Da den generte Gabbis kæreste Blake slår op med hende, beslutter hun sig for at lave et nytårsforudsæt der skal få ham tilbage. Desværre er det lettere sagt end gjort, for nytårsforudsættet lyder på at løsne op og holde op med at være genert, altså...
Jeg brød sammen i biologi timen, fordi Blake og Sabrina har den samme klasse som mig. De sad rigtig der og holdt i hånd og ænsede ikke mig. I virkeligheden aner jeg ikke hvad der skete. Jeg tror jeg kortsluttede, for lige pludselig havde jeg kastet mit penalhus efter dem og "uheldigvis" ramt Sabrina i nakken.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Hun skabte sig selvfølgelig som den lille lede bitch og mande stjæler hun er. Desværre var min biologilærer ikke enig i at det var en acceptabel opførelse, så jeg blev sendt op til Skole Psykologen.
Hun var en stram kvinde, med mørkegråt pagehår sidst i fyrrene, selvom hun mest af alt lignede et arkæologisk fund med hæmorider. Hendes lysegrå øjne var indrammet af sorte firkantede briller, som hun havde en ubehagelig tendens med at se ind over. Jeg sad i en læderstol overfor hende, mens hun sad og tog notater, selvom jeg ikke havde sagt et kvæk endnu. Snart efter kiggede hun på mig og smilede, så hendes nikotingule tænder kom til syne.
"Hvorfor kastede du dit penalhus efter Sabrina?" Hun bøjede hovedet igen for at skrive på sin blok. Jeg sad helt stille og så på hende et øjeblik. Et hundehår sad fast i hendes striktrøje på den ene skulder, og jeg kunne ikke stoppe mig selv fra at spekulere i hvad for en hund hun havde, frem for hvorfor jeg havde kastet mit penalhus efter Sabrina. Jeg blev slået ud af spekulationerne, da hun pludselig så på mig med trætte øjne. Gad hun ikke være her? Havde hun mon taget en vild lang uddannelse, og nu sad på en sølle skole og følte at hun kunne bruge sin livslange uddannelse på at hjælpe unge mennesker med deres hjertesorg og hysteriskehumørsvingninger. Gad egentlig vide om hun udskrev piller?
"Gabriella? Har du brug for et øjeblik til at samle tankerne?" Havde jeg? Det vidste jeg egentlig ikke.. Men hun tog det som om jeg havde, og rejste sig fra sin stol for at trisse over og hælde en kop kedelig tynd lunken kaffe i et krus hvor ordene "Det er kun et arbejde! :-)" stod med sorte bogstaver ind over en hvid baggrund.
Jeg sank da hun igen sad overfor mig og smilede et tandløst smil.
"Jeg.. " jeg tøvede og så ned på mine hænder der lige nu slog knuder. "Blake.." jeg stoppede og forsøgte at smile, selvom en klump satte sig på tværs i min hals og lige nu tog kvælertag på mig. "Blake hun sad ved siden af.. var min.. kæreste." Ordene var underlige at sige højt, for det føltes ikke som om det var så længe siden at jeg havde siddet på skødet af ham, holdt om ham og gemt mig i hans store dunjakke sammen med ham.
"I har altså slået op? Hvorfor?" Hun havde absolut ingen følelse for det hun sad og sagde, jeg var sikker på at hun lige nu sad og spekulerede i hvad hun skulle lave til aftensmad.
"Han mente jeg var kedelig.."
"Sexuelt?" Jeg rynkede på brynene.
"Øh.. Nej? Bare.. generelt."
"Jaså." Igen bøjede hun hovedet og tog notater. "Hvornår skete det?"
"En uge.. eller.. 14 dage siden.." jeg kløede mig i nakken og mærkede pludselig hvor tør i munden jeg var.
