⇝𝕋𝕠𝕥𝕒𝕝𝕥 𝕄𝕠𝕕𝕤𝕒𝕥⇝

morgnen efter.

Jeg vågnede med en følelse af, at være veludhvilet og komplet i ro i mit indre. Det var længe siden, at følelsen af tryghed og at føle sig godt tilpas var kommet over mig. Men lige nu boblede de følelser i mit indre, hvilket fik mig til at smile stort.

Med et gab, strejkede jeg mig med arme over hovedet og åbnede forsigtigt øjne. Værelset var badet i morgenlysets forsigtige stråler, der fandt sin vej ind gennem de høje vinduer og kun blev stoppet af de lette hvide gardiner, der fra tid til anden lettede roligt efter vindens berøring.

Jeg smilede og mærkede blødheden fra sengetøjet, og først der, bemærkede jeg en duft der fik mine sommerfugle i maven til at flakse rundt. Det var en behagelig sød og varm, men på samme tid frisk duft, der mindede mig om tryghed og trøst. Men mest af alt, om personen der havde givet mig disse ting.

Jeg vendte mig om i sengen og forventede i mit hjerte, at se hans skønne ansigt ved min side, men der var tomt, og jeg satte mig derfor op og kiggede rundt.

Andrew havde sagt, at jeg kunne sove i gæsteværelset, men det her mindede mere om et soveværelse. Jeg stak mine fødder ud over sengekanten, og listede ind over trægulvet til et spejl, der stod ved siden af en garderobe med store hvide rullelåger. Efter at have puffet mit hår op og gjort et forsøg på at rette lidt på min makeup med hjælp fra en finger, gik jeg på opdagelse.

Jeg gik ud gennem de todelte døre og direkte ud i en spisestue, med et langt spisebord i mørkt træ. Jeg listede forbi bordet og gik ned af de to trin der førte ned til stuen og et åbent køkken. Der var højt til loftet og enormt meget plads. Her virkede tomt og uden sjæl, som om det hele var sat hvor det var og ikke siden rykket på.

På min venstre side, var en bred gang med tre døre. Jeg besluttede mig for at gå ned af den, og begyndte at undre mig over hvor Andrew gemte sig. Sov han mon stadig? Jeg kiggede efter gæsteværelset, men kunne ikke finde det, for jeg turde dårligt åbne dørene i frygt for at overtræde hans regler på en eller anden måde. Jeg havde trods alt set Skønheden og udyret, og jeg skulle ikke risikere noget med nogen vestfløj eller en omgang ulve. Fyda føjda!

Snart kom jeg til et kontor, hvor døren stod åben. Han sad midt i rummet, foran et stort træskrivebord i mørkt træ. Det her var det eneste rum der mindede om noget han selv ville have designet, og det havde både varme og sjæl. Lige fra de store mønstrede gulvtæpper til reolerne der var fyldt med bøger af alle slags.

Forsigtigt betragtede jeg ham. Han havde åbenbart ikke lagt mærke til mig endnu, for han sad stadig med ansigtet dybt begravet i et eller andet. Jeg gik udfra at det måtte være opgaverne der skulle afleveres i fredags. Med et kom jeg i tanke om, de ord han havde sagt den dag. Hvordan han havde set på mig, da han forklarede mig, at han var forelsket i mig. Jeg var bange for at mit exit havde gjort, at hans ord nu var trukket tilbage, hvilket gjorde hele situationen så akavet som den kunne blive. For jeg ville gerne fortælle ham hvordan jeg følte for ham, men jeg frygtede for hans reaktion.

Men uanset hvad, fandt jeg ham helt igennem dejlig som han sad der, med en tænkende rynke i panden og med hånden op foran munden, mens han fra tid til anden mumlede for sig selv. Var hans følelser mon stadig lige så reelle, som for et par dage siden?

Pludselig så han op, og det var tydeligt at han fik et chok, men hurtigt begyndte at grine af sig selv.

"Godmorgen" Grinede han.

"Godmorgen.." jeg lænede mig med skulderen imod dørkarmen og tøvede et øjeblik.

"Du gav mig godt nok noget af et chok.. Hvor længe har du stået der?" Jeg kom ind i rummet og så ham rejse sig.

"Ikke ret længe.." Smilede jeg og betragtede bøgerne på reolerne. Han havde også hylder med bøger bag døren, så begge vægge var dækket af bøger fra gulv til loft. "Har du læst dem alle?" Smilede jeg ind over skulderen, mens jeg bemærkede at han satte sig ned igen og lænede sig tilbage.

"Neej.. Ikke dem alle.. Ikke endnu i hvert fald.." Jeg smilede til ham over skulderen og betragtede bøgerne for en stund. "Har du sovet godt?" Jeg vendte mig og smilede til ham.

"Om jeg har! Jeg tror ikke jeg har sovet så godt i evigheder." Jeg smilede ned imod jorden, og måtte derefter fjerne mit hår, efter at det var faldet ned langs min kind. "og dig?"

"Jeg har sovet udemærket.." Smilede han og kastede blikket ned i sine papirer.

(Skal vi ikke lige se hvad Andrew tænker om hele situationen?)

Jeg sukkede lav meldt. Jeg var sikker på, at ikke engang hun, lagde mærke til det, før hun igen stillede et spørgsmål:

"Sov vi.. Sammen?" Hun vendte sig og så på mig, med øjne jeg ikke helt kunne læse. Ville hun gerne have haft mig ved siden af hende eller var hun i virkeligheden bare i tvivl om det?

"Nej. Jeg sov i gæsteværelset. Jeg tænkte at du fortjente den bedre seng.."

"Har gæsteværelset da ikke en god seng?"

"Jo, den er såmænd udemærket. Jeg var bare i tvivl om, om Noah havde ryddet op efter sig selv, siden sidst han overnattede..." Hun så uforstående på mig.

"Noah?" Shit! Hvad hvis hun pludselig vil finde ham mere interessant? Han er jo på hendes alder og oven i købet også pæn. Det kan jeg umuligt hamle op med..

"Han er min fætter, han er vist lidt ældre end dig.." Smilede jeg og sank en klump jeg havde i halsen.

"Ah.. okay." Smilede hun og vendte sig for at kigge på bøgene igen. Lige nu virkede det ikke til at tanken om Noah, overhovedet interesserede hende, og slet ikke lige så meget som de mange forskellige titler, der stod på mine hylder. Hun strækkede sig på tå for at nå en bog på en hylde, der sad højere oppe, og med et blev midt blik fanget af hendes bare ben. Jeg lod øjne glide fra hendes spinkle fod, der stod på tær, til hendes smalle lægge, hvor musklerne strakte sig til hendes lår der tydeligt spændte, videre til hendes mås, der gjorde et let hop i det hun igen landede på sine hæle. Jeg kunne ikke styre mig fra at smile, der var bare noget ved hele hendes tilstedeværelse der fik mit indre til at boble. Jeg sank og tænkte ved mig selv, at det ville være flovt, at blive taget i at stirrer, men alligevel kunne jeg dårligt trække blikket væk fra hende. Den måde hendes t-shirt faldt til midt på hendes numse. Måden hvorpå hver balde formede en forsigtig runding og i hver side tittede frem fra trussens kant. Jeg var helt holdt op med at trække vejret, da det pludselig slog mig: Hvorfor havde hun ikke nogen bukser på?

"Må jeg låne den her?" Hun drejede sig halvt og så på mig, som skyndte sig at fjerne blikket fra hendes dejlige bagdel, mens jeg måtte hive en hel del luft ind for at svare.

"øøøh.. Jo! Jo.. det må du godt." Et forsigtigt smil spredte sig på hendes mund før hun vendte sig helt imod mig.

"Tjekkede du lige min røv ud?" Shitshitshitshitshit!!

(Tilbage til Gabriella)

Jeg blev helt paf, og på samme tid skulle jeg tage mig sammen for ikke at begynde at grine.

"Uhm.. Måske.." Sagde han og blev tæske rød i ansigtet, han turde dårligt møde mine øjne, så flov blev han. Jeg kunne ikke lade hver at grine, for jeg fandt det på en måde enormt kært. Hvis der var én der måtte æde mig med øjne, så var det da ham. Kort efter begyndte han selv at grine.

"Prøv og hør, det er altså lidt svært, ikke at kigge, når du ingen bukser har på!"

"Ingen.. buk.." Jeg så ned af mig selv. "Ej! Shit mand! Du må da tænke at jeg er tabt bag en vogn.."

"Naah.. Jeg synes det er meget sødt at du er lidt distræt.." Jeg grinede til ham.

"Men for pokker da! Med trussen fremme og det hele!" Jeg trak ned i min t-shirt foran. Men han smilede bare til mig, som var jeg noget af det mest vidunderlige, han nogensinde havde lagt sine øjne på. "Jeg smutter ind og tager bukser på.. Undskyld.." Smilede jeg og trissede sidelæns over imod døren.

"Det skal du da ikke undskylde.. Jeg nød ellers udsigten!" Grinede han i det jeg gik ud. Det eneste jeg kunne var at række tunge af ham, for derefter at trisse ind og tage mine bukser på.