⇝𝕋𝕠𝕥𝕒𝕝𝕥 𝕄𝕠𝕕𝕤𝕒𝕥⇝

nytårsforudsæt.

Dagen startede med en enorm hovedpine, ondt i ryggen, kvalme og opkastfornemmelser, samt et hår der ville have skræmt selv den vildeste buskmand.

Jeg stoppede op foran spejlet og betragtede min udtværede make-up, de linjer jeg dagen forinden havde været så nøjagtig og præcise med. Hvis dyrenes beskyttelse kom forbi, ville de tro jeg var en panda i fangeskab og sætte mig fri i de vilde Kinesiske skove.

Jeg vendte siden til og nev den lille muffintop der var begyndt at udforme sig på min mave. SUK. Var jeg mon ved at blive fed? Mødet med mine triste øjne i spejlet, skabte en ny klump i halsen, der igen gjorde mine øjne våde. Jeg skyndte mig at fjerne tårende med ærmet på den slidte cardigan jeg havde svinget på, da jeg stod op.

Jeg trak vejret helt ned i maven, mens jeg blev ved at gentage overfor mig selv i spejlet, at det ikke skulle være sådan, at det skulle være anerledes. Alligevel brød jeg sammen da jeg igen pustede ud, og jeg valgte derfor at kaste mig på sengen og gemme mit ansigt i puden. Den var allerede tværet helt ind i Maybelline og Max Faktor. Det var ligemeget nu. Det gjorde for ondt til overhovedet at bekymre sig om beskidt sengetøj.

Aften forinden skulle have været en festlig nytårsaften i venners selskab, men blev hurtigt totalt smadret, da min ex kæreste også var blevet inviteret. Planen havde ellers været den, at vi skulle ankomme sammen, og senere forlade festen sammen. Men sådan skulle det ikke være ifølge ham. Han valgte nemlig at droppe mig, to dage inden festen og give mig permanente røde øjne. Jeg følte mest af alt at jeg havde spildt 3 år med den idiot og var bestemt ikke i humør til at feste. Men min bedste veninde, Tris, havde overtalt mig.

"Der er intet bedre middel imod hjertesorg, end en ordentlig omgang Tequila!" eller "Nu har du en grund til at drikke dig max i hegnet!" Hun havde oven i købet lydt glad.

Da vi endelig ankom, stod Blake og sendte forelskede øjne til Sabrina, skolens absolutte bitch  og min ultimative rival og ærkefjende Nummer 1. Men sandheden var nok den at hun aldrig havde spildt mig nogen tanker eller blikke, hvorfor skulle hun også det? Hun var jo alt det, jeg ikke var. Hun var smuk, kendt af alle på skolen, selvsikker, havde sexet udstråling og hår kun en gudinde kunne have magen til. Og så havde hun den der trang og nysgerrighed til at gøre det uventede og var ligeglad med hvad andre mente om hende. Det var lige nøjagtig derfor resten af min aften var ødelagt. For Blake mente åbenbart at jeg var både kedelig og trist. En stram tante, som han valgte at kalde det. Måske var der noget om det, jeg var ikke den med mest spræl i. Jeg sagde helst nej til invitationer og ture i byen, og undskylde det ofte med at jeg havde et ton af lektier, selvom det meste sikkert allerede var lavet. Jeg var også genert og havde enormt svært ved hvad jeg overhovedet ville med mit liv. I de 3 år jeg var sammen med Blake, havde jeg mildesttalt levet igennem ham. Vi havde gjort alt det han gerne ville, spist det han holdt af i den tro at jeg også gjorde. Vi havde set de film han ville se og hver gang jeg blev spurgt om min mening, svarede jeg: "det synes jeg du skal bestemme." Eller "jeg er ligeglad." Men hvis jeg skulle være ærlig.. Var jeg ikke ligeglad.
Nu stod jeg så bare uden ham, der havde taget alle beslutningerne og følte mig mildesttalt LOST!

Efter de første par shots og festen allerede var godt i gang, gik jeg på wc, da jeg kom ud igen, så jeg Blake stå og kysse med Sabrina i gangen. Hans beskidte hænder havde hevet mit hjerte ud, smidt det der var tilbage af det på gulvet og derefter trådt hårdt på det. Jeg gispede et øjeblik efter vejret og vendte mig derefter for at gå ind i baren igen. Resten af aften forløb nogenlunde således:

Shot, shot, shot, shot - Dance the blues away - sprut, sprut, sprut - efterfulgt af et besøg på wc'et hvor jeg græd mine øjne ud med Tris ved min side, hvor jeg herefter besluttede mig for at være ligeglad og tage mig sammen - Mere sprut - Bitch til fyr der uheldigvis havde sat sig ved siden af mig - sprut, shot, shit og endnu et shot - dans, eller hvad der mest af alt lignede en stammedans - shit - Meget mere sprut - rasende og vil konfrontere Blake, men bliver stoppet af Tris og vælger i stedet at råbe utydeligt sludder efter ham - sprut - græde på wc igen - Tris stang bacardi, men er en champ og holder mit hår, mens jeg kaster op og føler mig ynkelig - mere sprut - beslutter at tage hjem - sprut, sprut, sprut - WOOOP TEQUILAAAAAAAAAAA!!!

Vågner følgende morgen i egen seng, uden at vide hvordan jeg er havnet der.

Og så er vi tilbage til hvor vi startede, med mig foran spejlet, der ligner en fed panda i fangeskab. Jeg er flov, fed og færdig! Og med færdig mener jeg, at efter at have siddet længe nok og grædt i min seng, mens jeg havde gloet Bridget Jones's Dagbog og ædt takeaway rester, besluttede jeg mig for at ændre på nogle ting. Jeg havde nu et helt år, jeg kunne bruge som jeg ville. Tavlen var vasket ren, og nu skulle der ske noget andet, noget nyt. Slut med at være den kedelige, triste stramme tante. Blake skulle komme til at fortryde at han slog op med mig!

Nytårs forudsæt lød altså således:

Gør det modsatte af, hvad jeg normalt ville gøre.

That's all.. Ja, og så måske.. Tab 10 kilo.

🎀🎀🎀🎀🎀🎀🎀🎀🎀🎀🎀🎀🎀🎀🎀🎀🎀

Håber i kunne lide ugens første kapitel 😁
Jeg kunne godt tænke mig at høre om i har sat jer nogen nytårsforudsæt? Og hvad de er? 🤗

Knus💋