Da den generte Gabbis kæreste Blake slår op med hende, beslutter hun sig for at lave et nytårsforudsæt der skal få ham tilbage. Desværre er det lettere sagt end gjort, for nytårsforudsættet lyder på at løsne op og holde op med at være genert, altså...
Da jeg kom ud af klassen, stod han og ventede på mig med ryggen op imod skabene.
"Kom med.." Sagde han kort for hovedet. Med det samme kom en alt opslugende frygt for at han ville hugge hovedet af mig, ind over mig. Alligevel fulgte jeg troligt efter ham. Da vi gik ind på lærerværelset havde jeg trukket mine ærmer helt ned over mine hænder, så kun mine fingre stak frem. Der var helt tomt, og jeg bed mærke i at han lige dobbelt tjekkede om der var nogen, med et hurtigt kig ind i frokost stuen. Mens han tog en kop ud af skabet, begyndte han:
"Hvorfor har jeg på fornemmelsen, at du har noget at gøre med det, Nick kom til mig med?"
"Hvad sagde Nick da?" Connigan hældte kaffe i koppen.
"Han undskyldte mange gange for den frække besked han havde sendt, og at det ikke skulle ske igen.. Han nævnte også at den skulle have været til dig..?" Han vendte sig imod mig med et grin. "Sig mig.. Hvad går det ud på?" Bag hans skæve smil fornemmede jeg noget jeg ikke havde set hos ham før, men som jeg tit havde set hos Blake. Jeg blev på en måde helt befippet, og begyndte med det samme at benægte det i mit hovedet. Han kunne umuligt være jaloux!
Jeg sukkede og forklarede ham, at Tris havde givet ham mit nummer, og at jeg faktisk slet ikke brød mig om ham. Jeg forklarede ham at han havde sendt et dickpic, og selvfølgelig brugte jeg ikke det udtryk, men sagde i stedet noget hen af "Han sendte mig et stærk upassende billede." Hvortil Andrew grinede, med koppen oppe foran munden.
"Nåårh.. Okay.. Et dickpic!" Jeg spærrede øjne op og så ned i jorden, for at han ikke skulle se mine røde kinder. Hvorfor jeg fik røde kinder anede jeg ikke, det var vel bare enormt mærkeligt at høre min lærer sige et ord som det. Mens jeg stadig så ned i jorden begyndte jeg igen at forklare.
"Jeg påstod overfor ham at han havde fået forkert nummer og at det var dig han havde fået fat i.." Connigan lo hjerteligt og lænede sig op af køkkenbordet.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
"Det lyder som om i havde en herlig weekend.." Jeg trak en anelse undskyldne på skuldrene mens han fortsatte: "den kan jeg godt spille med på." Han grinede til mig, mens jeg ikke kunne lade hver at smile over hans herlige latter. "Du fortjener også bedre end det." Han tog et sip af sin kop mens han smilede drillende til mig. Hvad nu? Nåede jeg at tænke, før han fortsatte: "For eksempel en fyr der er lækkerlækkerlækkerlækkerlækker?"
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Han griende af mit overraskede udtryk.
"Jeg.. Øh.. Jeg var virkelig fuld da jeg skrev det!" Han grinede.
"Mhm.. Det håber jeg.. For det er overhovedet ikke sådan man bruger algebra.. Y'et skal slet ikke ind i X'et.." Han rullede fjollet med øjne og lod som om han ikke havde forstået den dybere mening med det. "Har jeg da intet lært dig?" Jokede han.
"Jo, Professor, du har lært mig rigtig meget.." Smilede jeg og så ned i jorden. Jeg kunne mærke hans øjne på mig, men jeg turde ikke helt møde dem.
"Professor? Jeg troede jeg var en big daddy eller en beskidt stodder.. Nu må du altså bestemme dig.." Han grinede til mig, mens jeg var ved at dø. Jeg skyndte mig at gemme mit ansigt bag mine hænder.
"OMG!!" Udbrød jeg, og vidste et øjeblik ikke om jeg skulle grine eller græde. "Oh nononononononononononono!!" Han grinede, mens jeg havde et mindre panik anfald.
"Rolig nu! Jeg driller dig bare.." Sagde han og lagde en hånd på min skulder.
"Undskyld! Virkelig! Jeg var så vildt fuld!" Undskyldte jeg og mødte kort hans øjne.
"Det er okay." Smilede han, da jeg endnu engang så på ham. "Jeg blev ganskevist lidt overrasket da jeg modtog den midt om natten, men jeg tænkte at Tris nok havde lokket dig med i byen." Hans skæve smil virkede underligt forsikrende. Var han virkelig ikke sur?
"Jaer.." Smilede jeg undskyldende og stadig mega flov. "Jeg ved bare ikke hvad Rektor har tænkt sig at sige til det.." Jeg så væk, mens jeg krammede mig selv.
"Rektor? Altså.. jeg synes virkelig ikke der er nogen grund til at blande ham ind i det."
"Virkelig? Men er det ikke procedure?" Han trak på skuldrene.
"Tjoh.. Det var det jo egentlig, men jeg synes ikke vi skal gøre for meget i det. Du var jo fuld.. Man gør mange dumme ting når man er fuld.."
"Så som at stjæle en ged eller få en tatoovering.." Han løftede øjenbryne og så forbløffet på mig.
"Har du stjålet en ged, Gabriella?"
"Yep.."
"Og tatooveringen?" Jeg nikkede.
"Hvor? Er det et eller andet dumt?" Han grinede drenget, som om han lidt håbede at det var noget dumt. Jeg puffede til ham.
"Nej, den er faktisk ret sød.." Han smilede skævt, og vi begyndte at gå ned imod klassen igen. "Forresten.." Sagde jeg og stoppede op. Han vendte sig utroligt hurtigt om imod mig og smilede. "Tak for det med rektor, det er jeg virkelig glad for.. Selvom det overhovedet ikke er fortjent.." Han lagde armen om mine skuldre og trykkede mig forsigtigt ind til sig.
"Årh lad hver.. Du havde en vild weekend! Det er bare heldigt du ikke fik sendt den bedsked til Grete Klein." Grinede han, mens han stadig holdt om min skuldre. "Jeg betragter dig som min ven, det var det mindste jeg kunne gøre." Fortsatte han og gav slip på mine skuldre. Vi begyndte at gå imod klassen igen. En ven? Really? Ikke mere? Ikke mindre? Bare ven?
Han stoppede foran klassen og begyndte:
"Det her er.." Han løftede blikket imod mig og smilede charmerende. "..Vores lille hemmelighed.. Ikk?" Jeg smilede.
"Jo, big daddy.." Han lo og bed sig kort i læben.
"Du er godt klar over, at vi for problemer hvis du kalder mig det?"
"Yep! Det ved jeg.." Han så smilende på mig for et øjeblik, før han fnøs og begyndte at grine, mens han rystede på hovedet.
"Jeg burde give dig eftersidning, men det er ikke min vagt i dag.." Han løftede det ene øjenbryn og åbnede døren til klassen for mig. "Så du må nok hellere opføre dig ordentligt, frk. O'Malley."
