BROOKLYN PARKER
Kapitel 25. Blød seng & pink pik
Jeg strejker mig veltilpas. Fuck den her seng er blød. Hvem gik jeg i seng med for at ende her? Det må jeg hellere gøre igen. Mhhh. Og han dufter helt d-
Alexander?! Knaldede jeg med Alexander?! Jeg spærre overrasket øjnene op og kigger på hans bryst. Render han rundt uden bluse på for at blive så gylden? Det vil jeg gøre hele næste sommer. Faktisk også uden bh. Jeg kan slet ikke klare, hvor blege mine bryster er. Jeg kigger skuffet ned på dem. "Vi retter op på jer to næste sommer, okay? Det er ved at blive for koldt." "Hvem snakker du til?" mumler Alexander træt. "Mine boobs." svare jeg og skubber mig væk fra ham. "Du har en anden attitude i dag end i går."
"Det var en fejl, du skal slet ikke nævne det, og jeg kastrere dig, hvis du fortæller nogen om det." Han kigger undrende ned på mig. "Du sov og var høj, hvordan husker du det?"
"Knaldede jeg dig, imens jeg var høj?!" Hvad fanden er der galt med ham?! "Hov hov" han spærre forfærdet øjnene op. "Jeg har fandme ikke kneppet med dig." Han ryster hurtigt på hovedet. "Æw!" åh puha, godt, shit, fuck et mareridt. "Hvorfor ligger jeg så nøgen her," Alexander smiler og klapper mig nedladende på kinden. "Du stjal min bil for at strippe, imens Nicho drak, også tog i hjem imens i røg pot, og så hjalp jeg dig op og sove. Og du ville ikke sove, medmindre du var nøgen, så ja, men det går nok." Hvorfor er han så venlig mod mig? Normalt ville han være rasende. Er han blevet byttet ud? Endelig?! Fuck ja, tak gud, tak.
"Vil du have morgenmad?"
"Ja, jeg er volder sulten." Alexander smiler sødt til mig. Æw, det begynder at gå mig på nerverne. "Hvorfor smiler du sådan?"
"Du må have ondt i hovedet, skal du have hjælp? Jeg kan hente morgenmaden herop, hvis det er." Okay what the fuck, han gør mig utilpas. "Her." Han rækker mig en bluse og nogle af Hazels bukser. "Jeg hentede dem i går, da du var faldet i søvn." Skal jeg brække mig ud over ham, før han bliver normal igen? Det der er virkelig creepy.
"Jeg kan godt selv gå," jeg tager tøjet på samt mit gamle undertøj og går ned, Hazel ignorere mig. "Alex, hvornår køre vi?" "Brooklyn, hvornår er du klar?" Spørg han lige bag mig, hvad fuck sker der? Han plejer at skynde sig, så jeg enten ikke når mit udsende eller min kaffe, eller at de køre uden mig. Det er sket et par gange... "Øh..." han klapper mig på skulderen. "Jeg skal lige have noget mad og min kaffe, også vil jeg godt børste tænder og rede mit hår..." svare jeg tøvende. "Super, jeg laver noget kaffe til dig, uden sukker og mælk, ik'?" Jeg prøver panisk at fange Hazels blik, men hun undgår det behændigt. Hvad har jeg gjort? Hjælp. Sover jeg? "Nogen der vil sparke mig?" Spørg jeg. "Ej Brook altså, lad vær med at skade dig selv." Alexander kigger bekymret hen på mig. Hjælp, hjælp, hjælp.
Jeg sætter mig ned for at spise noget yoghurt. Alexander sætter en kop foran mig. "Du siger bare, hvis den ikke er god nok, så prøver jeg igen."
Rød alarm. Rød Alarm.
Jeg spiser forsigtigt videre, inden jeg tager en lille slurk af min kaffe. Jeg fortrækker selv at lave den, eller få Starbucks til det, jeg stoler ikke på andres evner. Men det her er godt. Mh. Det siger jeg selvfølgelig ikke til ham. "Hvad synes du?" Spørg han forventningsfuldt. "Den er okay." hvorfor er han sådan?! Hjælp!
Jeg drikker resten, når ikke engang at rejse mig og tage det over til opvaskeren, inden Alexander har fat i det og putter det i opvaskemaskinen. Hvad sker der med ham? Jeg kan ikke spørger nok gange. Vil han ikke lade vær? Det er underligt. Forfærdeligt. Stop med det, det giver mig traumer. "Skal jeg rede dit hår for dig?" Han blinker uskyldigt til mig. "Nej." Jeg ryster langsomt på hovedet og skynder mig skrækslagnet ovenpå. Er mit mareridt blevet virkeligt? Jeg niver mig selv hårdt i armen, men jeg står stadig midt i det værste nogensinde. Hjælp. Jeg tager hurtigt min extra tandbørste og børster mine tænder, inden jeg reder mit hår, sætter det op i en hestehale og går ud. "Klar til at køre?" Jeg stopper overrasket op. Hvorfor følger han efter mig? "jeg vil gerne g-"
YOU ARE READING
Hating the Player|✓
Teen FictionBrooklyn og Alexander hader hinanden. Længere er den ikke, troede de. Men som tiden går, går det også op for Alexander, at hans had er ubegrundet, og tvivlen rammer ham. Brooklyn er stædig, men er hun stædig nok til at holde fast i sit had, når h...