Da den generte Gabbis kæreste Blake slår op med hende, beslutter hun sig for at lave et nytårsforudsæt der skal få ham tilbage. Desværre er det lettere sagt end gjort, for nytårsforudsættet lyder på at løsne op og holde op med at være genert, altså...
Min mor insisterede på at følge mig, hele vejen ind til time. Jeg hadede det så meget, og pludselig gik det op for mig hvorfor hun var så ivrig.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Der var stadig lang tid til at timen skulle begynde og som min mor allerede havde regnet ud, stod Andrew og gennemgik sit pensum før klassens start.
"Professor..!" Udbrød hun i en nærmest skinger forfinet tone, da hun fik øje på ham. Han vendte sig mens mit hjerte hamrede to tunge slag i brystet på mig. Shit!!
"Fru O'Malley, sikke en fornøjelse. Hvad kan jeg gøre for Dem?" Min mor skruede op for charmen, og det var mildest talt afskyeligt at se på.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
"Altså Professor, du kan kalde mig Ann.." hun fnisede, mens Andrew gav hende hånden.
"Og du kan kalde mig Andrew."
"Ej hvor pudsigt!" Udbrød hun. "A og A.." Ja! Præcis Mor!! Afsted til det AA-møde med dig! Du må sku da være fuld sådan at flirte med min matematik lærer!
Hun grinede og det samme gjorde Andrew. Måske var det for at være venlig. Ja, det var helt sikkert for at være venlig.
"Jeg ville bare takke dig, Andrew.." Kunne hun smage mere på det navn? "For at være kommet forbi med opgaverne til min lille G." Snakker vi stadig om mig eller det undertøj du har på? "Det var virkelig så sødt af dig." Hun rørte hans arm, mens jeg mest af alt havde lyst til at kaste op.
"Årh. Det var ikke noget." Slog han det væk og mødte kort mine øjne før min mor igen tog opmærksomheden, hvilket jeg var glad for lige der, for mine kinder begyndte at brænde forfærdeligt, og det blev ikke bedre da mine øjne fangede tavlen.
"Nej, det var meget pænt af dig. Virkelig! Og at du derefter ville tage dig tid til at give min lille Ella ekstra undervisning for at hun kunne følge med i pensum, er simpelthen noget af det sødeste." Han tog sig genert til nakken.
"Jeg gør bare mit job." Smilede han og skævede til mig.
"Og du gør det med bravur! Ved du hvad..? Jeg får pludselig en strålende ide!" Hun lagde en hånd på min ryg og kiggede på mig. Shit! Når min mor får en "strålende" ide, og derefter kigger på mig, er det ikke altid så strålende.
"Hvad siger du til at komme forbi til middag en dag.. måske.. i aften?" NOOOOOOOOOO!!! Seriøst! Nej! Mor! COME ON!! Get a effen grip!!
"Jeg.. øh.." han stod og vejede frem og tilbage.
"Det må du simpelthen ikke sige nej til!" Brød hun ind.
"Det er meget pænt af dig, men jeg ved ikke om det er nogen god ide.." smilede han i et forsøg på at afslå min mors "strålende" ide.
"Årh.. visse vasse! Vi ville glæde os til det.. Ville vi ikke, Ella?" De så begge to på mig og der blev helt stille.
"Jeg.. øh.. det.." jeg så skiftevis fra min mor til Andrew og tilbage igen.
"Jo.. det.. det ku være.. hyggeligt nok.." sagde jeg tøvende og skyndte mig at synke og se ned i jorden.
"Vi ville så gerne se dig.. skal vi sige kl. 18:30? Du ved jo hvor vi bor!" Andrew nikkede. "Så siger vi det. Vi ses senere." Hun vendte sig imod mig og gav mig et kys på kinden mens hun hviskede i mit øre: "kom nu ikke for sent hjem, skat!"
Jeg så efter hende da hun vinkende forsvandt i døren og efterlod mig tilbage i det tomme klasse lokale med Andrew. Jeg vidste ikke om jeg turde vende mig om. Hvad tænkte han ikke. Ååårhg!!
"Det er jeg frygtelig ked af.." jeg vendte mig undskyldende imod ham og blev mødt af et forstående smil. "Hun.." jeg tøvede og så ned i gulvet. Fuck! "Hun er ikke god til at være alene.. du ved.. efter min far skred og sådan.. det er okay hvis du melder af.. hun gør nogen gange nogen underlige ting.."
"Gabriella.." han stoppede mig og smilede til mig. "Hvis det er underligt for dig, kommer jeg ikke.. men jeg tror vi kunne få det sjovt." Sjovt?? "Desuden er det rent professionelt.. jeg repræsentere skolen.. jeg går udfra at det ikke er en date.." han løftede øjenbryne på den der alt for søde måde og fik mig til at smile.
"Nej, det håber jeg så også at min mor tænker om det."
"Mon ikke.. hun virker til at være fornuftig.."
"Hvad får dig til at sige det? Der var vitterligt intet af det hun lige gjorde der var fornuftigt på noget plan.."
"Du skal jo have det fra en eller anden.."
"Og du tror ikke min far er fornuftig?"
"Jeg mener ikke man er fornuftig hvis man går fra sit ansvar, synes du?" Jeg rystede på hovedet. Den sad. Han kiggede på sit ur og smilede til mig. "Ah! Jeg har et møde om 5 min. Så bliver nød til at løbe.. vi ses i aften. Glæder mig til at se dig." Med det sagt, smuttede han forbi mig og ud af lokalet og efterlod mig alene med at genafspille hvad han netop havde sagt.
