Hating the Player|✓

11. Første skoledag & afvisninger

BROOKLYN PARKER

Kapitel 11. Første skoledag & afvisninger

Ad.

Følelsen når man vågner op mandag morgen efter en lang sommerferie.

Ad. Ad. Ad. Fuck. My. Life. Dræb. Mig. Nu. Tak.

Jeg har endnu mere lyst til at dræbe Alexander i dag, end jeg har andre dage. Et år Brook, et år. Også er du ude. Det er ligesom et fængsel, man afsoner en straf. Min må være med drugs, ulovlig boksning og sådan noget... Ups. Jeg er forud-dømt. Måske er det fordi, at jeg er så hot, at gud blev jaloux, og derfor er jeg endt i et fængsel. Med Alexander. Damit, så hvis jeg havde været mindre lækker, havde han så ladet mig slippe for Alexander? Eller fængslet? Nej, så skulle jeg nok virkelig have fjernet meget af min lækkerhed. Men Alexander er lækker, og han bliver beæret med mit selskab? Hvad er det for noget?! Jeg vil også være sammen med en lækker, klog, smuk, stærk person. Det er ligesom Nemo og Dora, Dora er Alexander (dum), og jeg er Nemo (uden den skadede finne) Jeg ved godt, at Nemo er fucking klam, men han er pænere end Dora.

Jeg skubber mig ud af sengen og rejser mig. Jeg griber fat i noget tøj i skabet og får det på. Et par sorte shorts og en sort top med stropper. "Morgen" råber jeg, men får intet svar til gengæld. Så er de på arbejde. Jeg snupper et æble og min taske, inden jeg tager sko på og går ud.

Hazel-nød: Vi er der om fem

Mig: Også den klamme?

Hazel-nød: Ham eller Seb?

Mig: Nej! Ik' Seb! Ikke mere "jeg kan måske blive Brooks kæreste" jeg holder det ikke ud Haz

Hazel-nød: Se, det tænkte jeg nok, så det bliver altså Alex

Mig: Suk

Jeg låser døren og stiller mig op ad husmuren. Alexander bremser op foran mig, "tre, to e-" jeg åbner hurtigt døren og smider mig derind. "Damit" han sender mig et koldt blik og begynder at køre, Hazel griner. "Hvorfor døde du ikke i løbet af natten?" Spørg han opgivende, "hm ja, hvorfor mon ikke? Gud ville berige alle med en dag mere med mig?" Han ryster på hovedet, "han smadrer vores liv med dig," fortæller han mig køligt, "ahhh" jeg slår ud med armene, "du har så ret, han smadrer vores liv med dig!" Alexander kigger undrende på mig, "hvordan kom du frem til det?" "Ved jeg ikke, det er næsten som om, at gud snakker til mig, du ved bare tættere på... åh gud! Nu ved jeg det jo, jeg er gud, og du er mit første og eneste eksperiment, som ikke gik galt. Skab en skabning som er grimmere, dummere og mere klam end nogen anden skabning," jeg sender ham et taknemmeligt blik, "tak for at lykkes grimling." Jeg giver ham fingeren og vender mig mod Hazel. "Som gud, vil jeg gerne undskylde dybt for at give dig sådan en belastning i dit liv Hazel," undskylder jeg, "men han må da styrke dit ego, så grim som han er?" "Jeg vil slet ikke blandes ind i den samtale," svarer hun grinende, "nå... jeg troede, at vi var mere," jeg snøfter falskt, "jeg er familie, rotte!" Kommentere Alexander koldt, "men hun kan bedre lide mig end dig, det kan alle," fnyser jeg, "nej vel, Hash?" Alexander kigger på hende i bakspejlet, "som sagt, jeg ho-" "og der røg dine fødselsdagsgaver," han ryster skuffet på hovedet og drejer ind på skolens parkeringsplads.

"Det mener du ikke," Hazel følger efter ham med sine gigantiske Hazel brune bambi øjne, "det gør je-" han stopper, da de for øjenkontakt, "fuck it" han ryster på hovedet og krammer hende, inden han smutter mod sine venner. "Betyder det, at jeg stadig får dem?!" Råber hun efter ham, "jaer" svarer han modstræbende "yay" Hazel griner og trækker mig med sig.

"Vi er sent på den, vi skal helt hen til Fysik," fortæller hun mig praktisk, "øh ad, kan vi ikke pjække?" "Brook, vi har lige haft 2 måneders ferie, jeg tror nok, at du skal klare dig," jeg ryster vildt på hovedet, "nej, ser du det ikke? Jeg får abstinenser efter ferie," prøver jeg patetisk. Hazel ryster på hovedet, "så må du dø af abstinenser, I don't care. Jeg har ordnet alt. Jeg har skrevet vores skema ned i to notesbøger, så vi kan holde styr på det. Jeg har lavet foldere på vores computere, så vi lægger dokumenterne rigtigt ind. Jeg er så klar til at afslutte High School," fortæller hun mig dybt seriøst, "må jeg gerne kaste mig ud over en klippe nu?" "Hvis du spørg Alex? Ja. Mig? Nej, klap i og kom igennem det, det bliver et smukt år, og du skal lave lektier med mig efter skole, hvis der ikke sker andet," "må jeg først dø?"