⇝𝕋𝕠𝕥𝕒𝕝𝕥 𝕄𝕠𝕕𝕤𝕒𝕥⇝

procentregning.

Mandag var altid en blanding af irritation over at weekenden ikke var længere, og sommerfugle i maven på grund af en vis Professor Connigan. Denne gang var det værre end det havde været før, mest fordi vi havde haft den mest fantastiske aften sammen på den bar, hvorefter den var afsluttet på den mest akavede måde jeg kunne forstille mig. Var vi gået for langt? Hvad var hans tanker overhovedet om det? 

Da han kom ind, søgte hans øjne rundt i rummet, indtil de mødte mine. Sommerfulgene i mave flaksede op og fik mig til at gispe. Efter at have holdt mit blik fanget for et øjeblik, skyndte han sig skamfuldt at flytte blikket til bordet foran ham. Hvorefter han påbegyndte undervisningen.

Jeg forsøgte virkelig at koncentrere mig om procentregningen, vi var ved at blive undervist i, men alt jeg kunne tænke på, var at jeg havde kysset med ham. Hvor vidunderligt det havde været, at have hans hænder på min krop og ikke mindst hans læber imod mine. Det var som om det var ment to be. Men jeg turde ikke fantasere om det, for ikke at blive skuffet.

Pludselig fik jeg en besked. Blake stod der på min skærm, så jeg åbnede beskeden, mens jeg skævede irriteret i hans retning. 

Du ser skide godt ud i dag😘 Jeg skævede til ham igen, og så ham sidde og glo på mig allerede, som om han ventede en reaktion. Hvilket var øjeblikket jeg kom i tanke om at jeg egentlig også havde kysset med ham for et par dage siden. Hvad havde jeg ærligtalt tænkt på? Et sted havde jeg håbet at det ville føles mere som en sejr. I stedet følte jeg væmmelse og irritation, over at han overhovedet prøvede på noget. Jeg rullede med øjne og svarede kort og ligelydigt. 

Jeg har lige fået mit lort. Nej, jeg vil ikke have dig, dickhead!  Jeg så hvordan han vrængede på næsen af min besked, og derefter så på mig, som var jeg det klammeste kvindemenneske på denne jord. Jeg trak bare på skuldrene af ham, og kæmpede for ikke at brase ud i det vildeste anfald af ugly laugh! Noget i mig boblede med selvtillid. Den magt jeg var i besiddelse af, var fantastisk! Og alligevel sad jeg og tænkte, at den mand jeg allerhelst ville have, lige nu stod og forklarede klassen, hvordan man skulle regne med procenter.

Jeg havde virkelig gjort, mit nytårsforudsæt stolt de sidste par dage. Både med kysset med Blake, brandalarmen, min mandejagt, flirteriet og ikke mindst kysset jeg havde delt med min skønne professor. Tanken gav mig endnu en gang, hjertebanken og et fjollet smil på munden. 

Tris var selvfølgelig blevet mega irriteret over at aften, med det gamle crew, var endt med at brandalarmen var gået af, hvortil Will havde sagt at det var fordi Tris og ham selv havde slået gnister. Hvilket jeg synes var noget af det latterligeste at sige, men Tris havde købt den, med hjerteøjne og løfter om blowjobs. Så fred være med det. Og ad faktisk! Kan man få klamydia i munden? Better Google it later. 

Jeg havde selvfølgelig ikke nævnt noget for hende, om at jeg var den skyldige i at have tændt for brandalarmen. Hvorfor skulle jeg i grunden også det? Hun havde udelukkende hevet mig med på den dumme bar med neandertalerne, for at sidde og gnave kranie med Sir William, mens jeg kunne sidde og føle mig overbegloet af Nick og kysse med.. ad ad ad ad ad ad ad!! Jeg vrængede på næsen og forsøgte at sortere i mine tanker. Og pludselig poppede Andrew op igen. Hans smil, hans søde måde at få mig til at grine, de fjollede ting han havde sagt i baren, måden han havde set på mig på. Suk. Jeg var virkelig i den syvende himmel. Jeg kunne ikke lade hver at se på ham og nærmest æde ham med øjne. 

Uden at ligge mærke til det havde jeg åbenbart lagt mit hoved hvilende i min håndflade og sad nu med det største smørrede grin der fandtes. Pludselig mærkede jeg Tris puffe til mig. 

"Hvad er det med dig?" 

"Årh.. det er ikke noget.." Smilede jeg lykkeligt, uden at flytte blikket fra Andrew. 

"Er du høj på et eller andet?" Jeg rystede på hovedet. "Er det det med Blake?" Jeg vendte mig imod hende. 

"Hvad med Blake?" 

"Jeg er bare nysgerrig efter at vide, hvad der skete mellem ham og dig i fredags?" Jeg sukkede. 

"Han kyssede mig.." 

"Hvad? For real??? Omg!! Omg!! Er det derfor du sidder på en lyserød sky i dag?" 

"Hvad? nej.." 

"Men du har fået ham tilbage? Ikke? Er i kærester igen??" 

"Nej, Tris.. det er vi ikke.." 

"Hvorfor?" 

"Fordi jeg ikke vil have ham mere.." Hun blev stille mens hun stirrede uforstående på mig. 

"Hvad for noget?" 

"Du hørte mig godt.." Jeg vendte min opmærksomhed imod Andrew igen, og håbede at samtalen var slut, men det var den ikke.

"Vil det sige at alt hvad jeg har gjort det sidste halve år ikke er for Blake?? Har du så en anden fyr?" Jeg trak på skuldrene, men kunne ikke lade hver at smile. "OMG! Du HAR én anden! Hvem er han?" 

"Kan vi ikke godt koncentrere os lidt om det her nu?" 

"Come on!" 

"Nej Tris.." Hun blev stille, som om hun lige skulle sluge, at jeg ikke ville fortælle hende det. Men jeg vidste også samtidig, at hun på et senere tidspunkt ville udspørger mig. 

.

.

.

.

.

.

(Du kan godt få Klamydia i munden.. eller.. halsen.. Bare en public service.. HAH!! You are welcome! And be safe!)