Jeg havde haft en af de uger, hvor folk dårligt skulle kigge på mig forkert, før jeg begyndte at overtænke eller i nogle tilfælde begynde at græde. Så det kom ikke som nogen overraskelse, da jeg opdagede at mit lysthus, endnu engang var blevet indtaget af de røde ryttere. Og som altid med en månedlige reminder om at "Hey, du er godt klar over at du kan blive gravid, ikk'?" Hvorfor fik jeg ikke infoen i en rudekuvert i stedet? Bare sådan en gang om måneden, i stedet for dette blodbad? Det hele skete selvfølgelig den dag i skolen, hvor jeg tidligere på dagen havde været dum nok, til at læsse alle bindende, jeg havde, af derhjemme. Derfor måtte lille Miss Sunshine her, traske op til skolens sundhedsplejerske for at se, om hun ikke havde et par liggende, til en lille prop som mig.
Jeg bankede forsigtigt på og gik ind. Hun smilede stort og overdrevent til mig, da jeg igen lukkede døren bag mig. Jeg hadede at være her, mest fordi hun altid stod i receptionen og skulle have det hele af vide, før vi kunne gå ind på hendes lukkede lille kontor. Det var også her, skolepsykologen og pedellen hørte til. Men sundhedsplejesken havde åbenbart ikke meget at lave, så hun stod altid ude i receptionen.
"Heeeej!" Begyndte hun og kom over og tog min hånd. "Hvad kan jeg så gøre for dig, min ven?" Hun strakte hals og stirrede intenst på mig med sit gyser smil. Jeg følte altid at hun overdrev sin begejstring for eleverne. Som om hun havde en indre negativ kamp, for at forblive positiv.
"Øhm.. Jeg ville bare.. høre om du havde nogle bind?" Hviskede jeg og skævede usikkert til pedellen, der sad i baggrunden og var ved at lave noget kontor arbejde.
"Hvorfor hvisker du, min kære? Det er da en vidunderlig ting at have sin menstruation!" Jeg følte hun råbte det, og pedellen kiggede kort op med et nærmest væmmelsens blik. "Din krop gør blot opmærksom på at du kan bære et barn i dit indre!" Sagde hun og klappede mig på maven, som var jeg allerede knocked-up, hvorefter hun trissede over bag skranken, for at kigge efter et par bind. "Det betyder at du er en sund og frugtbar kvinde!" Blev hun ved. "Du kan sammenligne din krop med et tempel, og din skede er en lotusblomst der lige nu er ved at smide sine blade og derved skabe plads til en ny smuk blomstring!" Okaaaaaaaaay.. Kunne vi komme tilbage til bindene, dame? Jeg skævede til pedellen der pludselig var begyndt at stirre meget intenst på sin computerskærm. "Du skal fryde dig! Der er højtid i dine æggestokke!" Råbte hun mod loftet og kastede armene i vejret. Fffffffffffffffffffffffff... Hold nu kæft dit sindssyge kvindemenneske!! Jeg stirrede skræmt på hende, mens hun rækkede mig bindene, og jeg forsøgte at smile til hende så godt jeg kunne.
"Tak.." Piv jeg. Men hun var åbenbart ikke færdig.
"Du skal elske din kvindelige krop! Forstår du det?" Jeg havde fat i bindene, men hun holdt stadig fast. Jeg nikkede febrilsk. "Der er intet at skamme sig over! Den er smuk som den er!"
"Tak.. tak.. Jeg.. Bliver nød til at komme tilbage til..øh.. timen.." Smilede jeg undskyldende og hiv bindene ud af hendes faste greb.
Da jeg endelig endte ude på gangen igen, skyndte jeg mig ned på toilettet. Kort efter kom Tris ud og mødte mig derude.
"Var du oppe ved sundhedsplejersken?" Jeg nikkede, mens jeg vaskede mine hænder og derefter skubbede mit hår væk. Hvordan kunne det allerede være fedtet igen? Jeg havde jo lige vasket det?? Tris smilede til mig i spejlet.
"Såå.. Fik du talen?" jeg skævede til hende.
"Ja.." Hun grinede højt, så en pige der havde siddet længere nede, kom ud fra båsen og skævede underligt efter hende.
"Så hvordan har din lotusblomst det?" Grinede hun, med et glimt i øjet.
"Ej stop!" Grinede jeg og mødte mit eget blik i spejlet, mens en akavet tanke om Andrew fløj ind i min hjerne bakke.
YOU ARE READING
⇝𝕋𝕠𝕥𝕒𝕝𝕥 𝕄𝕠𝕕𝕤𝕒𝕥⇝
RomanceDa den generte Gabbis kæreste Blake slår op med hende, beslutter hun sig for at lave et nytårsforudsæt der skal få ham tilbage. Desværre er det lettere sagt end gjort, for nytårsforudsættet lyder på at løsne op og holde op med at være genert, altså...