Da den generte Gabbis kæreste Blake slår op med hende, beslutter hun sig for at lave et nytårsforudsæt der skal få ham tilbage. Desværre er det lettere sagt end gjort, for nytårsforudsættet lyder på at løsne op og holde op med at være genert, altså...
Man kunne tydeligt mærke den trætte stemning, efter ferien i klasselokalet den morgen. Jeg havde sat mig oppe bagved, ved siden af Tris og havde selv været for træt til at bruge tid på mit ydre. Det var blevet til en uglet knold på toppen af hovedet, en hættetrøje og et par joggingbukser. Jeg sad og stirret skummelt til Sabrina, der sad lidt længere nede, ved siden af en fyr fra mit Engelskhold. Tris var i fuld gang med at gengive vores våde tur i byen, men jeg havde ikke lyst til st høre om det. Det gav mig kvalme at tænke på, at jeg havde teet mig så tåbeligt. Jeg kiggede på min mobil, på "jeg-slår-op"-beskeden Blake havde skrevet. Han havde ikke engang haft mands mod nok til at sige det direkte til mit fjæs. Han havde istedet valgte at sende en tåbelig lille SMS, selvom vi havde set hinanden næsten hver dag de sidste tre år. Jeg havde ringet ham op og spurgt ham om han tog pis på mig. Jeg mærkede en ny klump i halsen, da Tris pludselig puffede til mig.
"Ny professor!!" Jeg så på hende og tænkte og hvad så? Og vendte herefter blikket ned mod vores nye lærer. Han var ved at skrive sit navn på tavlen. Professor Connigan. Han vendte sig med et smil og lignede mest af alt en ung version af Hugh Jackman og pludselig blev matematik timen meget mere interessant. Hal-løj-sa..
Ops! Esta imagem não segue nossas diretrizes de conteúdo. Para continuar a publicação, tente removê-la ou carregar outra.
"Men i kan kalde mig Andrew." Fortsatte han og smilede et lidt for kækt og til dels drenget smil. "Nogen spørgsmål?" Et hav af hænder hævede sig, og jeg lagde mærke til at det var mest piger.
Ops! Esta imagem não segue nossas diretrizes de conteúdo. Para continuar a publicação, tente removê-la ou carregar outra.
Han nikkede imod den første. "Professor Connigan, Andrew.. Hvad er der sket med Professer Huxen?"
"Professor Huxen har ind over ferien fået et andet ansvar oppe på kontoret, jeg kommer til at tage over der hvor han sluttede før ferien." Den næste hånd blev taget.
"Hvor gammel er du?" Han lo charmerende.
"32! Ellers andre?"
"Er du gift?" De fleste af pigerne fnisede, hvilket fik ham til at grine muntert mens han kørte en hånd ind over sine daggamle skægstubbe.
"Nej, det er jeg ikke." En ny hånd, et nyt spørgsmål blev hevet.
"Vil du gifte dig med mig, professor Connigan?" Han kluk lo mens han slog op i sine bøger og rystede på hovedet.
"Jeg tager ikke imod frierier på den første dag! Skal vi se at komme igang?" Han havde godt gang i at tegne ligninger på tavlen, og jeg forsøgte at følge med så godt jeg kunne, trods mit knuste hjerte. Med et fik jeg en besked. Mit hjerte galopperede pludselige vildt og voldsomt da "Blake💔" kom op på skærmen. Mine hænder rystede nervøst, mens mit indre håbede så inderligt at han skrev at han ville have mig tilbage. Så behøvede jeg nemlig ikke at opfylde mit nytårsforudsæt. Jeg åbnede beskeden, og følte skuffelsen indtage hele min krop. "Hey! Kan vi lige mødes på gangen?"
