⇝𝕋𝕠𝕥𝕒𝕝𝕥 𝕄𝕠𝕕𝕤𝕒𝕥⇝

varmt bad.

Han parkerede bilen foran min lejlighed og hev håndbremsen, mens han skævede op på de vinduer der stadig var lys i. Jeg sad ved siden af og snøftede. Hele turen var foregået i tavshed, med mig siddende og fortsat grædende, men med hans hånd på skødet. Jeg holdt om den med begge mine hænder. Flere gange tænkte jeg på hvor stor hans hånd i virkeligheden var, det var en tanke der gjorde mig så utrolig tryg.

"Dit lille pus.." sagde han i en kærlig tone, mens han kørte en vildfaren tot hår om bag mit ene øre. Han strøg sine fingrerygge imod min kind og fjernede derefter en tåre med en tommelfinger. Hans øjne hvilede på mig, som havde jeg været lavet af glas og var det mest værdifulde for ham. "Vil du tale om det?" Ville jeg det? Ville jeg virkelig belemre ham med mine tåbelige daddy issues?

"Det ved jeg ikke.." Sagde jeg derfor og fornemmede hvor våd og kold jeg var.

"Kom! Jeg følger dig op." Jeg smilede forsigtigt til ham og nikkede, mens han tog selen af og steg ud af bilen, for derefter at komme om til min side og åbne døren for mig. "Jeg tror du trænger til at få noget andet tøj på.." Han lagde en arm om min talje og åbnede døren ind til opgangen, hvorefter han ledte mig hele vejen op til min lejlighed.

Da jeg havde åbnet døren til min lejlighed, blev han stående ude på opgangen. Jeg vendte mig imod ham og smilede, så godt jeg kunne med mit trætte forgrædte ansigt.

"Du må godt komme ind.." Han nikkede og trådte ind i gangen, hvorefter han lukkede døren bag sig. Han stod lidt i tusmørket i min gang og betragtede mig, mens jeg gik rundt og tændte mine mange små lamper rundt omkring på hylder og vindueskarme. Jeg havde ikke fået sat nogen lampe op i loftet, fordi jeg ikke selv kunne finde ud af det, og jeg kendte ikke nogen andre der kunne. Ens egen far havde ellers været det åbenlyse valg, til lige den opgave, men sådan én havde jeg ikke rigtig haft. Jeg fik på ny en klump i halsen. Jeg vidste ikke hvad der var værst; At have en far, som påstod at han elskede én, men aldrig viste det, eller en far der aldrig havde været en del af ens liv?

Jeg vendte mig imod Andrew, der stille havde lænet sig op af halvvæggen, ind til mit lille køkken. Han smilede til mig, da jeg mødte hans øjne.

"Går det?" Jeg nikkede.

"Det tror jeg.." Jeg krammede mig selv og kastede et blik rundt i min lille kompakte hule af en lejlighed. Her var egentlig meget hyggeligt. "Jeg skal have noget tørt tøj på.." sagde jeg, men blev stående midt i stuen og bed mig i læben for ikke at bryde sammen igen. Jeg var blevet så våd, at jeg dryppede på mit flerfarvede gulvtæppe. Han rettede sig op og kom hen til mig.

"Skal jeg gå?" Spurgte han forsigtigt. Jeg rystede på hovedet, og kunne pludselig mærke hvor træt jeg var, efter alt det med min far. Men selvom jeg var komplet udmattet og sikkert ikke til ret meget sjov, havde jeg alligevel ikke lyst til at Andrew skulle gå. "Hvad med at smutte ud og tage et langt varmt bad.." Han lagde armene om mig, og efter at have mødt mine øjne, kyssede han mig forsigtigt på panden. "Jeg skal nok være her når du kommer ud igen." Jeg nikkede.

"Du har nok ret." Jeg smilede træt op til ham. Hans forsigtige øjne studerede mig for et øjeblik, før han kyssede mig forsigtigt og let.

"Og så tag noget komfortabelt på. En sweater eller sådan noget, ikk?" Jeg nikkede. Da han slap mig trissede jeg træt ud på mit badeværelse.

"Der er Netflix på tv'et, hvis jeg er for lang tid om det.." Han grinede sødt til mig.

"I know.." Hans skæve smil og bløde øjne varmede mig op indefra. Jeg var ikke helt klar over hvordan han gjorde det. Men det føltes godt.

Da jeg stod ude foran spejlet, med mit krusede hår og min løbende mascara og iagttog den massakre mine tårekanaler havde forudsagt på mit ansigt, undrede jeg mig over, hvorfor han overhovedet havde sagt at han blev. Jeg lignede jo en der var hentet direkte ud af Suicide Squad. Et smil spredte sig på min mund, mens jeg fjernede makeuppen fra mit ansigt. Han var så meget anerledes end hvad jeg havde været vandt til. Han kunne se igennem mine fejl og svageheder på en måde, som jeg aldrig havde oplevet før. Bare det at han havde været udenfor Rymérs da jeg kom ud derfra, var mere end jeg kunne have håbet på.

Jeg tog min bh og trusser af og fik set mig selv i spejlet. Ville han mon, hvis jeg spurgte ham, tage et bad med mig? Jeg sank og hev efter vejret over de billeder, der udspillede sig i mit hoved. Nej! Nej.. det dur ikke.. Ikke i aften.. Du ville jo ikke kunne håndtere det, hvis han valgte at sige nej. Desuden.. Hvorfor skulle han dog gå i bad med dig? Du har set for mange romantiske film med badescener.. Nul putte! Nix! Nope! Jeg rystede på hovedet og gik derefter ind i badet.

Da jeg kom ud igen var han væk..