Da den generte Gabbis kæreste Blake slår op med hende, beslutter hun sig for at lave et nytårsforudsæt der skal få ham tilbage. Desværre er det lettere sagt end gjort, for nytårsforudsættet lyder på at løsne op og holde op med at være genert, altså...
Jeg var absolut helt og aldeles sikker på at Connigan ville have kysset mig, havde det ikke været for Tris's tåbelige udbrud, som viste sig at være hende der havde placeret hånden i spanden med vand jeg havde sat ved siden af hende. Jeg vidste at han med garanti skammede sig over sin fremgangsmåde. At han følte sig uprofessionel. Når jeg tænkte på hans skuffede udtryk i det jeg havde trukket mig fra ham, hoppede mit hjerte et slag over. Det hele var så syrealistisk og uvirkeligt. Men jeg vidste også at det aldrig ville gå. Han ville miste sit job, og det ville jeg ikke være skyld i. Alligevel kildede tanken om ham, mig i flere dage efter.
Ind over weekenden havde jeg derfor besluttet mig for at tale med ham om mandagen, hvor vi havde matematik de første fire timer.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Da jeg gik ned af gangen imod klasselokalet, bankede mit hjerte helt fjollet i mit bryst. Men jeg kunne ikke holde det tilbage mere, jeg havde lyst til at fortælle ham hvordan jeg følte, fordi jeg havde en ide om hvad han følte for mig. Jeg var taget tidligere i skole, for netop at tale med ham om det inden timen, hvorfor vente?
Min usikkerhed slog mig i hovedet flere gange, og kastede den ene tvivls tanke efter den anden efter mig. Han var jo min lærer, ville han mon, af professionelle grunde afvise mig, eller ville han blive ved at gøre som han ellers tidligere havde gjort? Jeg håbede på det sidste da jeg nærmede mig klasselokalet. Døren stod på klem, og antydet at han var derinde. Jeg skulle lige til at gå ind, da min hånd stoppede ind over håndtaget.
Var det en kvindestemme jeg lige hørte?
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Jeg skyndte mig at trække min hånd til mig og ufrivilligt lænede mig hen til døråbningen for at høre om han også var derinde.
".. Professor Connigan, du er simpelthen en charmerende mand.. Jeg er dybt fasineret af dig.." Var det Professor Domer jeg kunne høre?
"Ah, jeg gør bare mit arbejde..." Shit! Han var derinde!
"Hør.. Hvad siger du til.. kaffe?.. efter skole? Jeg kender sådan et hyggeligt sted!" Føj for helvede hvor lød hun kælen!! Mine tanker, hjerte og åndedræt gik i stå, mens jeg ventede på hans svar.
"Lily.." Jeg hadede hendes navn i hans mund. Han sagde det så bestemt og mandigt. "Jeg er så frygteligt ked af at skulle afslå dig igen og igen.. Men jeg ved ikke, om jeg har tid i dag, desværre.." Jeg hørte skridt komme over imod døren, så jeg skyndte mig ind i et lille rengøringsrum overfor klassen. Jeg lod døren stå på klem mens jeg betragtede dem begge komme ud af klasselokalet. Hun lagde en hånd på hans arm og klemte den kærligt.
"Du er så ansvarsbevist og hårdt arbejdende, Andrew.." Han smilede kort til hende og så i min retning. Det gav et sæt i mig, jeg håbede at de ikke ville opdage mig. "Du har mit nummer, hvis du skifter mening, sødeste.." Hun lænede sig frem og kyssede ham på kinden hvorefter hun vrikkede væk i sit pencilskørt. Han sukkede dybt, mens jeg lænede mig frem for at se om han kiggede efter hende. Men i samme nu trådte jeg op i en spand og væltede en mobbe, en kost og en hel stak klude ned over mig, mens jeg væltede bag over og satte mig i en stor spand på en rengøringsvogn. Andrew åbnede døren og så på mig med et noget forvirret udtryk i ansigtet. Jeg skyndte mig på benene og forsøgte ikke at møde hans øjne. Der havde sat sig en ubehagelig klump fast i halsen på mig ved tanken om hvor perfekte Domer og han havde set ud sammen. Det ville aldrig gå imellem mig og ham! Gentog jeg i hovedet. Det ville aldrig gå!
"Er du okay? Hvad laver du i rengøringsrummet?" Han greb om min albue og hjalp mig til at genvinde min balance.
"Jeg skulle bare.." Mit hoved snurrede og søgte fabrilsk efter en grund jeg kunne give ham, men mit sind var så meget i uro at det eneste jeg kunne få frem, var tanken om at komme væk i en fart.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
"Ikke noget.. Det er ikke noget.." modet jeg havde følt tidligere faldt totalt til jorden, og jeg kæmpede for ikke at begynde at græde. Hvor skide ydmygende! Hvem i himmelens navn ville vælge mig over den stilede og selvsikre Professor Domer? Jeg styrtede forbi ham og ned af gangen imod skolens toiletter.
