Hating the Player|✓

6. Bræk i hjernen & plastik hjerte

ALEXANDER WYATT

Kapitel 6. Bræk i hjernen & plastik hjerte

Åh fuck mit hoved smerter. Fuck man. Hvorfor drak du så meget Alexander? Hvorfor? Fordi tankerne fyldte for meget... Brooklyn så hæslig ud i går. Hun kom stormende forbi mig i et par shorts og en top. Hæsligt. Hun burde ikke have lov til at løbe rundt sådan, folk kunne få et slagtilfælde. Egentligt burde hun spærres inde i en kælder og blive der forevigt. Så ville jeg ikke behøver at se på hende igen. Nogensinde. Fuck. Nu har jeg mere hovedpine. Hun er en konstant kilde til hovedpine. Jeg stønner og skubber mig op og sidde.

"Hey Alex?" Hazel stikker sit hoved ind med lukkede øjne, "er du nøgen?" "Ja, og jeg har gang i noget privat," mumler jeg sarkastisk, "ad!" Hun trækker hurtigt sig hoved tilbage og smækker døren. "For fucking he-" Jeg griber magtesløst fat i mit hår, fuck det gør ondt. Det runger tungt i mit hoved. "Du jokede," mumler Hazel og træder ind, "hvad har du så gang i?" "Tømmermænds-fest, joiner du?" Hun ryster opgivende på hovedet, "Nicho er hos en ven og Brook kommer ikke i dag, noget specielt du skal?" Så den dag jeg har tømmermænd, holder Brooklyn sig endelig væk. Det er positivt Alex. Nej. Nej ikke rigtig. Du ville gerne bruge huset, nu hvor hun ikke er her. Men dit hoved fucking dunker som et ekko i en skraldespand.

"Nej, det håber jeg i hvert fald ikke," svare jeg lavt og gnubber på min pande, "jeg he-" en bølge af kvalme overmander mig og jeg løber mod badeværelset. Jeg når dog ikke til længere end lige før døren, hvor jeg knækker sammen. Man kan aldrig huske, hvordan det føles at kaste op, efter man gør det, og når man gør det, er det det værste overhovedet. Tæt på. Brooklyn er værre.

"Åh Alex" Hazel skubbet en spand ind foran mig, "Shhh" hun stryger mig over ryggen, og da det endelig stopper, hjælper hun mig op og hen i sengen, hun sætter en spand ved mig og finder noget at tørre opkasten op med. "Nej Hazel lad vær, jeg kan sagtens," jeg prøver at sætte mig op, men et blik fra Hazel der siger: "Det-kan-du-lige-våge-på-idiot" for mig til at falde tilbage igen.

Hun forsvinder nedenunder, og kort tid efter er hun tilbage. Hun kaster en kold klud til mig og rækker mig et glas med vand og to Panodiler. "Altså normalt fortrækker Bro-" "er du ude på at få mig til at brække mine indvolde op igen?" Afbryder jeg hende og skær en grimasse, "ej lad vær, hun er ikke så slem," "ikke så slem? Jeg får kva-" "ik' snak grimt om hende!" Hazel dasker til mig og kravler under min dyne til mig. "Jeg informerer dig, fordi du bliver sur, hvis jeg ikke siger det, ikke fordi jeg ønsker noget godt for den, men den græd i går på vej hjem fra stranden." Informere jeg Hazel, "I know, hun stødte på Esme's venner, de var ret så nedladende." Selvom jeg ikke kan fordrage Brooklyn, så fortjener ingen at blive bedraget af sin kæreste. Han er virkelig et fucking svin.

Jeg drikker vandet og sluger pillerne.

"Esme er en røv Alex, hans venner render rundt med ham og stikker til os," fortæller hun, "er der nogle der generer dig? Jeg kan sagtens stoppe det Hash, Cole kan ordne det i dag, hvis det skal væ-" "nej lad vær, jeg kan sagtens klare det selv."

Sikkert. Da Hazel gik i 2 klasse, gik hun en klasse op, så gik hun på årgang med Brooklyn og mig. Hvilket jeg synes er unfair. Jeg vil også slippe for et helt skoleår. Forskellen på Hazel og mig er blot: Hazel er den bedste, fordi hun kæmper for det. Jeg er god, fordi jeg er heldig.

*Indsætter trist smiley*
*Trist smiley dræber Brooklyn*
*Alt i Alexanders liv bliver bedre*

"Her" Hazel rækker mig en banan og finder min computer frem.

Hun tasker hurtigt mit password ind: JegKiggerVækHvisDuDræberBrook

"Du er så gennemskuelig," hun ryster på hovedet og går ind for at ændre koden.