Hating the Player|✓

10. At vinde & kvæle

BROOKLYN PARKER

Kapitel 10. At vinde & kvæle

Mhh. Varme og en varm, hård krop op ad min. Det bliver ikke bedre. Især ikke, fordi det er Alex, og Alex dufter godt. Det må jeg godt sige, siden han er min kæreste ikke? Selv mine tanke skal virke som, at jeg faktisk kan lide ham og hans duft. Okay, duften er ret skøn. Hvorfor er den her seng hverken min eller Alex? Hvis seng er det? Og mest af alt, hvorfor har jeg ikke hovedpine, men jeg kan heller ikke huske i går? Jeg vrænger på næsen og skubber til ham. Igen og igen. Indtil han brummer irriteret og sætter sig op, åbner langsomt sine øjne, ser lyset, og flyver så hen til sin mobil. Se, jeg ville ønske, at han så lyset, fordi han døde, men tja. "Okay, godt, vi har en time til at gøre os klar og komme i skole, vi skal også lige hente min bil hos Jack, men det er kun en halv time. Så du har en halv time til at være klar og ude, så vi kan nå testen." Nårh, ja, test. "Vi er hos Cole, ik'?" Han nikker. "Efter du klynkende fortalte mig, at du ikke ville hjem, og at min mor er hjemme, valgte jeg Cole."

"Jeg klynker aldrig."

"Jo, og du græd."

"Løgn! Jeg græder aldrig."

"Tja, så siger vi det."

Græd jeg helt seriøst? Nej, han siger det kun for at såre dig, kun derfor. Fordi han ved, at jeg hader tåre.

"Hvad skete der egentlig i går?"

"Vi tog shots, du vandt, du dansede med Jack og sådan noget, øh så græd du på toilettet og fortalte mig, at du ikke ville hen til dig selv, og så faldt du i søvn."

"Ahh, hvordan fik du Cole til at hente os?"

"Hvad snakker du om?"

"Han er vildt sur på dig for tiden, på grund af dit forbud, hvorfor skulle han ville hjælpe dig?"

"Han gjorde det for dig."

Ahhh, det giver mening. "Nå." Jeg finder en t-shirt, trækker den over hovedet, snupper et par joggingbukser og smutter ud. Alexander har vildt meget tøj her, ligesom jeg har tøj hos Hazel. Safe place. Cole er højere end Alex, ikke vildt meget højre, som i 5 centimeter, men det virker som meget.

"Godmorgen." Cole kigger op fra sin avis og smiler. "Bare tag et stykke brød, hvis du er sulten." Jeg nikker, finder brødet, og sætter mig ved ham. "Godt humør i dag?"

"Nej, det kan man ikke sige." Han smiler skævt. "Hazel var bekymret for dig, hun skrev." Selvfølgelig, Hazel bekymrer sig for meget for sit eget bedste. Hun burde slappe lidt af, men desværre hyper alkohol og stoffer hende kun endnu mere op. "Såæh, hvad lavede hun i går?" Cole kigger ned på avisen. "Så Teen Wolf." Han skær tænder og skubber en kop kaffe hen til mig. "Hun bad mig huske at give dig noget koffein." Selvfølgelig, gud hvor jeg elsker hende. Min kaffe, mit et og alt, sammen med Hazel, Nicho og min hund. Men udover det, er det mit et og alt. "Snakker i meget sammen?" Cole trækker på skuldrene. "Næh, ikke rigtig, kun om dig og Alex, bekymringer og sådan noget." Jeg bør være der mere for hende. "Men du ved, vi er begge ret lukkede mennesker."

"Ej come on Cole, I har kendt hinanden siden, jeg ved det ikke, siden Alex og dig startede i vuggestue. I ved mere om hinanden, end nogen anden jeg ke-"

"Godmorgen." Alexander kommer ind med et smil, Coles smil forsvinder straks, han vender tilbage til sin avis. "Ej come on dude, du kan ikke være sur på mig for evigt."

"Du er ude af mit hus inden for et kvarter."

Jeg griner. "Jo, det kan han." Alexander sætter sig ved siden af mig og kigger trist hen på Cole, stirre ham ned, Cole hæver blot avisen og ignorere ham. "Jeg tror, du bør købe en ring til ham, og smide Hazel og ham ud på en strand."