Da den generte Gabbis kæreste Blake slår op med hende, beslutter hun sig for at lave et nytårsforudsæt der skal få ham tilbage. Desværre er det lettere sagt end gjort, for nytårsforudsættet lyder på at løsne op og holde op med at være genert, altså...
Vi blev begge slæbt med op på rektors kontor, hvor vi blev placeret i hver vores stol overfor hans skrivebord. Et eller andet sted havde jeg allermest lyst til at græde, for jeg havde ikke lyst til at sidde der. Det her var ikke mig! Sådan her gjorde jeg ikke! Jeg var den der ordentlige elev, der aldrig var nogen problemer med, altså lige bortset fra fravær, men ellers.. Aldrig noget!!
"I er godt begge to klar over, at vi bliver nød til at ringe hjem til jeres forældre." Lød det truende fra rektor, som var en halvskaldet mand midt 40'erne med et vel friseret pedo overskæg og et par meget runde briller. Hvordan mon Sabrina reagerede på det? Jeg skævede til hende og hun kunne mildest talt ikke have været mere ligeglad at se på. Hele hendes ansigt strålede "Whatevaaarrrhh.. I dont fucking care." Mig på den anden side, sad og blev nervøs. Når vi er færdige her, kunne hun så finde på at gå på mig igen? Hvad med resten af året? Ville hun være efter mig og mobbe mig endnu kraftigere end normalt? Jeg slugte en ubehagelig klump der sad på tværs i min hals.
"Det var vel at forvente af dig Sabrina, men Gabriella!" Kunne han sige mit navn mere forarget?
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
"Du er en af vores mønster elever - Vi burde ikke opleve den slags opførelse fra din side af." Jeg skævede til Sabrina, der sad og smilede selvsikkert. Hun havde siddet her før, det havde jeg ikke. Hvilket gjorde mig endnu mere urolig og usikker. "En mønster elev opføre sig ganske enkelt ikke sådan. Dine handlinger kan i sidste ende trække ned i dine karaktere, og det ønsker vi ikke, gør vi vel?" Jeg mødte hans runde briller, mens jeg rystede på hovedet. Jeg kunne ikke forstå hvorfor jeg var den der blev skældt mest ud.
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
I virkeligheden var det jo ikke mig der havde startet det hele, det var Sabrina med hendes konstante lede facon!
"Hvad har du at sige til dit forsvar, Gabriella?" Min tunge satte sig fast i ganen på mig, og voksede til dobbelt størrelse, så jeg ikke kunne få luft. Eller i hvert fald føltes det sådan. Mit hoved snurrede, mens jeg kunne mærke Sabrinas lede griseøjne på mig.
"Hvis jeg må have lov?" Tilføjede hun snobbet, mens jeg skævede surt til hende.
¡Ay! Esta imagen no sigue nuestras pautas de contenido. Para continuar la publicación, intente quitarla o subir otra.
"Gabriella var meget aggressiv og svarede altså igen.." Jeg rullede med øjne.
"Er det rigtigt Gabriella?"
"Jeg ville måske ikke have været nær så aggressiv, hvis Sabrina ikke havde været snerpet!" ordene fløj ud af munden på mig. Med det samme skød hun alt ned jeg sagde, og jeg svarede igen med samme mønt. Hun skulle ikke slippe fra det her!
"Så er det godt piger.." Jeg fornemmede et forsigtigt smil på rektors mund, som han skyndte sig at gemme bag sin hånd. Han forventede vel at vi igen gik i flæsket på hinaden? Men selvom om det måske var tilfældet, holdt vi begge inde med vores skænderi. "I får begge eftersidning ugen ud.. Og så skal i holde jer langt fra hinanden, tror i at i kan finde ud af det?" Jeg nikkede.
"Jeg ville ikke have noget problem med at holde mig langt væk fra den taber her!" Svarede Sabrina med armene over kors.
"En taber der vel og mærke lige har tævet dig!" jeg forsøgte at være kæphøj, men jeg var ikke helt klar over om det virkede.
"Tsk!" Udbrød hun. "Kan du høre det?.. Det er en loppe der gør.." Jeg skulle lige til at give igen med samme mønt, da rektor stoppede os endnu engang.
"Så! Lad os nu ikke begynde igen. I ville nødigt ende op med 2 eller endda 3 ugers eftersidning? Ville i vel?" Truslen fik mig til at stoppe op og tænke mig om en ekstra gang. Det her var bare for uretfærdigt!
