alice & noah. ~Andrew~

491 28 48
                                    

Det var længe siden jeg havde set Alice, så da hun pludselig stod foran mig på skolen, blev jeg enormt glad. Det var en beghagelig overraskelse, mest fordi jeg ikke havde set hende siden jeg tog hjem fra Afrika. Vi havde godt nok holdt kontakt over telefon og skype, men vi havde desværre begge haft utroligt meget at se til.

Hun fortalte mig at hun var kommet hjem, fordi hun skulle være sammen med sin far, John. Han havde det ikke så godt. Det var det eneste hun sagde, og jeg blev med det samme bekymret for den mand, der havde startet det hele for mig i sin tid. Heldigvis beroligede hun mig med, at han ikke var ved at dø, og at det hele nok skulle gå.


Jeg havde aftalt at mødes med hende på en restaurant om aften, og efter som jeg allerede havde en aftale med min fætter Noah, hev jeg ham med.

Noah var lidt yngre end mig, og var allerede godt i gang med sin karriere inden for fotografi. Han havde altid været den lillebror jeg aldrig fik, hvilket gjorde at vores bånd var enormt tæt.

Da vi kom ind på restauranten, havde Alice allerede fundet et bord til os. Efter en del omfavnelser, satte vi os og begyndte snakken. Alice var meget interesseret i hvad Noah lavede, så jeg kunne summe lidt væk fra det hele, og tænke på.. you know who..

"Har du så fast arbejde?" Alice smilede til Noah, som rettede på sine briller.

"Yeah.. jeg arbejder hos et firma der hedder Foto'n'Photos.. Det er sådan lidt et alt-muligt firma. Der bliver taget billeder af modeller og andre gange af fiskegrej. Så jeg får en del træning." Han nikkede og så ned i bordet med røde kinder, han var altid så genert, men jeg var ikke i tvivl om, at han tog nogen fantastiske billeder, og at det var nøjagtig derfor han arbejde der.

"Har du så mødt nogle kendte modeller?" Blev Alice ved, mens hun stoppede en gaffelfuld spagetti i munden. Noah nikkede. Pludselig fik jeg en tanke, som jeg normalt aldrig fik. Hvad hvis Gabriella mødte Noah.. Ville hun så hellere have ham? Han var jo det yngre, og han var tilmed også en typisk Connigan af udseende.. Han havde vision, et pænt ydre og en gentlemans opdragelse.. Hvad var der ved ham, som hun ikke ville kunne lide? Hans briller? Nej! Hun havde selv briller, specielt når hun skulle læse noget.. Uden at ville det, begyndte jeg at smile for mig selv, da hendes ansigt pludselig fremkom for mit indre blik. Det så altid så kært ud, når hun sad og skubbede sine klodsede briller op på næseryggen.

Jeg havde ikke lagt mærke til, at de andre var holdt op med at snakke, og nu begge sad og kiggede på mig, før jeg pludselig fangede Alices blik.

"Hvad så? Er du okay?" Jeg trak på skuldrene.

"Tjoh.. det ville jeg da sige.." Svarede jeg og tog mig til nakken. Hun gjorde store øjne og smilede pludseligt stort.

"Det er en pige!!" Udbrød Alice og pegede på mig, mens de begge kiggede på mig overrasket.

"Hvad mener du med, at det er en pige? Hvad snakker du om?" grinede jeg nervøst og så væk.

"Du tager dig til nakken! Det gør du altid, når du er vild med en eller anden!" Hun lænede sig ind over bordet. "Tell me i'm wrong! I dare you!" Jeg grinede af hende og rystede på hovedet.

"Hold op.. Jeg er bare i godt humør.." Skød jeg det væk.

"Jeg tror det er en fyr.." Grinede Noah, hvorefter jeg så overrasket på ham. "En stor muskuløs en.. Sådan rigtig svedig med et overskæg og det hele!"

"Hvad? Nej! Stop!" Jeg skubbede til ham. "Hvor er du klam!"

"Hvem er hun så?" Alice gav ikke op, og jeg kunne lige så godt droppe det. Sådan havde hun altid været. Stædig. Det måtte være det røde hår, der gjorde det. "Er det en fra dit arbejde?" Jeg nikkede. "Uh.. en kollega? Hvordan er hun?"

⇝𝕋𝕠𝕥𝕒𝕝𝕥 𝕄𝕠𝕕𝕤𝕒𝕥⇝Tahanan ng mga kuwento. Tumuklas ngayon