⇝𝕋𝕠𝕥𝕒𝕝𝕥 𝕄𝕠𝕕𝕤𝕒𝕥⇝

lejrtur.

Jeg kan vist godt indrømme, at jeg ikke er typen, der jubler helt vildt, nå ens lærer kommer ind, og fortæller at klassen skal på lejrtur og derefter bruger måneder på både at planlægge og pakke til turen. Jeg er typen, der tager mig til panden og spekulere i hvordan jeg kan komme ud af at bruge ekstra tid sammen med folk, jeg i forvejen bruger for meget tid sammen med.

Lærer teamet var heller ikke at råbe hurra over. Det var vores gamle matematik professor. Professor Huxen, Grete Klein og ikke mindst Lily Domer. Jeg var ved at dø ved tanken om at skulle tilbringe tre lange dage i skolens overnatningshytte ude ved havet. Det var ikke engang varmt nok til at bade, hvilket sikkert understregede for os, hvorfor vi skulle derud.

"Det bliver en rigtig hyggelig ruske sammen tur.." Begyndte Huxen, og smilede under sit tætte velfriserede overskæg. Jeg havde altid syntes at Professor Huxen var en hyggelig lille mand. Han rendte altid rundt i en grønligt mønstret cardigan, havde halvstore runde briller og en halvmåne på toppen af hovedet. Han var en god matematik professor, da vi havde haft ham, før han fik et bedre og mindre anstrengende job oppe på kontoret.

"Hvis der bliver fundet alkohol på jeres værelser, vil hele rummet blive sendt til eftersidning når vi kommer hjem. Der er ingen overnatning sammen, pige og dreng!" Remsede Professor Klein op.

"Hvad med pige og pige?" Var der en af drengene der råbte op om. Man kunne tydeligt se Professor Kleins åbenlyse væmmelse ved emnet, mens Tris der sad ved siden af mig gryntede og skubbede til mig med albuen.

"Jeg tror der er én der er interesseret i Girl on Girl action!" Hun nikkede i retning af Andrea, som smilede genert til mig. Jeg skyndte mig at se væk. Det er ikke okay! Det er bare ikke okay!!!

"Det håber jeg sandelig ikke finder sted! Hvis det gør er det eftersidning i en uge!" Bjæffede Klein, der i øvrigt var en meget lille rund dame, med et voldsomt temperament.

"Ingen stoffer! Hvis vi finder dem.. Eftersidning!" blev hun ved.

Midt i alt det her, kunne jeg ikke undgå at undre mig over, hvor Andrew var? Hvorfor han ikke skulle med? På den anden side, havde jeg det fint med at han ikke skulle, for så kunne jeg måske komme mig lidt over de sidste par dage. Tage en pause fra ham og ligesom give mig selv den ro, der skulle til for at komme videre. Han var jo nok mere interesseret i Domer end i mig, hvilket jeg godt kunne forstå. Hun var en meget pæn og seriøs dame med smal talje og professionelt flair.
Selvom jeg aldrig nåede det, sad jeg stadig og følte mig dum over, overhovedet at have overvejet at erklære ham min kærlighed. Hvad i alverden havde jeg dog tænkt på? Han var og er min professor. Ligesom professor Huxen, Klein og perfekte Domer var det. Men på en måde opfattede jeg Andrew som mere end bare en lærer, han var min ven, en fortrolig.