⇝𝕋𝕠𝕥𝕒𝕝𝕥 𝕄𝕠𝕕𝕤𝕒𝕥⇝

svaddermikkel.

Hele fredagen rendte jeg rundt med følelsen af at sidde i en rutsjebane, der flere gange fik vognen til at lave loops eller køre op og ned. Jeg havde gjort klinisk rent i min lille lejlighed hele torsdagen og knoklet med at nå alle de lektier, jeg vidste var for til om mandagen.

I skolen var det svært at koncentrere sig. Jeg rettede konstant på mit tøj, min make up og mit hår. Engelsktimen gik frygteligt langsomt. Domer havde åbenbart besluttet sig for at torturere os mere end normalt, med engelsk grammatik. Men det gjorde ikke noget. Jeg havde vundet over hende og det gav mig et eller andet sted en enorm mængde selvtillid.

Da timen var slut, gik jeg sammen med Tris ned til hendes skab. Hendes skab lå på gangen ned til Matematik lokalet, og jeg vidste at jeg om lidt skulle ind til time med min yndlings professor. (Behøver jeg nævne navne?)

"Hvordan løste du nummer 12?" Tris stod begravet i sin matematik bog, mens hun forsøgte at løse det sidste af sine opgaver. Jeg smilede bare. Normalt ville jeg ikke give hende løsningen, men i dag var en speciel dag.

"Svaret er 82.." Hun stoppede og så op på mig med store runde uforstående øjne.

"Gav du mig lige svaret? Er du syg?" Jeg rystede på hovedet og forsøgte at undertrykke et fjollet smil. "Og hvad hvis Professor hot stuff, spørg mig, hvordan jeg er kommet frem til det?"

"Det gør han ikke.." Sagde jeg en tand for selvsikkert, mens jeg krammede mine bøger ind til brystet og samtidig lænede mig op af skabene.

"Hvordan kan du være så sikker på det?" Jeg kunne nærmest høre panikken i Tris' stemme. "Hvad hvis han peger på mig og får mig til at gå ned til tavlen og løse den der? FORAN HELE KLASSEN!?"

"Du plejede da ikke, at være bange for den slags før i tiden? Der plejede du at ville have svaret med det samme." Smilede jeg og løftede drillende et øjenbryn af hende. Hun rystede på hovedet.

"Okay.. here's the deal! Mine forældre flipper helt ud hvis jeg dumper den her klasse.."

"Lyder som om familien Rankin er efter stakkels lille TrisMis.." Hun himlede med øjne.

"De vil have jeg bliver arkitekt.. MIG? Arki-fucking-tekt?!" Brokkede hun sig, mens hun skubbede sine engelsk bøger ind i skabet. "Jeg kan godt sige dig.. Jeg kan dårligt stikke en pind i en lort uden at ødelægge begge dele!" Med et kom Andrew ned af gangen og jeg blev uvilkårligt optaget af at betragte hans bevægelser. Hans alvorlige rynke i panden, mens han forsøgte at se ud som om han var optaget af at kigge i sine papirer. Måden han holdt om mappen på, gav mig en kildende fornemmelse. Om et par timer er det mig, han holder sådan. Han travede afsted med sine lange ben og sit søde ydre. "Det er udelukkende fordi min fætter er sådan en fordømt dumpap!" Blev Tris ved i baggrunden, mens jeg sendte øjne til Andrew. Med et kiggede han op og så rundt, som om han kunne mærke mine øjne på ham. Med det samme han mødte mit blik brød han ud i et smil og stoppede nærmest op, før det så til at det gik op for ham hvor han var henne. "Jeg mener hvis Jake nu bare kunne holde op med det ene øjeblik at tage til Australien, og det næste at sidde i sin fedtede lejlighed og have ondt af sig selv, så hang hele familien ikke på mine skuldre.." Han vinkede agtsomt til mig før han gik videre, og jeg gengælde ham med et forsigtigt lille vink og så ham smile sødt til mig, i det han gik forbi. "Du skulle ha' hørt tumpen da han lige var kommet hjem fra Australien.. Det var ikke andet en 'Ey Mate!' og 'sådan her var det downunder'.. fucking.." Hun skævede til mig. "Høre du overhovedet efter? Eller savler du over hr. guf der lige er gået ind i klassen?" Jeg nikkede.

"Jo jo.. Jeg har hørt dig.. Det er da ikke fair, at du skal levere, når Jake ikke gør."

"Præcisios!!!" Udbrød hun og slog ud med armene og i samme bevægelse smækkede sit skab dramatisk i. "Men jeg får selvfølgelig den der, 'han er ikke din bror..' og 'Hans mor er meget syg, sådan noget kan tage hårdt på drengen'.. Drengen.. Han er sku ikke nogen dreng mere.. Han er et fjols!" Jeg grinede mens vi gik ned af gangen. Hun blev altid så muggen over Jake, mest fordi hun synes han var en skvaddermikkel der ikke kunne tage sig sammen og beslutte hvad han ville.