Da den generte Gabbis kæreste Blake slår op med hende, beslutter hun sig for at lave et nytårsforudsæt der skal få ham tilbage. Desværre er det lettere sagt end gjort, for nytårsforudsættet lyder på at løsne op og holde op med at være genert, altså...
Jeg arbejdede på en lille café nede i byen, og måtte altid skynde mig efter skole for at nå det. Jeg hadet det job. Jeg hadet min chef. Og jeg hadet dem jeg arbejdede sammen med, men pengene var gode og det gav mig mad på bordet. I dag var jeg også kommet for sent, mest fordi jeg ikke nåede den bus der gik ned til byen og derfor blev nød til at løbe på arbejde. Løb har aldrig og vil aldrig blive min favorit! Da jeg endelig nåede frem, var jeg stakåndet og svedig. Hele mit hovedet ringede og føltes som skulle det til at eksplodere på ægte Sifi maner. SMAT!! Hjerne snask og rødgrød ud over det hele.
"Hvor har du været? Anna har måtte arbejde over på grund af dig!" Min chef stod med hænderne i siden og tog sig ikke meget af at jeg var ved at dø. Det var også ligemeget, hvis jeg skulle dø, så kunne det lige så godt være et sted i nærheden af andre mennesker, end hjemme i min lille lejlighed hvor jeg først ville blive fundet 3 uger efter, helt grøn og klam, fordi naboerne var begyndt at beklage sig over lugten. Jeg rystede tanken ud af mit hovedet, mens jeg bandt mit forklæde om livet og skyndte mig ind i baren. Anna sendte mig de vildeste dræber øjne og vendte sig så smilende imod en kunde der netop var kommet op til disken. Hun sendte ordren videre til mig, som straks gik i gang, mens Anna selv tog imod betaling og drikkepenge. Det var vel fair nok at hun tog dem, nu når jeg ikke var kommet til tiden. Da kunden var blevet betjent, kom Anna hen til mig og så stift på mig.
"Hvorfor kommer du for sent.. igen?" Hvem pokker havde skrevet manager på ryggen af hende??
"Bussen kørte fra mig.."
"Så må du jo være der, FØR den køre, ikk?" Hun gjorde et provokerende vip med hovedet og blev ved at stirrer på mig og pludselig begyndte mit indre at koge, som det så ofte før havde gjort. Jeg havde bare altid lagt låg på. Lille søde Gabriella kunne da aldrig finde på at blive sur på nogen.
Men nu skulle det gangtrisse være anerledes! (Ja, gangtrisse er noget jeg lige har fundet på.. Sue me!)
Jeg havde nu to muligheder:
1. Begynde at tude over al min elendighed?
eller
2. Følge mit nytårsforudsæt...
Jeg kan vel lige så godt starte et sted. Tænkte jeg ved mig selv, mens Anna blev ved at plapre op om hvor dum og grim jeg var.
Jeg rettede mig derfor op og så hende direkte ind i øjne.
"Hold kæft!" Jeg kunne mærke hvordan jeg rystede over det hele, mens Anna stoppede midt i en sætning og vendte hovedet imod mig. (Du ved.. Ligesom den der dukke der langsomt drejer sit tomme og intetsigende ansigt imod folk i gyserfilm! Hahahahahaha.. *suk* ååååh. Vi fortsætter⤵️)
"Hvad?"
"Hold din kæft, Anna!" fortsatte jeg så, mens hun lagde armene over kors.
"HVEM I HELVED TROR DU, DU ER??" Hun flippede helt ud, kan jeg godt sige jer og forsatte med endnu mere skinger stemme, mens jeg gik forbi hende og ud til min chefs kontor. Her bankede jeg forsigtigt på den åbne dør og sagde:
"Anna er kortsluttet, er du ikke sød at sende hende til reparation?" Min chef så på mig med uforstående øjne og rettede derefter blikket imod hvor Anna skræppede op.
"Hvad har du gjort?"
"Bad hende holde kæft, hun forstyrrede kunderne." Det sidste var løgn, men jeg kunne lige så godt smører tykt på. Min chef rejste sig derfor og skyndte sig ud efter Anna.
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
Anna skulle åbenbart bruge lang tid på at komme ned på jorden igen efter sit lille hysterianfald, så jeg stod alene i baren og tog imod og lavede ordre. Der var heldigvis ikke så meget og lave, så jeg kunne gå rundt og tænke mine egne tanker. Jeg tænkte på Connigan, og på om det havde været forkert af mig ikke at åbne op til ham om mine problemer. Jeg tænkte på den fest Tris havde snakket om, og på hvor lidt jeg havde lyst til at feste, og hvor meget jeg havde lyst til at sætte mig derhjemme under et dejlig blødt tæppe, med en god bog og en varm kop te og så bare hygge mig. Jeg nåede ikke at tænke så meget mere, før der var en ny kunde. Jeg vendte mig derfor med et smil og fik øje på Connigan ved disken.
"Gabriella, hvor hyggeligt. Arbejder du her?" Han så rundt og lod blikket kort efter falde på mig igen. Jeg kunne ikke lade hver at smile, mens jeg nikkede.
"Hvad skulle det være, professor Connigan?"
"Den sorteste kaffe du har." Jeg gik over og hentede hans kaffe og kom hurtigt tilbage igen. "Havde du forresten noget du ville fortælle mig tidligere? Jeg nåede ikke at fange dig, før du var gået." Jeg løftede blikket imod ham og kunne mærke hvor befippet jeg blev.
"Jeg øh.." Tøvede jeg. COME OOON, GABBI!! Rasede mit hoved. "Jeg har.. bare ikke.. haft det så godt på det sidste." Jeg smilede stort og påtaget. "Men jeg har det bedre nu!" løj jeg og fik et forstående nik fra ham. "Plejer du at komme her?" Skyndte jeg mig at sige, for jeg havde virkelig ikke lyst til at han skulle gå. Han smilede, mens han greb om pap kruset på disken imellem os og i samme bevægelse betalte for kuldrikken. (#kaffen)
"Neej.." Trak han på det. "Jeg havde lyst til at prøve noget nyt." Han tog en tår af pap kruset uden at flytte blikket fra mig. Han havde sådan et kækt glimt i øjet, som jeg havde lyst til at reagere på. Derfor hørte jeg mig selv sige:
"Hvis jeg ikke vidste bedre, skulle man tro at du stalkede mig!" Jeg lænede mig ind over disken og smilede, mens jeg fortsatte hviskende: "Stalker du mig, Professor?" Han så sig over skulderen, mens han rynkede kært på næsen, det var tydeligt det ikke var i afsky over min ligefremme facon. Han lænede sig ned til mig og smilede skævt.
"Måske, eller måske er jeg bare heldig at løbe ind i dig hele tiden." Han fastholdt mine øjne et øjeblik, før han trak sig væk med: "Vi tales ved i morgen." Han blinkede charmerende og forlod derefter caféen uden endnu et ord og før jeg kunne nå svare. Jeg fattede ikke at jeg lige havde flirtet med en lærer fra min skole. Måske virkede mit nytårsforudsæt virkelig.
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
