BROOKLYN PARKER
Kapitel 6. På knæ & hunkøn
"Såæh Hazel, det her bliver mærkeligt. Er det derfor, at folk ikke tillader deres venner at date deres søskende?"
Hun kigger forvirret hen på mig.
"Må din bror tage hjem til mig? Kun ham." Hun stivner, men griner så. "Jo, selvfølgelig Brook, i er ligeså meget venner som mig og dig."
Åh gud nej.
Jeg kaster mig ned på knæ. "Det må du aldrig tro, Hazel-nød, aldrig. Jeg hader ham, vi to, vi har noget specielt." Jeg griber fat i hendes hånd. "Tro mig." Hun griner og trækker mig op. "Så længe det gør dig glad." Hun klapper mig på kinden og går mod 9. klasses bygningen. "Du falder aldrig på knæ som et lille barn, imens du er sammen med mig. Det' pinligt." broker Alexander sig. Jeg kigger irriteret hen på ham. "Okay, jeg joker. Prøvede at lave en Esme?" Jeg siger intet. "Ah, du er sur, fordi Esme har sagt noget lignende." Han smiler. "Stop, okay?" Smilet forsvinder. "Und... jeg kan ikke sige det, sorry, men I lignede et happy couple, jeg skal lige vænne mig til hvad fuckhovedet gjorde mod dig." Han stryger mig over håret og trækker mig ind til sig. "Jeg begraver dig i din medlidenhed, så pas på, du ikke slipper for meget ud." mumler jeg vredt. "Sh." Hans hånd placerer sig på mit skørt. "Pas på, du ikke bliver så våd, at jeg kan mærke det igennem nederdelen."
"Pas på min hånd ikke pludselig har kvalt din pik."
"Nu er jeg bange."
"Kom, vi skal terpe." Jeg løsriver mig, ignorere alles blikke og trækker ham med mig ud. "Aflever nøglerne."
"Men du er forfærdelig til at køre..."
"Ej kom nu, jeg hader at køre i sne, men her er ingen sne. Problem løst. Kom så, aflever." Han sukker dybt og kaster dem til mig. Jeg smiler og sætter mig ind bag rettet. Alex smider sig på det andet sæde, og vi skal lige til at køre. Da Jean smider sig ind på bagsædet og læner sig frem. "Du er tilgivet for at snuppe ham, ligegyldig detalje, se her."
Hun viser os mobilen. Vores skole har en skoleavis, og så er der nogle der har lavet en hjemmeside til sladder.
"Alexander, efterladt med blå boller." læser jeg højt. Alex vrænger på næsen. Et stort billede af os i sofaen, med Alex underliv presset mod mit, hans overkrop krummer og hans mund mod min, samtidig med at mit ben ligger rundt om ham, hans hånd har skubbet min nederdel op og hviler lige under min hofte. "Uh, fedt billede."
"Man kan se din g-streng." mumler Alex anstrengt. "Åh aw, du har boner igen." Jeg griner og lægger min hånd på hans lår. "Læs videre." beordre Jean.
"Alexander og Brooklyn er endelig sammen, tænker de fleste." Jeg stopper med at læse. "Hvad menes der "de fleste"?" Jean sukker dybt. "Læs nu bare, oh my god."
"Men er det nu også rigtigt? At gå så hurtigt fra at hade hinanden til at elske hinanden, er det muligt? Vi spurgte deres fællesven Cole, og han afslører stort. Alexander har altid rent rundt med en boner bag Brooklyn. H-"
"Jeg slår ham ihjel." afbryder Alex irriteret. "Ikke hans skyld, at du fucker hans kærlighedsliv op." jeg smiler og lader min hånd glide ned på hans skød. Han tager en dyb indånding og spænder i hele kroppen."
"Kom nu, for helvede." Jean slår mig, og jeg fortsætter.
"Har de haft noget før? Hvis vi kigger tilbage på tidligere billeder." Et billede af Alex og mig der står meget tæt på hinanden, da han væltede maling ud over mig, og et andet en gang for et år siden ses. "Burde vi have gættet det før, de har helt klart elsket hinanden længe."
YOU ARE READING
Hating the Player|✓
Teen FictionBrooklyn og Alexander hader hinanden. Længere er den ikke, troede de. Men som tiden går, går det også op for Alexander, at hans had er ubegrundet, og tvivlen rammer ham. Brooklyn er stædig, men er hun stædig nok til at holde fast i sit had, når h...