⇝𝕋𝕠𝕥𝕒𝕝𝕥 𝕄𝕠𝕕𝕤𝕒𝕥⇝

parkeret bil. ~Andrew~

Snart ankom vi til Diven Street og jeg stoppede bilen foran den opgang hvor hun boede, og tog mig selv i at skæve forbi hende, til opgangen. Hurtigt blev jeg mødt af hendes vidunderlige øjne, der i dette tilfælde, smilede til mig. På hele turen kørte der kun én tanke i hovedet på mig. Var hun også forelsket i mig? Eller var det bare det modsatte hun gjorde, når vi var sammen? Jeg kunne ikke lade hver at tænke på, om hun mon betragtede mig lidt som en joke, når nu jeg havde sagt som jeg havde og hun ikke havde sagt noget tilbage.

Men hvor alt var, var det her ende stationen, og hun ville snart finde vej til den dør der var hendes.

"Er det okay, hvis jeg bliver siddende, til jeg har fundet mine nøgler?" Smilede hun undskyldende og tændte lyset i loftet. Jeg kunne ikke andet end at nikke og knibe øjne sammen, for det skarpe lys. "Jeg var ellers sikker på at jeg havde dem da jeg.." Hun gjorde et stop i sit roderi i sin taske og tog sig til ansigtet.

"Hvad så?" Hørte jeg mig selv sige.

"Jeg har ikke mine nøgler på mig.."

"De er ikke i din taske?"

"Nej.. De ligger i taxa'en.." Hun gemte sit ansigt i sine hænder. "Hvor dum er jeg lige?"

"Det kan vel ske for selv den bedste.." Tilføjede jeg, mens hun begyndte at hyperventilere. "Wow.. Hey.. Gabriella.. rolig nu.." Jeg lagde forsigtigt min hånd om hendes skuldre og trak hende ind til mig. Hun gemte med det samme sit ansigt i min t-shirt og begyndte at græde. "Så.. rolig nu.. Det hele skal nok falde på plads, bare vent og se.."

"Det er bare.." Hulkede hun. "Jeg er så bange for at han kommer og kan låse sig ind i min lejlighed mens jeg.. jeg.. jeg.. Jeg sover.." Jeg smilede roligt for mig selv ved tanken om, hvor meget jeg havde lyst til at beskytte hendes lille væsen, der lige nu var helt ulykkeligt.

"Hør.. det skal nok gå.. Der er ikke nogen der kan gøre dig noget, jeg skal nok passe på dig.." Hun kiggede op på mig mens hun rettede sig op og snøftede.

"Det ved jeg.. Jeg kan altid regne med dig.." Hun så ned på sine hænder for et øjeblik, før hun fortsatte: "Undskyld.. Undskyld at jeg er så besværlig.." Jeg smilede forsikrende til hende.

"Du er ikke besværlig, måske lidt uheldig, men langt fra besværlig.." Hun smilede forsigtigt mens hun fumlede med sine hænder. Klokken var snart 4 og her sad jeg i en parkeret bil, med hende jeg var så inderligt forelsket i, og anede dårligt hvad jeg skulle stille op. Jeg skævede til hendes hænder før jeg så ud af forruden. "Er der en ekstra nøgle et sted?"

"Ja, min mor har én.."

"Så køre vi over til din mor.."

"Men.. Hun er i grækenland.."

"grækenland?" Gentog jeg og så uforstående på hende.

"Yeah.. du ved.. græske mænd og singlelivet efter en skilsmisse.." Jeg grinede, hun var ved at få sin glød tilbage.

"Ja, det skal vi ikke forstyrrer.. Har du en nøgle til din mors hus?"

"Den ligger i min lejlighed.." Jeg kunne ikke lade hver at grine.

"Det var da utroligt!" Hun grinede tilbage til mig. "Jamen.." Jeg stoppede mig selv i hvad jeg skulle til at sige. Jeg var blevet ramt, af en ikke så fornuftig ide. Den fik mine tanker til at tage mig til behagelige hvad-nu-hvis scenarier, og måtte derfor gøre en indsats for at skubbe det til side, og forblive i nuet. Der var dårligt en anden løsning på problemet, men jeg var stadig bange for, at alle de følelser jeg havde for hende, måske var de ved at tage for meget overhånd. "Jamen.. så må du hjem og sove hos mig i nat.." Fik jeg sagt en anelse for jokende og mødte undskyldende hendes forbløffede øjne.

"Mener du det?" Jeg nikkede.

"Jeg har et gæsteværelse jeg ikke har brugt i meget lang tid.."

"Men det kan jeg dårligt tage imod.. det er alt for meget.." Begyndte hun.

"Det er selvfølgelig op til dig, jeg kan også prøve at finde et hotel, som jeg kan indlogere dig på i nat."

"Dit gæsteværelse er perfekt!" Smilede hun. "Desuden har jeg aldrig set hvordan du bor." Hun grinede. "Så er lidt nysgerrig!" Jeg kunne ikke lade hver at grine af hendes søde bemærkning, før jeg satte gang i bilen igen, og kørte mod min lejlighed på Lillen Lane.

Efter at have parkeret bilen, bemærkede jeg at hun var faldet i søvn. Efter selv at være steget ud af bilen, løftede jeg hende forsigtigt fra sædet, låste bilen og bar hende op til min lejlighed. Her gik jeg direkte ind og lagde hende på min seng, som noget af det første og tog herefter hendes sko af.

Hun sukkede og smilede veltilpas, efter at jeg havde puttet min dyne over hende, hvilket fik mig til at forelske mig endnu mere i hende. Det var den reneste form for tortur, at se hende ligge i min seng på den måde. Jeg havde allermest lyst til at ligge mig ved siden af hende, putte mig ind til hende og gemme min næse i hendes hår. På den anden side var det bedst at lade hver. Hun fortjente selv at vælge om hun ville have mig, i sengen eller ej, det var ikke op til mig at træffe det valg. Efter at have set på hende en sidste gang, slukkede jeg lyset i rummet og gik ind i gæsteværelset.