⇝𝕋𝕠𝕥𝕒𝕝𝕥 𝕄𝕠𝕕𝕤𝕒𝕥⇝

tung regn og tankespind. ~Andrew~

Jeg stoppede ved døren ud til gaden og stirrede på dørhåndtaget. Klokken var allerede alt for mange. Det var meget tidlig om morgen, men himmelen var stadig mørk. Jeg følte at vejrguderne lige nu var mere imod mig, end med mig om min beslutning. For i det jeg åbnede døren, lød der en bragen fra himmelen, og det begyndte at stå ned.

Jeg sukkede og tillod mig selv, at se mig over skulderen, til hvor jeg var kommet fra.

Hun ville have haft mig med ind i hendes lejlighed, men jeg havde afslået. Hvis jeg gik tilbage til hende.. Ville hun så åbne op? Ville hun lade mig komme ind? Jeg vendte mig halvt og kiggede på trappen og sank. Med et par hurtige skridt var oppe af de første par trin og snart efter stod jeg foran hendes dør igen. Men noget i mig kunne ikke få mig selv til at banke på. Måske sov hun allerede? Måske havde hun været for overmodig? Og så var der tanken om at hun bare gjorde det, fordi hun skulle gøre det modsatte.. Jeg trådte et skridt tilbage og gik ned af trappen igen. Jeg var allerede gået meget længere med hende den aften, end jeg burde. Hvis skolen fandt ud af det, var jeg både fyret, blacklistet og garanteret også med en fængselsdom.

Hendes blik havde sagt noget andet.. Det her var noget hun virkelig ville? Var det ikke?

Jeg stoppede på trappen og pressede læberne sammen. Jeg kunne stadig mærke hendes hud imod mine fingrespidser, på trods af at det nu var omkring to timer siden at jeg havde rørt ved hende. Jeg vendte mig for at gå op igen, men noget i mig fik mig alligevel til at gå ned af trappen.

Da jeg igen stod nede foran døren, rystede jeg på hovedet. Hvad pokker tænkte jeg på? Hun var min elev! Det var totalt hen i vejret at begynde at sidde og flirte med hende og endnu mere, at begynde at kysse på hende.. Men.. Jeg stoppede, med hånden på dørhåndtaget. Hun havde stønnet!! Det betød vel at hun kunne lide det? Ikke? Jeg vendte mig imod trappen og så hvordan lyset i opgangen gik ud. Det var som om opgangen nu var træt af min tåbelige ubeslutsomhed og nu valgte for mig.

Jeg rystede på hovedet og vendte mig imod regnen endnu en gang. Lige nu var det eneste jeg kunne tænke på hende. Hendes varme. Hendes krop og ikke mindst hendes seng. Billederne spillede forsigtigt og blidt for mit indre blik, sammen med den følelse hun havde givet mig på baren.

Hun spurgte jo selv, om jeg havde lyst til at komme ind.. Og nu regner det oven i købet.. Der er ikke en Taxa i miles omkreds.. Og min lejlighed ligger mindst 8 kilometer væk.. Du er en idiot, Andrew! Gå nu op til hende! Hun vil jo gerne!

Jeg rystede på hovedet. Nej! Det dur ikke.. Hun sagde det kun fordi hun var fuld.. Der er ikke nogen grund til at udnytte situationen yderligere.. Jeg tog det første modstræbende skridt. Det dur ikke.. Du er for gammel til hende.. Du er hendes professor.. Men selvom jeg forsøgte at tale mig selv til fornuft, var der noget i mig der brandene længdes efter hende, og som talte så stærkt for at jeg skulle gå tilbage. Tage de 55 trin op af trappen, og 17 mere, for at nå til hendes dør.

Endnu en gang gik jeg et par skridt op af trappen. Lyset tændte automatisk, som om det sagde: "når! Dig igen?.. Stadig ikke besluttet dig for om du vil knalde en elev eller ej?"

Jeg stoppede og sukkede dybt. Det ville aldrig gå.. Jeg havde virkelig lyst, men så meget i mig var imod den tanke. Den vidunderlige tanke om vores nøgne kroppe imod hinanden..

Jeg mistede helt pusten ved tanken om det, og måtte trække vejret meget dybt et par gange, før jeg gik ud i regnen.

Det drev allerede ned af gaderne, og jeg lignede mest af alt, noget der var skyllet væk, efter 5 minutter i regnen. Men jeg kunne simpelthen ikke gå tilbage til hende. Jeg vidste at jeg ikke ville kunne stå imod. At vi på et eller andet tidspunkt ville ende i hendes seng sammen. Og lige nøjagtig det, kunne jeg ikke tillade. Det var bedre sådan her!

Jeg skuttede mig og kørte en hånd igennem mit våde hår, der allerede lå flat oven på mit hoved. Med det samme fik jeg et flashback til hendes hænder i mit hår, hvilket fik mig til at smile fjollet ned imod det våde fortorv. Med et kom jeg i tanke om hvordan hun havde grebet ud efter mit bælte, hvilket gav mig et sug i maven, der fik mig til at stoppe op.
Hun havde lige så meget lyst til mig, som jeg hende!!! Jeg vendte mig så vandet sprøjtede af mig og kiggede i retning af hendes lejlighed. Ellers havde hun da ikke grebet ud efter mit bælte? Havde hun? Jeg tog et par hurtige skidt tilbage af den vej jeg var kommet, og stoppede da en taxa stoppede ved min side.

"Hey! Hvor til??" Jeg kiggede på manden i bilvinduet og sank. Hvor til..? Jeg kiggede i retning af Gabriellas lejlighed, og så i retning af min egen.

"..Lillen lane?" Svarede jeg og fik et nik fra manden i taxaen.

"Ind med dig!"

Da jeg ankom hjem til min lejlighed, tordnede det stadig. Et lysglimt lyste min lejlighed op og afslørrede hvor tom den i virkeligheden var. Jeg så ned i gulvet, mens jeg skubbede mine våde sko af og samtidig lukkede døren bag mig med et forsigtigt klik.

Klokken var netop blevet 4.37, da jeg stod ud af badet og stoppede op foran det store duggede spejl, på mit badeværelse. Jeg anede ikke hvad jeg skulle sige til hende, for at fortælle hende sandheden ville vel være at skyde mig selv i foden og ikke mindst såre hende. Men jeg vidste, at jeg blev nød til at tale med hende om, hvad vi havde lavet, og at det ikke var muligt at fortsætte sådan. Om konsekvensen af det.

Kort efter lå jeg midt på min kæmpe store seng og stirrede op i loftet. Måske det hele ville se lysere ud når jeg havde sovet? Måske så det hele meget lysere ud, allerede på mandag? Who knew? Jeg skævede til de store vinduer i mit soveværelse og bemærkede hvordan himmelen blev lysere.

Hun havde ingen ide om at det kys føltes som.. Endelig!

Jeg fandt min mobil frem og skrev:

Jeg savner dig.. Meget! Du mangler her hos mig.. Jeg sank. Og læste beskeden igen og igen. Alt i mig kæmpede for og imod. Men i stedet, slettede jeg den, som jeg så ofte før havde gjort, og lagde mig med ryggen til vinduerne.

Det dur ikke.. Det dur bare ikke..