⇝𝕋𝕠𝕥𝕒𝕝𝕥 𝕄𝕠𝕕𝕤𝕒𝕥⇝

mekanikeren.

Hele min krop sitrede ved tanken om, at han skulle være i min lille lejlighed, mens jeg gik rundt og tændte stearinlys og skiftede til tørt tøj. Jeg hoppede helt da jeg hørte en forsigtig banken på døren, og mærkede mit hjerte stoppe for et øjeblik. Mit hoved gik amok over de mange ting jeg kunne gøre lige nu, som ville være det modsatte af, hvad jeg normalt ville have gjort. Jeg kastede et hurtigt blik på mig selv i spejlet i det jeg gik forbi det. Du kunne da vel ikke finde på at..? Selv at tænke det var helt utænkeligt lige nu, selvom han var en enormt sød og flot mand. Jeg åbnede døren let med et smil og mødte hans undskyldende øjne.

"Jeg er virkelig ked af at mase mig sådan på.." undskyldte han, mens han gik ind i min lille gang.

"Det er overhovedet ikke til besvær!" Slog jeg ud med hånden, mens jeg lukkede døren efter ham. Det gik pludselig op for mig, hvor meget jeg havde lydt som min mor, når hun forsøgte at virke overskudsagtig, men egentlig ikke var det.

"Du bor virkelig hyggeligt her.." Smilede han, mens han så sig om.

"Tak.." Jeg gik forbi ham og ud på badeværelset hvor jeg fandt et håndklæde. Endnu en gang fik jeg øje på mig selv i spejlet, denne gang var det min fornuftige side der begyndte at holde en mindre moralprædiken, om hvor mærkeligt det her var. Jeg skruede ned for lyden på min fornufts microfon, og gik ind i stuen til Connigan igen. "Her.." Jeg gav ham håndklædet og betragtede ham for et øjeblik tørre sit hår med det.

"Jeg vil tro mekanikeren er her om ca. en time eller to, hvis det bliver ubelejligt skal du bare sige til, så finder jeg på noget andet.." Han smilede skævt til mig, så mine knæ blev bløde og jeg måtte skynde mig at støtte mig til halvvæggen ud til mit køkken, for ikke at falde om på gulvet. Hvordan gjorde han det der???

"Det er helt fint, det skal du ikke tænke på. Jeg skal alligevel ikke andet i aften.." Jeg kunne fornemme den generte pige inden i mig forsøge at komme fri fra den lille kasse jeg havde spærret hende inde i. Hun ville så frygteligt gerne gøre det hele en hel del mere akavet. Slippe den pinlige tavshed løs, så den kunne ødelægge det hele. Måske give mig rystende hænder og ikke mindst følelsen af en opsvulmet tunge, så ordene ville være det rene vulapyk. "Kunne du tænke dig noget at drikke? Kaffe? Te? Cola? øl? Vand?" Han lo. "Vin?" Blev jeg ved.

"Hvis du prøver at få mig til at danse, kan du lige så godt give op." Grinede han.

"Det var overhovedet ikke.."

"Det ved jeg." Brød han ind. "Jeg skulle bare drille dig.." Han smilede. "Har du virkelig vin?" Jeg grinede og rystede på hovedet af ham.

"Jooo.. det har jeg, men jeg kan ikke love noget med at den er god eller sådan.. du ved fin på den.."

"Hvor har du den?" Jeg hev en boksvin frem og satte på køkkenbordet. Han begyndte at grine højt.

"Det var da noget af en baljebob!"

"Ja, du ved.. til at drukne mine sørger i." Smilede jeg og mærkede hvordan hver eneste celle kom til live i mig fordi han grinede af det jeg sagde. Var der noget bedre end at få folk til at grine?

"Jeg ku godt et glas vin.." Smilede han, "Altså hvis du kan undvære et glas?"

"Jo, det går lige.." Smilede jeg tilbage med et drillende glimt i øjet, mens jeg skyndte mig at gå ud i køkkenet og finde et par glas frem. Jeg havde bedt ham føle sig hjemme, mens jeg skænkede vin i glassende. Jeg kunne have sparket mig selv for den bemærkning. Føl du dig bare hjemme... Hvad er det for noget elendigt lort at fyrer af!? Jeg skævede til ham, mens jeg fyldte glasset. Han havde sat sig i min lille to-personers sovesofa. Jeg var glad for at jeg havde nået at slå den sammen til en sofa, før han var kommet op. Det havde godt nok været pinligt andet. Før jeg gik ind i stuen, trak jeg vejret dybt. Der skulle atter ligges låg på den generte piges lille kasse, og der skulle gerne stå en ordentlig sæk oven på hvor der stod "Selvtillid" med store bogstaver.

Jeg gik derefter ind til ham i min lille stue..

To be continued...