BROOKLYN PARKER
Kapitel 26. Fra mus til rotte & måltid
"Men hun er fremmet!"
"Nej, hun er ikke, Brooklyn, hun er din søster, og det skal du accepteret. Vi har været så søde mod dig, prøvet at lade det synke ind hos dig langsomt. Men det er en måned senere, og du behandler hende stadig som skidt! Det er ikke okay, og det skal stoppe."
"Ellers hvad?"
"Ellers bliver du smidt ud." brummer min far. "Smidt ud? Jeg er ikke engang færdig med High school, je-"
"Du er 19, snart 20, det er som det er, så du skal behandle hende ordenligt, okay?"
"Fuck jer. Hun er fucking fremmet, hun kommer fra gaden, blod er ikke en skid værd."
Min mor kigger vredt hen på mig. "Sådan snakker du ikke ti-"
"Bare fordi man engang købte en mus, skal man ikke skaffe sig en rotte, når den dør. Og det er hvad I gør!"
"Brooklyn Parker, du stopper lige med det samme. Sådan skal du ikke behandle hverken din mor eller din søster, forstået?"
Jeg giver dem fingeren, inden jeg vender mig om, skrider, smækker døren så hårdt som muligt og løber mod Wyatternes hus, for at få min vrede ud, og snakket med Hazel. Fuck hvor er de langt ude.
Hjælp lige Rose.
Rose skal starte i high school.
Hjælp med maden, Rose har ondt i hovedet.
Altid fucking Rose. Men nej, jeg skal ikke hjælpe Rose, og nej, jeg vil ikke vise Rose rundt, og nej Rose skal ikke med over til Wyatterne. Det er det eneste sted, jeg kan være i fred, det eneste sted, hvor jeg har andre mennesker, der vil behandle mig ordenligt. Det skal Rose ikke ødelægger. Nogensinde.
Jeg åbner døren, går ind, smider mine sko og jakke, inden jeg går ovenpå til Hazel. Hazel sidder og læser en bog, hun kigger op, da jeg kommer ind. "Hvad sker der?" Hun lægger bogen væk. "Mine forældre er gået fra forstanden."
"Sådan, vi lægger ud hårdt med en masse drama."
"Hvad?"
"Jeg har bare lagt mærke til, at du altid starter ud med, at kalde nogen sindsyg." Forklarer hun.
"Hazel, jeg mener det."
Hun nikker. "Okay, begynd."
"Mine forældre vil sende Rose i high school. Vores high school. Og de mener, at jeg skal introducere hende. Mig."
"Kan du ikke bare smide hende hen til Jean, eller?"
"Nej, det kan jeg ikke. Rose skal ikke have nogen magt, overhovedet, hun skal ikke kunne sætte mig ud."
"Kom nu, Brook, det ville hun aldrig kunne. Og hvis, så ville det kun være et halvt år."
"Nej, Hazel, hun skal ikke tage mere fra mig. Jeg kan ikke. Og nu har de truet med at smide mig ud." Hun stopper op, kigger forskrækket hen på mig. "Hvad?"
YOU ARE READING
Hating the Player|✓
Teen FictionBrooklyn og Alexander hader hinanden. Længere er den ikke, troede de. Men som tiden går, går det også op for Alexander, at hans had er ubegrundet, og tvivlen rammer ham. Brooklyn er stædig, men er hun stædig nok til at holde fast i sit had, når h...
