Da den generte Gabbis kæreste Blake slår op med hende, beslutter hun sig for at lave et nytårsforudsæt der skal få ham tilbage. Desværre er det lettere sagt end gjort, for nytårsforudsættet lyder på at løsne op og holde op med at være genert, altså...
Han flyttede ikke blikket fra sin skumfidus, som han forsigtigt drejede ind over ilden.
"Ja." Han sank uden at flytte blikket.
"Gør du det modsatte lige nu?" Jeg nikkede.
"Det gør jeg." Han forsøgte at undertrykke et dybt suk, mens han nikkede forstående uden at sige noget. "Men det at gøre det modsatte, er ikke ensbetydende med, at det er noget jeg ikke har lyst til.." Han skævede til mig, mens jeg fortsatte. "Jeg har i alt for lang tid gjort det som jeg var tryg ved, og holdt mig fra at leve lidt mere.. holdt mig fra at gøre de ting som jeg egentlig gerne ville, men som jeg ikke turde sige ja til.. Som for eksempel den her date.. Gamle mig ville elske ideen, men aldrig turde andet end at dagdrømme om det.." Han grinede, mens jeg tog min skumfidus af ilden. "Jeg ville bare have været den stille pige, som afleverede mine ting til tiden, fik en god karakter, og så ellers ikke gøre mere opmærksom på mig selv.. Du ville ikke have lagt mærke til mig overhovedet.." Jeg sank.
"Det ville måske ikke have gået lige så hurtigt, før jeg havde fået øje på dig, men jeg er ret sikker på at jeg ville have opdaget dig før eller senere.." Jeg mødte hans søde smil med mine milde, glade øjne. Hvordan gjorde han mig så glad?
"Truth or dare?" Smilede jeg og begyndte at spise min skumfidus.
"Truth."
"Hvad et det mest cringe du nogensinde har gjort?" Han begyndte at grine.
"Åh nej.."
"Du lyder som om du har noget rigtig godt til mig!" Smilede jeg.
"Kan man sige pass?" han rynkede nervøst på bryne.
"Nej! Kom nu!" Han tog sig til ansigtet og sukkede.
"Okay så.. Jeg var 13.." begyndte han, mens jeg satte mig godt til rette. Det kunne kun være godt når historien startede på den måde. Han stoppede og så på mig med et par overvejende øjne. "Jeg fatter ikke at jeg skal til at fortælle dig det, men jeg går ud fra at det vi taler om ikke kommer videre.."
"Selvfølgelig, hvem skulle jeg fortælle det til? Kom nu.. Det kan ikke være så slemt.."
"Okay.. Som sagt, jeg var 13.. Så jeg var både akavet og genert.. Det er jeg forresten stadigvæk.. den anden dag, det skal du næsten lige høre.."
"Andrew!" Brød jeg ind. "Du taler udenom!" Jeg grinede, mens han gjorde sin mund helt smal.
"Jo.. okay!" Han sukkede dybt. "Shit..! Du kommer til at synes jeg er lame.." Jeg rystede bare på hovedet, mens han nikkede. "Jeg havde ikke rigtig nogen venner, og jeg var lige begyndt at synes piger var sådan, lidt søde i det.. Men som sagt havde jeg ikke rigtig nogen venner, så jeg så en frygteligt masse film.. Og der var specielt en jeg bed mærke i, mest fordi han fik alle pigerne.." Han tog sig til nakken lidt for at han skulle tage sig sammen. "Saturday Night Fever.."
"Den med John Travolta?" Han nikkede.
"Naiv som jeg var, troede jeg, at hvis jeg så ud som John Travolta, klædte mig som John Travolta og dansede som John Travolta, så ville jeg på et eller andet tidspunkt få pigernes opmærksomhed.. Det gjorde jeg også.. Det var bare ikke.. lige den opmærksomhed jeg gerne ville have.." Han rynkede på næsen og smilede akavet til mig.
"Hvad skete der?"
"Jeg meldte mig til en disco konkurrence.."
"Åh nej.."
Oops! Bu görüntü içerik kurallarımıza uymuyor. Yayımlamaya devam etmek için görüntüyü kaldırmayı ya da başka bir görüntü yüklemeyi deneyin.
"Yep! Og vandt faktisk!" Han grinede til mig. "dem jeg gik i skole med kaldte mig John Travolta til jeg blev 15.." Han smilede til mig. "Og nu bliver jeg nød til at slå dig ihjel. Desværre. Du ved for meget!" Jeg kluk lo og rystede på hovedet.
"Det er du alt for sød til at kunne finde på."
"Ja, du har nok ret.." Han rynkede på næsen igen. "Synes du jeg er lame?"
"Overhovedet ikke.. Til gengæld glæder jeg mig til at se nogle moves!" Jeg lavede nogle få disco moves og så ham grine, mens han gemte sit ansigt. Hvorefter han selv lavede et move.
"Har jeg scoret?" Jeg skrald grinede.
Med overraskede øjne så jeg på ham: "John Travolta? Er det dig?" Han grinede højt, så en fugl, ikke lagt fra os, lettede.
"Truth or dare?" Smilede han genert.
"Dare." Jeg følte mig modig. Klar til hvad end han måtte kaste efter mig. Hans øjenbryn fløj op af forbløffelse.
"Ah! En dare.. Hmm.." Jeg rynkede på næsen, mens jeg bed mig i læben. Jeg kunne tydeligt se på ham han var ved at finde på noget godt, men ikke nødvendigvis for mig. Lige nu fortrød jeg lidt at jeg havde sagt dare. Havde jeg været for overmodig? oh my fuck! "Okay! Er du klar til din dare?" Jeg nikkede, mens han smilede djævelsk. "Du skal hoppe i vandet. Fra den badebro der.." Han pegede på en badebro ikke langt fra hvor vi sad.
"Er vandet ikke skide koldt?"
"Det synes jeg du har sagt før, i en ligne situationen." Han rejste sig fra sandet. "Tager du imod udfordringen?" Han rækkede en hånd frem imod mig. Mit blik landede på hans håndflade og jeg truttede tænkende med munden.
"Okay!" Smilede jeg og tog imod hans hånd. "Jeg hopper i vandet, hvis du hopper med!?" Sagde jeg mens jeg kom på benene.
"Jeg vil ikke have det på nogen anden måde." Grinede han og sendte mig et tilfreds smil.
💕💕💕💕💕💕💕💕💕💕💕💕💕💕💕💕💕
Hej skønne læsere!
Hvor er i vilde! 😱 Vi har nået 20K og jeg er bare helt rundt på gulvet over det!😍🙈
🥳TUSIND TAK!🥳
Det havde jeg virkelig ikke forventet da jeg startede bogen 😅
❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️❤️
Hvis du sidder og tænker:
"Jeg kan virkelig godt lide det jeg læser, gad vide om der kommer flere bøger fra hende snart?"
Well Well Well..
😏
hvis du ikke allerede følger mig, så skynd dig at trykke på følg, for jeg har masser af glitter og godter i min slikpose endnu! Og det nye år kommer til at byde på en masse spændene, som jeg glæder mig helt vildt til at dele med jer 😍👌🏼
Så tilskyndelsen skal lyde, at hvis du vil notificeres om de nye bøger der kommer i 2019, så følg mig da hvis du ikke allerede gør det 😜
Det ville bare betyde alverden for mig hvis i gjorde! 😍
