⇝𝕋𝕠𝕥𝕒𝕝𝕥 𝕄𝕠𝕕𝕤𝕒𝕥⇝

skolefesten pt. 2

Da jeg kom ud på den mørklagte gang, der normalt summede med aktivitet, frygtede jeg at han ikke havde lagt mærke til mig, eller måske helst bare ville blive sammen med Domer. Jeg ventede udenfor i et stykke tid, og da jeg selv følte at jeg havde ventet længe nok, gik jeg ned imod mit skab, for at finde min Jeg-keder-mig bog og derefter forsvinde ind i biblioteket. Jeg kunne sikkert have danset noget mere med Tris, men jeg var ret sikker på at hun nu var i et mindre skænderi med Will om, om hun i virkeligheden var mere til mænd med skovsnegl eller ej. Jeg var overbevist om at de begge på et tidspunkt ville komme til den konklusion, at de begge var liderlige og så knalde deres irritation ud. Det plejede at være deres løsning på alt. Fred være med det.

Jeg lukkede mit skab og blev pludselig opmærksom på en mørk skikkelse, ud af øjenkrogen til venstre for mig. Jeg vendte med det samme hovedet og udbrød forskrækket:

"Oh! Shit!" Jeg tog mig til brystet, hvorefter jeg begyndte at grine. "Du havde nær givet mig et hjertestop.." Smilede jeg og mærkede mine kinder blive varme i det Andrew kom imod mig, efter at have stået med ryggen lænet op af skabene.

"Det er jeg ked af, det var ikke min mening.." Smilede han og stoppede op et skridt fra mig med et skævt smil.

"Det har jeg meget svært ved at tro på.." grinede jeg og bemærkede hvordan han tog sig til nakken, mens han grinede ned imod jorden.

"Okay, det var måske lidt med vilje.." han kiggede sig grine over skulderen og trådte et halvt skridt tættere på. Jeg var overbevist om at en af os, på et eller andet tidspunkt, ville lukke det mellemrum der var mellem os. Eller, det håbede jeg i hvert fald. "Hvad laver du herude?" Han skævede til bogen i min hånd.

"Jeg.. Ville læse lidt.." Sagde jeg og så flovt ned i jorden. Jeg vidste at han havde arbejdet sammen med de andre lærer for at få skoleballet på benene, så jeg følte derfor at jeg var, en utaknemlig lille tøs, nu at ville læse aften væk. "Jeg er ikke så vildt et partyanimal.." Undskyldte jeg.

"Det gør ikke noget.. Det kan vi ikke alle sammen være.." Han mødte mine øjne, og pludselig var det som om, jeg glemte hvordan man trak vejret.

"Og.. hvad laver du så herude, Professor?" Smilede jeg uskyldigt. Han lagde armen op af skabene, ind over mit hoved, som en værre badboy og smilede et ALT for frækt smil til mig. Dude.. Come on! Jeg kan skisme ikke holde til det! Giv mig lige en chance.

"Jeg tjekker om der er nogle, der laver noget de ikke skal.." Han lænede sig tættere på mig, så jeg pludselig mærkede skabet imod min ryg. Hans duft lammede mig og fik mig til at blinke befippet et par gange. Det er ikke tilladt at dufte SÅ godt! Shiiiit! Jeg følte mig helt genert af den følelse det hele gav mig. Var han klar over hvilken effekt han havde på mig? "Laver du noget du ikke skal, lille frøken?" Fortsatte han og løftede det ene øjenbryn mistænkeligt. Jeg smilede stort og måtte bide mig i læben, mens jeg rystede på hovedet.

"Neej, Professor.. Jeg laver ikke noget jeg ikke må.." jeg så ned i jorden og sendte ham derefter mit mest tirrende blik og tilføjede: "..Endnu.." han klukkede og smilede stort. "Men hvorfor er det, at jeg ikke rigtig tror på, at det er grunden til at du er herude?" Hans smil blev endnu større, hvorefter han kiggede ned i jorden og kort efter mødte mine øjne.

"Hvad mener du med det, frøken O'Malley?" Hviskede han med en dybere, hæs stemme, som fik mit hjerte til at sende stødligne vibrationer ud til hele min krop. Shiiiiiiiiit!! Hvis jeg ikke var liderlig før, så er jeg det sku da nu!! Jeg sank.

"Jeg tror du er ude og lede efter én.."

"Og hvem skulle det så være?" Smilede han sødt mens hans øjne hvilede kærligt på mig.

"Mig.."

"Jeg er direkte chokeret over, at du kunne tro at jeg kunne finde på sådan noget.." Sagde han i en halvfornærmet humoristisk tone, og grinede. Da vi havde grinet af, smilede han forsigtigt til mig og tog min hånd "Kom med.." Han trak roligt i mig og før jeg vidste af det, var vi allerede halvvejs nede af gangen.