Hating the Player|✓

11. Nyt år & samme dag

Tak til -ingen- for collagen!

BROOKLYN PARKER

Kapitel 11. Nyt år & samme dag

Jeg sætter mig langsomt ind i bilen. Rose, Hazel og Nicholas sidder bag i og har en ivrig disksution, om hvorvidt skole er godt eller skidt.

"Nej, du bliver sat i en kasse. Er du dårlig dag et, vil du aldrig blive mere," fortæller Nicholas, og jeg er enig, "nej, man kan ændre det, man skal bare kæmpe," han ryster på hovedet, "de gode får at vide, at de har en fremtid, selvom de har firehundrede år tilbage i skole, de dårlige får at vide, at hvis de fejler nu, så vil de altid fejle. Skole systemet er fucked," Hazel smiler til ham, "men sådan er det slet ikke Nicholas, man kan arbejde for at blive bedre, og så vil alt ændre sig."

"Jeg er enig med Nicho, skolesystemet er fucked, det fortæller en, at hvis du kan noget fra start, er du noget, men hvis du ikke kan, er du intet."

"Jeg gider ikke diskutere med jer, I hader begge skolen, det er umuligt at presse noget ind i hovedet på jer," Nicholas griner, "sådan er det bare, søs," han puffer til hende, inden han kniber Alexander i nakken, Alex skubber hans hånd væk, "jeg kører, du skal ikke få os til at køre galt," Nicholas fortsætter, "jeg sætter dig af her," truer Alex, "okay, der er alligevel kun femhundrede meter til skolen," jeg griner, Alexander ignorerer mig. For han er sur på dig Brooklyn, han er vred, fordi du var utro, fordi han er forvirret. Selvom jeg har ladet ham værre siden det lille Wyatt uheld, jeg har ikke ringet til ham, set ham, eller på noget punkt været i nærheden af ham. Jeg har været ude og bokse det meste af tiden, bare for tidsfordriv. Uden Wyatterne har jeg ikke rigtig nogen, jeg vil kigge på. Jean skulle have holdt sit møgbillede for sig selv, Cole er måske sammen med Alex, det samme med Oliver og Jack og GG, og alle havde tømremænd, undtagen mig, for en gangs skyld, så kun GG ville feste, men jeg magter ikke GG alene, han er lidt for hyper til tider. Og jeg kunne ikke spille kort med Aaron, fordi Alex nogle gange spiller. Boksning er det eneste, jeg har for mig selv, sammen med at strippe, men det var ikke det, jeg følte for. 

Mine arme gør lidt ondt sammen med mine mavemuskler, det var uger siden jeg havde bokset, så at vende tilbage med 48 timers boksning kun aflyst af fire timers søvn og mad pause, var ret så hårdt for mig. Mine forældre besøgte nogle venner, og Rose har sovet konstant og udnyttet stilheden.

"Hvad har I lavet de sidste to dage?" spørg Rose og bryder tavsheden. "Været hjemme, Alex var ude, men ellers har vi alle været hjemme," svarer Hazel smilende, "hvad med jer?" spørg Nicholas, "Brooklyn har ikke været hjemme-" jeg sov på bænken i bokserummet "-og jeg har sovet. Mor og far var ude," vores mor og far, det er underligt at tænke på, at jeg deler dem, men det er faktisk okay rart, nu hvor vi har fundet en rytme, "hvor var du egentlig?" spørg Rose forundret, "ude" er mit svar, "I know, men hvor?" Jeg trækker på skuldrene, "rundt omkring," og så gider jeg ikke at snakke mere, så jeg ignorer deres blikke og kigger frem ad, "okay da," hun griner og snakker videre med Hazel.

Vi når skolen, efter at have sat Nicholas af, jeg hopper ud af bilen, Alexander lægger langsomt en arm om mig. "Det her er underligt," mumler jeg, "ja." Og så siger ingen af os mere, ikke før vi når indenfor, Jean ser os og møder forvirret mit blik, Rick griner og kigger hen på Alexander, Alexander der knytter sin næve, "kom så", jeg fører ham hen til sit skab, inden jeg går hen til mit eget. Jean står straks ved min side, "hvad skete der? Han var utro?" Jeg ryster på hovedet, "bare en misforståelse, billedet er to år gammelt og redigeret, der skete heller intet mellem Rick og mig, vi festede, Alex fandt mig, slut, okay?" Jeg møder hendes blik, uden så meget som at blinke, hun nikker langsomt, "der skete intet," mumler hun, tror ikke på det, men det er, hvad hun vil lade som om. Alexander kommer hen til mig med Cole, Jack og Oliver, Seb står med sine venner et stykke fra os, "godmorgen sunshine," Jack ugler mit hår, "du ser lidt rundt på gulvet ud, drukket for meget?" Jeg griner og ryster på hovedet, "det kan man ikke," jeg blinker til ham, han griner og går med mig til time, Alexander går bag os og snakker lavmælt med Cole.