⇝𝕋𝕠𝕥𝕒𝕝𝕥 𝕄𝕠𝕕𝕤𝕒𝕥⇝

trenchcoat pt. 2

Selvom Andrew var utroligt sød overfor mig, efter min lille nær-døds-oplevelse, følte jeg mig alligevel som det dummeste stykke pigebarn, der kunne gå på to ben. Jeg var jo godt klar over, at han drak whisky, og hvis jeg bare havde brugt 5 sekunder ekstra på at trække vejret, og rent faktisk observere hvad manden havde serveret for mig, så ville jeg ikke sidde nu og krumme tær i mine højehæle. Ydermere svedte jeg som et svin til grisefest på Mallorca og kunne mærke at jeg snart ville få et mindre panikanfald, hvis jeg ikke snart tog mig sammen.

Jeg mærkede Andrew sætte sig, i sofaen ved siden af mig, hvorefter han lagde sine arme omkring mig. Med det samme, vendte jeg mig imod ham og mødte hans mund, som havde det været det mest naturlige. Da hans læber slap mine, smilede han kærligt til mig.

"Er du okay?" Jeg nikkede.

"Ja.. Det går.. Jeg tror bare jeg er træt.." Han begyndte at køre sin hånd op og ned af min overarm og smilede sødt til mig.

"Hvad var din plan for i aften?"

"Hvad mener du?"

"Sover du her, eller tager du hjem? Bare.. Så jeg ved om jeg skal ud og køre senere.." Han mødte min mund igen i et forsigtigt let kys, der fik mig til at smile stort.

"Må jeg blive?"

"Selvfølgelig må du det.." Grinede han og kyssede mig igen. Denne gang dryssede han forsigtige kys ind over hele min mund, hvilket fik mig til at smile endnu mere end jeg allerede gjorde.

"Hvad er det du laver?" Grinede jeg, som aldrig havde oplevet noget ligne. Han rettede sig en smule op, og sendte mig herefter betagede øjne.

"Jeg har lyst til at kysse dig.. En hel masse.. Men jeg kan ikke kysse dig på den måde som jeg gerne ville, for så..." Han stoppede og smilede genert ned imod sine hænder. "Jeg vil ikke presse dig til noget.." Han så væk, mens jeg betragtede hans profil og den måde flammerne kastede et slør af varme farver ind over hans ansigt. Han skulle bare vide, hvorfor jeg var kommet.

Pludselig begyndte den usikre pige at kigge frem fra sin kasse, og jeg vidste at jeg måtte gøre noget spontant for at få hende pakket væk i en fart. Jeg tog derfor kærligt om hans kind, og drejede hans ansigt imod mit, før jeg mødte hans mund. Jeg fornemmede hvordan han begyndte at smile, og i det hans læber skiltes en smule, sneg jeg min tunge forsigtigt ind imellem hans læber.

Snart efter stoppede jeg og så på ham og smilede.

"Var det den slags kys du ville undgå?" Han grinede nervøst og kiggede ned.

"Joo.. Det var det, jo.." Mit hjerte hamrede. Jeg var klar over at det var nu eller aldrig. Jeg mødte hans mund igen. Mens jeg kyssede ham, forsøgte jeg at kravle op og sætte mig overskrævs på ham, men klodset som jeg var, vrikkede jeg om på mine højehælede. Så jeg i stedet for at være sexet og selvsikker, hamrede mit hoved imod hans.

"Easy there tiger.." Lo han kærligt mens vi begge sad og ømmede os.

"Undskyld.. Oh my god.." Jeg tog mig til ansigtet, og mærkede hvor varme mine kinder pludselig blev.

"Det var noget af et stund det der.." Grinede han, mens han gned sig i panden. "Er du okay?" Han mødte kærligt mine flove øjne og smilede forsigtigt.

"Yeah.." Jeg pressede læberne sammen og følte lidt at jeg mistede modet. Hvorfor var jeg altid sådan en klumpe dumpe? Hvad så han overhovedet i mig? Jeg krammede mig selv og så væk.

"Hey.." Sagde han mildt, og lagde armen på sofa ryggen bag mig. I det jeg vendte mig imod ham, smilede han nænsomt, mens han fjernede mit hår om bag mit ene øre. Han havde stadig et stort rødt mærke i panden, hvilket jeg begyndte at fnise af. Gad vide om jeg også er helt rød i panden? Pludselig fornemmede jeg, hvordan hans ansigt forsigtigt kom tættere på mit og snart efter lukkede jeg selv mellemrummet mellem os. Hans læber føltes bløde imod mine. Som noget jeg aldrig ville holde op med, at kysse på igen.

Han trak sig en smule væk, men ikke så langt at jeg ikke stadig kunne køre min næse imod hans, og mærke hans varme ånde imod mine læber. Han smilede flabet, og for et øjeblik vidste jeg ikke hvad manden var ude på, før han greb mig om taljen, med ordne: "Kom her!" Han svang mig let som ingenting op på skødet af ham. Jeg kunne ikke lade hver at grine fjantet, før han igen mødte mine læber.

Mens hans læber dansede med mine, mærkede jeg hans hånd køre op af mit lår, og videre op under min trenchcoat. Med et stoppede han vores kys og så undrende på mig. Jeg vidste at der ville komme spørgsmål, så jeg skyndte mig at stoppe ham, ved at ligge en finger imod hans læber. Jeg sank, mens mine hænder rystende fandt knapperne på min trenchcoat. Jeg fastholdt hans blik, der var fæstnet på mig, og hverken veg til højre eller venstre. Jeg kunne mærke varmen fra pejsen, og følelsen af frihed og vidunderlig gåsehud, da min trenchcoat endelig, gled kildende ned over mine arme og kort efter landende på gulvet. Han sank hårdt, mens hans blik begyndte at flakke mellem min (i dagens anledning) perfekte kavalergang og mine øjne.

Han så på mig måbende for en stund, hvorefter et uvilligt flabet drengegrin smøg sig over hans ansigt. Han lignede mest af alt, en lille dreng der havde fået den brandbil, han havde ønsket sig i julegave.

Efter at have hevet en hel del luft ind, mødte han mine øjne. "Du.." Han rømmede sig og rettede sig op i sofaen. "Du fejler aldrig med at overraske mig.." Jeg begyndte at smile. Havde jeg lige fejet benene væk under ham? Lille usikre mig, med mine korte ben?

Hans øjne studerede mig med langsomme elevatorblikke.

"Hvad synes du? Er det for meget?" Jeg bed mig undskyldende i læben og rynkede på næsen, mens jeg så ned af mig selv. Han grinede charmerende op til mig, før han lagde et par store mande hænder på mine hofter.

"Overhovedet ikke.. Jeg er bare overrasket.." Han fik øjenkontakt med mine bryster igen og sank hårdt, før han igen så op på mig. "No wonder at du var kold, da du kom her!"

Fortsættes...