Hating the Player|✓

14. Mor-trekant & tyg mens

ALEXANDER WYATT

Kapitel 14. Mor trekant & tyg mens

Fuck.

Hendes læber kolliderer med mine, i krævende kys, lader mig ikke trække mig, lader mig ikke stoppe, giver mig ikke tid til at tænke, kun at reagere. Og det er mine hænder der vælger. "Hvem stønner først?" hvisker hun udfordrende og rykker sig hårdere op mod mig.

Er de her bukser for små?

Mine hænder glider om på hendes røv. Jeg har brug for hende tættere på. Rose udstøder en lyd fyldt med væmmelse. Hvis hun nu bare ville gå, jeg kunne... stop Alex, stop, du vil ikke have Brooks tættere på, du vil have hende af dig. Nu. Eller om lidt. Nok ikke i fremtiden. Brooklyn trækker sin - min - bluse af sig, inden hendes læber arbejder sig ned ad min hals. Ik' støn Alex, du må ikke, du skal ikke. Jeg slår hovedet op i væggen, da Brooklyn rammer min buksekant, kan hun please fortsætte, bare lidt endnu. Mine øjne klemmer sig i, lader hendes fortsætte. Hun fortsætter op ad igen, og snart er hendes læber på mine igen, napper drillende, opfodre mig til at fortsætte. Jeg napper hende i læben, lader mine hænder udforske, men man har altid lov til at være selvisk, og lige nu vil jeg gerne have, at vi fokusere på mig.

Du er forfærdelig.

Brooklyn napper mig i halsen, og min mund giver op, et støn forlader mig. Brooklyn griner mod mit kraveben, køre sine hænder op i mit hår.

"Hej skat, ved du h-"

Brooklyn springer væk fra mig, ved lyden af min mors stemme.

"Vi har ikke sex!" udbryder jeg i samme øjeblik, som Brooklyn råber; "Ingen trekant!"

Mine kinder brænder, jeg flår en bluse over hovedet og hopper væk fra sengen, kigger mig forfærdet omkring - mit værelse er bollet igennem - alt er rodet og i uorden, hvordan skete det?

Min mor for øje på Rose, hun kigger forfjamsket rundt mellem os. "Hvem er du?" spørg hun lavt, rømmer sig og gentager det igen. Rose smiler bredt til hende. "Hej, jeg er Rose Parker, Brooklyns søster." Min mor spærre sine øjne op. "Nej! Det er ikke som det ser ud! Hun er ikke en del af det!" Brooklyn kigger panisk hen på mig. "Mor, det her er overhovedet ikke, som det ser ud. Vi laver ingen ting. Overhovedet."

"I to." Hun peger fra mig til Alex.

"Det Alex prøver at sige, Amanda, er at Alex og jeg lavede noget, men Rose er på intet punkt en del af det, overhovedet." Prøver Brooklyn. Min mor fortsætter med at stirre på mig. "Vi ville ikke have gjort det! Jeg lover, vi var ikke gået videre, okay? Det..." Det her hjælper overhovedet ikke. Min mor blinker hurtigt tre gange, inden hun ånder lettet ud. "Okay, vær søde at forklare det ordenlit."

Brooklyn og jeg forklarer i munden på hinanden, hæver langsomt stemmen for at overdøve den anden, min mor står bare og kigger undrende på os, lige til jeg møre en pude i hovedet på Brooklyn, så hun ryger på røven med et lille skrig.

"Jeg forklarer." Hun kigger vredt hen på mig, men siger ikke mere. Min mor smiler lidt mere. "Brooks og jeg er sammen, mor, det har vi været i et lille stykke tid, øh. Og Rose er søster til Brooklyn, fordi Samantha bortadopterede, et par år før de fik Brook, så Rose kom tilbage. Rose kom så herover, men vi opdagede hende ikke, før du var her." Man må godt lyve, hvis det beskytter de mennesker, man fake dater. Og jeg tænker ikke, min mor ville blive glad ved at høre, hvordan Brooklyn har behandlet Rose, eller omvendt.

"Nicholas Wyatt, du skylder mig 20 dollars!" hyler min mor begejstret, allerede i gang med at planlægge brylluppet... Nicholas kommer ind, han sukker dybt. "Jeg sagde til jer, at I skulle holde det fra mor..." Han kigger skuffet hen på Brooklyn. "Her..." han rækker mor de 20 dollars. "Det ikke fair at kræve penge fra sine børn..."