⇝𝕋𝕠𝕥𝕒𝕝𝕥 𝕄𝕠𝕕𝕤𝕒𝕥⇝

skolefesten pt. 5

"Ej altså Will.." Fnisede hun. Mens jeg skævede til Andrew der sad ved siden af mig på gulvet, op af en reol. Det her var bare det dummeste af det dummeste! Min skide veninde ligger og kæler med sin kæreste, mens jeg sidder her, med den mest perfekte mand.. Han må synes jeg er det underligste menneske.. åh! Shit.. Hvor var det dumt det her.. Nu bliver vi sikkert opdaget.. ARGH!!

"Pis.." Lød det stille fra ham, mens han skævede ind imellem bøgerne i reolen. "Jeg var den der skulle sørger for at det der ikke skete.."Jeg smilede til ham, før han mødte mine øjne. "Jeg gør ikke et særlig godt stykke arbejde der.." Han lagde armene på sine knæ og grinede for sig selv mens han rystede på hovedet.

"Det er jeg ked af.." Smilede jeg undskyldende.

"Det er ikke din skyld.. tværtimod.." Han tog min hånd og flettede sine fingre ind imellem mine, hvorefter han førte min hånd op til sin mund, for forsigtigt at placere et kys på min håndryg. Jeg kunne ikke undgå at rødme og smile til ham. Jeg elskede når han gjorde sådan.

"Hvor længe tror du de bliver ved..?" Hviskede han og gjorde et nik i retning af Tris og Sir William.

"Det ved jeg ikke.. 5 min?" Han så på mig og rynkede bryne.

"Ikke længere?" Jeg rystede på hovedet og trak hurtigt efter på skuldrene.

"Måske 10 min hvis hun ikke skipper forplay.." Han løftede det ene øjenbryn af mig.

"Og hvor ved du så det fra, lille frøken?" Han grinede.

"Tris er meget åben om den slags.."

"Er du.. også det?" Han så væk et øjeblik, før han igen vendte blikket imod mig.

"Nej, jeg holder den slags for mig selv.." Han løftede kort øjenbrynene op og ned.

"Good to know.." Hviskede han med en dybere mere blød tone i stemmen og smilede halv genert til mig, før han flyttede blikket til sin anden hånd.

"FUCK!! WILLIAM!!!" Stønnede Tris højt i baggrunden og fik med det samme Andrew til at små grine, så han måtte skynde sig at ligge en hånd op foran munden. Jeg bed mig i læben for ikke selv at knække sammen af grin og lagde mit ansigt imod Andrews skulder.

"Vi kan ikke sidde her og lytte til det der.. Kan vi?" Han så på mig spørgerne, mens jeg rystede på hovedet.

"Det dur ikke, nej..."

"SPANK MIG!" Afbrød Tris mig. Med det samme gjorde Andrew store øjne til mig. "Den højre balle, Will!" vi hørte et klask fra de to liderlige, og var begge ved at brække os af grin. Jeg måtte gemme mit ansigt i mine hænder, og begyndte helt automatisk at grynte, hvilket bare fik Andrew til at fnise endnu mere.

"Sssshhhh... Miss Piggy!" Hviskede han, tog mit ansigt imellem sine hænder og kyssede mig smilene på munden. Hans øjne mødte mine kærligt efter kysset, det gjorde mig helt varm inden i.

"Ved du om der er en anden vej ud af biblioteket?" Smilede jeg, mens han rettede sig op.

"Der er vinduerne, men så går alarmen bare.."

"Alarmen?"

"Der er alarm på, når det er udenfor skolens undervisningstid.." Han skævede i retning af Tris og Will, da Tris pludselig frigav et højt støn. "Vi bliver nød til at komme ud herfra.." Hviskede han til mig. "Måske kan vi snige os over til døren.." Hviskede han mens vi rejste os op. Men i det vi skulle til at indlede sniger mode, blev biblioteksdøren åbnet og ind kom Professor Klein, bred og mægtig med sin elskede fløjte, som hun selvfølgelig blæste i som en gal. Både Tris og Will faldt ned fra bordet af bare forskrækkelse, mens jeg bemærkede at Andrew skubbede mig ind bag ham.

"HVAD I HELVEDE HAR I TO GANG I??" Råbte Klein, mens hun trampede ind på biblioteket.

"Kom.." Hviskede Andrew, og greb min hånd, mens han trak mig ned til den bagerste række med reoler, der stod op af bagvæggen. Da vi var kommet derned, hev han mig med over i hjørnet. Her trak han mig ind imellem et mellemrum der var mellem væg og reolens ende.

"OG DER ER EFTERSIDNING TIL JER BEGGE DEN NÆSTE UGE!!" Råbte Klein vredt af dem, mens hun jagede dem ud af biblioteket. Pludselig kunne vi høre hende komme ned af gangen mellem rækkerne, mens hun mumlede surt. Vi pressede os så langt ind i mellemrummet som muligt, og håbede at hun var så forblindet af sit eget raseri over Tris og Will, at hun ikke ville ligge mærke til os.

Jeg kunne ikke lade hver at betragte Andrew. Ikke kun fordi han stod så tæt på mig, at det dårligt var muligt andet, men fordi så meget var på spil. Hans arbejde hang i en tynd tråd, og Klein var bestemt ikke kvinden der skulle opdage den slags. Hun ville med garanti ikke se igennem fingre med den slags overtrædelse. Alligevel stod han her med mig, og jeg følte mig på en måde skyldig. Han fortjente ikke at miste sit job på grund af mig!

Klein nærmede sig, hidsig som hun var, mens vi begge holdt vejret. Mit hjerte bankede forfærdet i brystet på mig. Vores flirt var kun lige startet, og jeg ville ikke at den skulle ende på den her måde. Jeg lukkede øjne og gemte mit ansigt i Andrews brystkasse, da jeg kunne høre at Klein var kommet til den bagerste række. Hans hjerte bankede hurtigt. Jeg kunne mærke det igennem hans skjorte. Klein så surt rundt, gryntede og begav sig derefter tilbage af den vej hun var kommet. Det var først da vi kunne høre døren lukke med et klik og derefter blive låst at vi kunne ånde lettet op.

"Det var tæt på.." Smilede Andrew til mig. Jeg nikkede. For tæt på. Var det mon sådan vores forhold skulle være fremover? Hvis vi da havde andet end en flirt kørende? Vi pressede os fri fra vores gemmested og stod lidt overfor hinanden i mørket. Pludselig mærkede jeg Andrews hånd om min, mens han trak mig ind til sig. Hans mund fandt min og med det samme blev bekymringerne skyllet væk for en stund. Efter kysset lagde han sin pande imod min og sukkede.

"Jeg bliver nok nød til at komme tilbage på min post nu.." Han lod sin næse køre imod min for en lille stund, og rettede sig derefter op. "Kom.." Da vi kom op til biblioteksdøren fortsatte han: "Jeg går ud først, for at se om alt er clear.. Jeg banker to gange hvis der er og tre hvis du skal blive derinde lidt endnu.. okay?" Han mødte mine øjne i måneskæret og begyndte at smile.

"Okay.." Endnu en gang kyssede han mig, denne gang var det kort, men kærligt, hvorefter han låste op og gik ud af døren.

Kort efter hørte jeg to bank på døren, og hans skridt der tog ham væk. Langsomt og forsigtigt, åbnede jeg døren, og så ham lidt længere nede af gangen, vende sig for at smile til mig, hvorefter han forsvandt ind i gymnastiksalen og skolefesten. Jeg kunne ikke lade hver at smile for mig selv.