Brooklyn og Alexander hader hinanden. Længere er den ikke, troede de.
Men som tiden går, går det også op for Alexander, at hans had er ubegrundet, og tvivlen rammer ham.
Brooklyn er stædig, men er hun stædig nok til at holde fast i sit had, når h...
Jeg vågner op til at Brooklyn mangler, men hendes lugt hænger stadig i dynen. Jeg tager en dyb indåning. Jeg vil ikke mere, ikke mere spil, ikke flere lege og løgne, så hellere ødelægge det nu. Jeg rejser mig op, tager nogle armbøjninger for at komme af med lidt energi, inden jeg går i bad.
Jeg tager et par bukser og en hoodie på, inden jeg går nedenunder for at forberede morgenmad til de andre. Jeg står og nynner for mig selv, da Hazel kommer ned. "Åh pandekager." Hun snusser ind. "Skal jeg inviterer Brook?"
"Nej, hun har travlt i dag, hun ender altid med at være i tidspres med pakningen."
"Det er altså cute, hvor meget I ved om hinanden." Hun sætter sig på en stol. "Hvor mange ting I har bemærket." Jeg griner. "Ville det være en dårlig ide, hvis jeg fortalte hende, at jeg ikke vil spille længerer? At jeg ikke vil lade som?" Hun hæver et øjenbryn, men smiler så. "Nej, det tror jeg ikke. Jeg tror oprigtigt, at hun godt kan lide dig, ellers ville hun ikke være sammen med dig så meget og slet ikke frivilligt." Et smil spreder sig på mine læber. "Jeg vil så gerne få det til at fungerer, Hash, hun er så utrolig, jeg kan ikke forklare det."
"Det er der ingen der kan, hun er bare sådan et menneske, man gerne vil være i nærheden af, selvom det ikke altid er skønt." Jeg griner. Nej, Brooklyns humørsvingninger. De er noget af en overraskelse nogle gange. "Men go for it, Alex, hvis du gerne vil og tror, at du vil kunne klare det, hvis hun siger nej..." Jeg smiler til hende. "Ingen kan stå for mit smil, ingen."
Nicholas kommer ned. "Jeg kan, jeg får egentligt bare lyst til at slå dig. Hvem smiler om morgnen?" Han vrænger på næsen. "Alex ville spørger Brook, om de skal være virkeligt sammen." Fortæller Hazel glad. Nicholas sukker dybt. "Hvis det gør dig glad, eller hvad der nu siges, whatever." Han tager en af pandekagerne. "Stop så, vi skal spise sammen."
"Men jeg er sulten." Børn. "Læg den tilbage." Han slikker på den. "Nej." Jeg sukker, og Hazel griner. "Jeg elsker det her, måske kan vi for en gangs skyld få en hyggelig bustur?"
"Et eller andet når at gå galt, det gør der altid, og du siger altid, at vi skal være positive, men Alex og Brook er altid sure på hinanden."
"Jamen det er jo lige det, det er de ikke længerer! De dater måske rigtigt på det tidspunkt."
"Eller også er Alex ødelagt og tuder."
"Jeg tuder ikke."
"Inden i. Vær lidt poetisk."
"Ja, klart." Jeg skær tænder. "Stop med at få ham ud og flippe, Nicho, du skal støtte ham."
"Selvfølgelig. For Brook er ikke et hjertekoldt, kærligheds-hadende, sex monster, eller noget." Han trækker på skuldrene. "Så sød, næsten en is."
"Fyld med chili." tilføjer han hurtigt. Hazel sukker tungt. "Du bliver aldrig bedre."
"Man kan ikke blive bedre end det bedste."
"Det er rigtigt Nicholas." Mor kommer hen til os, hun tager nogle tallerkener og dækker bord. "Nogle der har mindet Brooklyn om, at hun skal pakke?" Hazel tager sin mobil op og skriver til hende. "Hun sover sikkert, men Samantha skal nok få styr på det ligesom alle de andre år." fortæller Hazel. "Ja, det er rigtig nok. Men har I fået pakket?"
"Mor... vi kan ikke noget uden mad, okay? Uden mad og drikke virker min lækre krop ikke." sukker Nicholas. Vi griner og sukker allesammen. Han bliver ikke bedre, godt humør og snak, det er Nicholas i sit s, selv på en morgen.
"Alex, du smutter ned til Brooklyn ved 2-tiden, for at tjekke om hun i det mindste er startet, jeg vil gerne have, vi køre klokken 5." Jeg nikker. Men glæde. Så kan jeg også få luftet mine ønsker. Om et forhold. Det er sindsygt Alex. På to måneder er det her sket. Men du har jo aldrig rigtig hadet hende... ikke sådan virkelig. Selvfølgelig troede jeg, at jeg hadede hende. Fordi jeg troede, det var had. Men hvis man hader nogle, vil man vel ikke være sammen med dem? Man vil ikke bruge tid på dem. Men jeg har altid brugt tid på Brooklyn, altid været sammen med hende. Og sådan har hun også være, så det kan vel ikke gå helt galt, vel?
Klokken 2. er jeg på vej mod Brooklyn. Her er lidt sne, men ikke meget, solen skinner ned på vejen, små pytter af smeltet sne ligger rundt omkring.
Jeg når huset, en bil holder parkeret, men det er sikkert naboens, de får tit gæster. Jeg åbner døren og går ind, sætter mine sko og går ovenpå, åbner dørne.
Brooklyn.
Nøgen.
Rick's ryg.
Deres hæse vejtrækninger.
Brooklyn møder mit blik. Stopper overrasket op, Rick stopper også, kigger sig over skulderen. "Lad mig endelig ikke forstyrre." Jeg vender rundt, lukker døren og skrider. "Nej, Alex, stop nu." Jeg høre tøj mod hud, ignorerer det, går ned at trapperne, smækker døren og går hjem af. "Alexander for helvede." En hånd griber fat i min og trækker mig tilbage, så jeg bliver vendt rundt. "Stop med hvad? At lade jer kneppe. Hvor længe har det stået på? Vent, fuck jeg gider ikke engang høre det." Min stemme knækker. Hun kigger forvirret op i mine øjne.
"Alexander, du kan fandme ikke være såret. Ikke når du selv har gjort det."
Mig? Hvad har jeg gjort? Hvad har jeg gjort, end at være fucking trofast og forelske mig? Hvad har jeg gjort, udover at være sød, passe på hende, hjælpe hende igennem nætterne? Hvad har jeg gjort? Som er så fucking slemt, at hendes utroskab.
Ja, utroskab, Alex.
Jeg fucker altid op.
Hun advarede dig Alexander, alle advarede dig, men nej, du ved jo altid bedre, ikke? Ikke og en fucking skid, din idiot. Din fucking naive idiot.
"Fortæl mig Brooklyn, hvad har jeg gjort, der lever op til det der?" Jeg peger på Rick, der står ved hoveddøren og er igang med at lukke sine bukser. Hun griner vredt.
"Du behøver ikke spille, jeg har set det."
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
UHM.
OKAY VIGTIGT.
PLEASE LÆS.
Jeg ved, mange af jer hader mig lige nu (ups) og det er okay, mit forfatter-hjerte elsker det. Men please ik' stop med at kommenter og snakke med mig, DER ER 20 KAPITLER TILBAGE, måske er jeg sød?
I hvert fald, TUSINDE TAK for at følge med, der er kommet så mange nye læsere og kommentatorer. Og jeg har nydt at svare på hver eneste kommentar!
