Da den generte Gabbis kæreste Blake slår op med hende, beslutter hun sig for at lave et nytårsforudsæt der skal få ham tilbage. Desværre er det lettere sagt end gjort, for nytårsforudsættet lyder på at løsne op og holde op med at være genert, altså...
Han stod med armene over kors og lænede sig op af sin motorcykel, da jeg kom ud af bygningen. I det han fik øje på mig, rettede han sig op og smilede stort, før jeg kastede mig i armene på ham og blev samtidig løftet op og svunget rundt, som havde vi været hovedrolleindhaverne i en romantisk komedie. Det hele frembragte et lykkeligt grin hos mig, der blev mødt af hans mindst lige så ømme og kærlige øjne. Han grinede ned til mig, som var jeg det mest dyrebare i hans liv, hvilket kun gjorde mig endnu mere svimmel af den forelskelse jeg følte for ham.
Ups! Gambar ini tidak mengikuti Pedoman Konten kami. Untuk melanjutkan publikasi, hapuslah gambar ini atau unggah gambar lain.
Snart efter sad jeg bag på hans motorcykel, mens han zik zakkede mellem biler og lastbiler. Da han endelig nåede en hovedvej, satte han farten op. Jeg pressede mig ind imod ham, og håbede at han ikke hørte mig hvine.
Ups! Gambar ini tidak mengikuti Pedoman Konten kami. Untuk melanjutkan publikasi, hapuslah gambar ini atau unggah gambar lain.
Vi kørte forbi huse, til husene blev færre, større og mere spredte, mens markerne strejkede sig langt ud i horisonten. Jeg havde ingen ide om hvor vi var på vej hen, men det gjorde ikke noget, for inderst inde betød det intet, så længe jeg kunne tilbringe tid med Andrew.
Motorcyklen rullede, kort tid efter, ind på en smal grus sti, der endte på en eng. Da han slukkede for den, ramte stilheden mig i ansigtet som en hammer. Heldigvis blev dette hurtigt afløst af lyden af hav og måger, samt den salte friske brise der føltes kølig, men samtidig behagelig imod min hud. Forsigtigt hjalp han mig af motorcyklen, mens jeg kiggede mig omkring. Det virkede ikke til, at der var en sjæl i miles omkreds, hvilket passede mig fint; jeg havde behov for at være tæt på ham, holde ham i hånden, og rent faktisk føle at jeg var på date og ikke på en eller anden hemmelig mission for dronningen af England. Kort sagt, havde jeg lyst til at være åbenlys og ikke skjule mine virkelige følelser for ham. For en gangs skyld villle jeg tillade mig selv at være forelsket, give slip og bare, go with the flow.
Vi efterlod motorcyklen, og gik igennem engen langs en lille sti der førte os ned til stranden. Han var meget opmærksom på mig og blev gentagende gange ved at sige: "Pas på der.." Eller "Der er lidt vådt her, prøv at træde der istedet.." Forsigtigt tog han om min hånd, når jeg skulle over steder hvor der var en vandpyt eller på anden måde ujævnt. Jeg måtte tage mig sammen for ikke at grine. Normalt ville jeg bare have vadet igennem det hele og ikke ænset det en tanke. Men jeg kunne heller ikke tage hans hensynstagen fra ham, mest fordi det fik mig til at føle mig speciel. Jeg kunne dårligt lade hver at tænke på de gange jeg havde set film, hvor en gentleman havde lagt sin kappe eller jakke ud på jorden, så en frøken kunne gå tørskoet over en vandpyt. Jeg havde altid synes det var fjollet. Han fik jo en mega klam jakke ud af det bagefter, og som regel fik han ikke engang et tak, men nærmere en næse i sky og en små fornærmet mine. Men om det var fjollet eller ej, så var jeg lige nu den frøken (Måske en tand mindre snerpet) og Andrew den gentleman.
