirret på ham, hvad mener han?
Hvad snakker han om?
"Er du idiot? Hallo. Jeg fortæller dig, at jeg heller ikke vil have, at de dater." Han skubber til mig, jeg blinker hurtigt og nikker. "Okay, hvad vil du gøre med det?" spørg jeg. "Vi spiltter dem op, gør så en af dem gør noget, der er så utilgivelig, at de aldrig vil kunne finde sammen igen."
Aldrig igen?
Brooklyn og Alexander.
Brooklyn vil blive min. Min for altid.
"Hvordan?"
"Hvad er den ene ting, som Brooklyn aldrig ville tilgive? Som Alexander aldrig har tilgivet dig for?"
Hvad?
Hvad for noget?
Tænk Esme.
"Utroskab, idiot, utroskab."
"Jeg var lige ved at sige det."
"Ligeglad. Pointen er, vi får Alexander til at knalde en eller anden."
"Det kommer aldrig til at virke." svare jeg hurtigt. "Hvad? Hvorfor?"
Fordi han vil have min.
"Han er for opslugt af m- af Brook, han er for ordenlig og perfektionistisk."
"Men Brook, hun ville aldrig..."
"Åh jo hun fucking ville, Sebastian."
"Seriøst? Du kan ikke bare tro, at hun nogensinde ville være utro. Slet ikke efter dig."
"Jo, præcis efter mig." Jeg smiler, han skær tænder. "Fuck, du er creepy." Mit smil forsvinder. "Hvis Brooklyn ser - tror - at Alexander er hende utro... Vil flashbacket sende hende lige i armene på den næste fyr." Han smiler. "Du har ret, jeg vidste bare, at jeg kunne bruge dig til noget. Du sender et billede til hende, jeg står tæt på, når hun s-"
"Nej, jeg gør. Jeg er sammen med hende."
"Var."
"Og hvad så? Jeg skal være sammen med hende igen."
"Du har en kæreste."
"Hold nu kæft, jeg slår sgu da bare op." snapper jeg. "Lyt, Saint, hun ville aldrig knalde med dig."
"Og hvorfor ikke? Hun ringede i det mindste ikke til Nicholas, efter vi havde haft sex."
"Nej, for hun knalede ved siden af."
"Fuck, nej hun gjorde ikke, hun er en fucking løgner."
"Klap i Saint, jo hun gjorde, de har altid knaldet hinanden med øjnene."
Jeg bider mig hårdt i kinden, stopper mig selv fra at slå ham. Du er ikke stærk nok Esme.
"Så hvad gør vi?" spørg jeg roligt. "Vi sender Jean et billede af Alex og en af hans chicks, jeg redigere billedet, så det ligner billedet er taget fornyligt. Jean fortæller Brook det - fordi hun altid fortæller hende alt - Brooklyn tager sikkert hjem til Rick, de knalder, Alexander finder ud af det, og så slår de op."
"Hvorfor Rick! Hvorfor i-"
"Fordi Rick kan et eller andet, der får hende til at komme igen. Hold din jalousi. En af os trøster hende igennem det, finder sammen med hende, så efter Rick er det op til dig og mig. Okay?" Jeg nikker, langsomt.
Du kan godt Esme.
---
"Så Esme, godt du kom igen i dag. Lad os snakke." Min psykolog kigger smilende hen på mig, jeg kigger ned på mine hænder. "Om hvad?"
"Det spørg du om hver gang, og hver gang er svaret, dig. Det her er kun for dig, fortæl mig, har du arbejdet på det, vi snakkede om sidst?"
Jeg kigger dumt op på hende.
"Ikke at fokusere så meget på et specifikt menneske - Brooklyn - men flere."
"Åh ja, jeg har fået en kæreste. Hun er flink."
"Hvor hyggeligt. Fortæl mig om hende."
"Hun ligner ikke Brooklyn, hun er... ligegyldig."
"Åh Esme." Men så rejser hun sig, trækker sit skrive tavle frem og finder en touch frem. "Lad os snakke om den ligegyldighed, du nævner hele tiden." Hun tegner, en bobbel med "ligegyldighed" skrevet i midten. "Så, hvad synes du, ligegyldighed er?" Hun laver en streg ud og laver en "Hvad er det?" bobbel. "Når du er ligeglad, ikke betyder noget." mumler jeg. "Godt! Og hvornår føler du det?"
"Hele tiden, det her bullshit er ligegyldigt, min kæreste er ligegyldig, mine forældres lorte jobs er ligegyldige." snapper jeg irriteret. "Det gode fremskridt."
"Ja, klart."
"Hvornår føler du ikke ligegyldighed?"
"Når Brooklyn kysser Alexander."
"Hvorfor?"
"Fordi hun er min! Forstår du ingen ting! Hun er fucking min, og han tager hende!" udbryder jeg vredt. "Esme, det her har vi snakket om før, du kan ikke eje et menneske."
"Men det gør jeg, hun er min!" Jeg kigger fustreret op på hende. "Esme, man kan ikke beholde eller eje ej heller tage et menneske fra en anden, Brooklyn vælger selv, okay? Hun er sit eget menneske, og hvis hun vil være sammen med Alexander, så er hun sammen med Alexander, okay?" Jeg kaster en pude efter hende, hun griber den. "Vi slutter for i dag, til næste gang skal du arbejde på, hvordan du kan kontrollere dine følelser, forstået? Prøv at løb, tegn, skriv et eller andet der kan distrahere dig."
Næste gang vil Brooklyn være min igen.
Ups! Gambar ini tidak mengikuti Pedoman Konten kami. Untuk melanjutkan publikasi, hapuslah gambar ini atau unggah gambar lain.
HAHSHAHA KOM MED NOGLE REAKTIONER
Er 3 kapitler fra at færdiggøre min kommende bog. Skskksks. Og så skal jeg bare skrive de 40 kapitler i del tre af den her bog. Og så kan jeg begynde på en anden bog, den har en virkelig lang titel, buuut It's gonna be fun.
Har været igennem 4 prøver denne uge, dansk stil, matematikaflevering, engelsk stil og dansk skriftlig samt læsning. Fik 12 i dansk skriftlig og læsning, og tror også at det gik godt i de andre, måske minus mat, det var et geometrihæfte... Jeg hader geometri, så fik ikke lavet det hele... Men shhhh.
Hader at vi skal tilbage i skole, karantænen har kun gjort godt for mig. Mine lærer har fortalt mig, at de aldrig har set mig så glad, når vi har mødtes på teams, det siger noget.
Spørgsmål: Glæder du dig til at komme i skole igen?
