Hating the Player|✓

21. Rod & mixede signaler

ROSE PARKER

Kapitel 21. Rod & mixede signaler

"Fucking bitch." hvisker jeg for mig selv, imens jeg kigger hendes skuffer igennem. Hvor har hun gemt sine hemmeligheder? Jeg lukker den sidste skuffe, kigger hendes skab igennem, finder blot noget sportstøj udover det normale nedrevne tøj. Jeg kigger ind under hendes seng, ingenting, overhovedet. Åbner hendes natbord, kondomer og p-piller, ellers intet. Hvorfor er her intet? Hun kan ikke være så fucking perfekt, som hun påstår. Jeg slår irriteret ned i sengen.

Det perfekte snit, den perfekte kæreste, de perfekte venner, det perfekte udsende, så pleasing, indtil hun åbner munden, og alligevel kan folk lide hende? Hvordan gør hun? Jeg sukker irriteret, kigger mig omkring, inden jeg går ud, lukker døren efter mig og går ind på mit eget værelse, for at smide mig på min seng. 

Jeg solgte mig selv i 16 år, fra jeg var fucking 6 år. Og hvad har Brooklyn lavet? Knaldet rundt for sjov, levet i luksus og været elsket. 

I 16 år. Da jeg begyndte, levede Brooklyn i sit prinsesseslot som 4. årig. Spist chokolade og grinte og elskede. Fuck jeg hader alt det her. Fuck jeg hader hende, hun fucking fortjener det ikke. Hun har aldrig kæmpet for noget, ikke som mig.

Jeg får et chock, da der bliver banket på min dør.

"Ja?" spørg jeg og klistre et falskt smil på. Brooklyns kæreste Alexander kigger ind. "Ved du, hvor Brooklyn er?"

"Nej, men du kan bare sætte dig her, hvis det er." Jeg peger på fodenden af min seng. "Jeg vil elske at lære Brooklyns venner at kende."

"Jah-"

"Vi er kommet forkert ind på hinanden, det ved jeg, men lad os nu prøve." Jeg smiler overbevisende til ham, han kigger sig over skulderen, trækker på skuldrene og sætter sig så. "Hvad er det ved Brooklyn, du så godt kan lide?" Jeg skal regne det ud. Han griner. "Aner det ikke, bare det hele, hun har det hele."

"Øh? Trust me, jeg vil virkelig gerne være gode søskende med hende, men hun snakker så meget om sig selv, og hun er så stædig?"

"Se, det er det. Hun er anderledes." Han smiler akavet og klør sig i nakken. "Fortæl, jeg vil med glæde lytte." Hvis man lytter, kan de bedre lide en. "Jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare det. Hun går efter at være så selvstændig og kold i røven, men alligevel præller det total af på mig, og jeg har bare lyst til, jeg ved ikke, at beskytte hende mod alt det, hun har gået igennem og kommer til at gå igennem." Har gået igennem? At hendes ex slog op med hende? Wow... hold nu kæft. "Hun kan sige fra, det helt klart også en del af det. Hun er ikke bange for, at tage en diskussion op." Jeg smiler til ham, griner lidt. "Og så er hun så dejlig, du forstår det slet ikke. Hun er så fucking dejlig." Han får det der, "du-skulle-bare-vide-hvad-hun-ville-i-går" drømmende udtryk. "Fill me ind." Jeg griner. "Seriøst?"

"Ja, klart."

"Brooklyn kan godt lide dem her." Han vinker med sine hænder. Klamt. "Så i går, var hendes ex en røv, og jeg snuppede ham, og seriøst, han er den værste, du ville hade ham, især efter at have været i et forhold med ham. Men pointen er, efter det var vi i et klasselokale. Og jeg kan godt fortælle dig, at jeg fik lov til at gøre mange ting." Åh please. "Men ja, hun ville ikke være fan af, at jeg fortalte dig det. Men fuck altså, er det sådan her I kvinder er? Snakker om alt? Hvorfor kan jeg ikke snakke med mine venner om det her?"

"Aner det ikke, fordi samfundet mener I skal være følelseskolde, tænker jeg." Sætter mig i skeæderstilling og klapper ham på armen. "Sandt, det er nok det." Han smiler fjoget. "Såæh du ved ikke, hvor hun er lige nu?"