Da den generte Gabbis kæreste Blake slår op med hende, beslutter hun sig for at lave et nytårsforudsæt der skal få ham tilbage. Desværre er det lettere sagt end gjort, for nytårsforudsættet lyder på at løsne op og holde op med at være genert, altså...
Efter at have taget en god tår af mit glas, rejste jeg mig og gik hen imod ham. Han sad og hang ind over baren, med sit glas i hånden og virkede til at være dybt i tanker. Jeg forsøgte at gå så sexet forbi ham som muligt.. et par gange vel og mærke.. men han lagde ikke mærke til mig. Jeg må åbenbart have været så optaget af at fange hans opmærksomhed, at jeg slet ikke bemærkede, at hælen på min ene sko, satte sig fast i et hul i gulvet. Det som skulle have været sexet og bondbabe agtigt, endte i at jeg skvattede om på gulvet, lige så lang jeg var, og knækkede min ene hæl på mine pumps.
Hoppla! Dieses Bild entspricht nicht unseren inhaltlichen Richtlinien. Um mit dem Veröffentlichen fortfahren zu können, entferne es bitte oder lade ein anderes Bild hoch.
Elegant..
"Jamen dog.." Jeg mærkede pludselig en stærk hånd om min arm. "Kom du noget til?" Jeg løftede mit blik og mødte Andrews øjne. Det var som om en million tanker fór igennem hans hoved i det sekund. En million tanker der endte ud i et af de sødeste smil jeg havde set til dato. "Gabriella?" Han hjalp mig på benene.
"Hej.." Fik jeg skubbet frem, mens jeg skævede til gulvet for at finde min sexede selvtillid igen. Jeg var sikker på at jeg havde tabt den et eller andet sted.
"Slog du dig?" Jeg rystede på hovedet.
"Nej, jeg tror nærmere det var min stolthed der tog et dyk." Han smilede.
"Kom.. Lad mig hjælpe dig med din hæl.." Efter at have placeret mig forsigtigt på barstolen ved siden af hans, gik han ned på et knæ foran mig og tog skoen af mig. I mit hoved forgik der to ting:
1) Ja!Jeg vil gerne giftes med dig! Og
2) FFS!!! SAMLE DINE BEN, DIN LILLE SLUT!!!
Da han igen kom på benene, stod han med min sko i hånden, og smilede til mig.
"Jeg kan godt fixe den, hvis du gerne vil have det?" Han satte skoen på baren og satte sig op på sin stol igen. For en tid, sad han med skoen i hånden og betragtede opmærksomt skaden. "Lidt lim ville kunne gøre det.." han vendte blikket imod mig og smilede, "men det er kun en nødløsning til du kommer hjem." Hans skæve smil fik mig til at smile. Jeg var stadig helt chokeret over mit fald, og følte mig i den grad som verdens største klodsmajor. Det var jo heller ikke sådan, når jeg blev ved at falde for ham. Sådan.. helt bogstaveligt talt. Han havde bedt bartenderen om at finde noget kontaktlim, og da bartenderen kom tilbage, gik han igang.
"Sidder jeg og opholder dig? Skulle du mødes med nogle her?" Han så rundt i baren hvortil han til sidst mødte mit blik med sine spørgerne øjne.
"Nej.. jeg.." hvad var hele ideen egentlig med at sidde her i den her lille røde kjole, på en voksen bar? "Jeg trængte til at komme lidt væk.." tilføjede jeg og så ned i bardisken.
"Fra hvad? Hvis jeg må have lov at spørger?" Jeg sank, mens jeg et øjeblik betragtede hans profil og kort bed mig i læben.
"Blake.."
"Hvad har han nu lavet?" Smilede han, mens han pressede hælen imod skoen. Jeg sukkede, og bemærkede at han skævede til mig. "Er det så slemt?"
"Han.. " Det gik pludselig op for mig, at jeg i dette øjeblik, havde chancen for at gennemskue Andrew. At finde ud af om manden var interesseret i mig eller ej. Jeg sank og håbede at hans reaktion ville være tydelig for mig. "Han kyssede mig!" I det samme som jeg havde sagt det, tabte han skoen fumlende på baren. Han skævede til mig med undskyldende øjne og samlede den forsigtigt op igen. Jeg selv var i chok over hans reaktion, men kunne dårligt lade hver at smile forsigtigt. Oh. My. God! OHMYGOD!!!!!!
"Har du.. så fået ham.. tilbage igen?" Han så ikke på mig, men sad bare og fumlede med min sko.
"Nej.. For at være ærlig, startede jeg en brandalarm for at slippe fra ham."
"Var det så ophedet?" Jeg grinede af hans tørre bemærkning.
"Absolut ikke.. det var så.." Jeg søgte efter et ord der kunne beskrive det, mens jeg fik øje på en flaske Morgan oppe på hylden i baren ved siden af alle de andre flasker. "Almindeligt.." Jeg mødte Andrews øjne, der sad og studerede mig. "Typisk! Det var typisk.. Han kyssede mig på den samme normale, kedelige måde, som han altid har gjort, og det åndssvage er at jeg før hen ville have ladt ham feje benene væk under mig. Men det eneste jeg kunne tænke, var at det var.. kedeligt..."
"Man må da give manden, at han i det mindste forsøgte sig med, hvad han mente, du kunne lide." Jeg smilede til ham og rystede på hovedet.
"Bare synd for ham, at det var drøn kedeligt..." Jeg holdt en pause og betragtede ham for et øjeblik, før jeg fortsatte: "Jeg er så færdig med ham.."
"Godt!" Lød det pludselig fra Andrew i en munter tone. Han placerede skoen foran mig og tilføjede: "Så kan du starte på en frisk." Han fastholdt mit blik for en stund, før han rettede sig op og gjorde en gestus til bartenderen. "Lad mig byde på en drink, hvis jeg må have lov?" Jeg smilede.
"Selvfølgelig må du det!"
Snart efter stod der et nyt glas foran mig. Jeg var så småt begyndt at kunne mærke alt det Morgan jeg havde drukket før jeg tog afsted, hvilket gjorde at jeg fnisede og grinede af stort set alt han sagde. Men til mit eget forsvar, så var han også ekstremt charmerende.
Jeg holdt virkelig af at snakke med ham, han havde en evne til at indgyde tillid, så man havde lyst til at plapre løs om løst og fast. At fortælle om alle de tåbelige ting man havde gjort. Alt i mens jeg snakkede løs, sad han og observerede mig indgående. Jeg elskede den måde hans øjne studerede mit ansigt på og hans latter når jeg sagde et eller andet fjollet. Jeg elskede når han grinede af noget, jeg enten sagde eller gjorde, det gav mig små løft i min selvtillid, og snart efter var alt glemt om at jeg havde skvattet om på gulvet. Var det det der var hans intension? At få mig til at føle mig selvsikker igen? For lige nu, virkede det!
