Da den generte Gabbis kæreste Blake slår op med hende, beslutter hun sig for at lave et nytårsforudsæt der skal få ham tilbage. Desværre er det lettere sagt end gjort, for nytårsforudsættet lyder på at løsne op og holde op med at være genert, altså...
Han ledte mig til en mørk afkrog af baren, ved siden af toiletterne. Musikken hamrede ud af højtalerne, men jeg hørte det dårligt. Det var blot baggrundsstøj til hvad der forgik i mit hoved. Jeg følte mig mest af alt som et lille hjælpeløst lam, overfor en sulten blodtørstig ulv i fåreklæder.
Med det samme, vi blev alene, skubbede han mig op af væggen. Han kom helt tæt på og pressede sig ind imod mig. Jeg kunne mærke han havde lyst til mig, og for et øjeblik havde jeg også lyst til ham, eller nærmere 'det'. Da han begyndte at kysse mig på halsen, kildede det vidunderligt i hele kroppen, jeg lukkede derfor øjne og nød det, mens hans læber fandt min mund.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Forsigtigt bed han mig i læben, og kyssede mig blidt. Og med det samme vældede en følelse af tryghed og hjem op i mig. Dovenskaben og håbet om at jeg kunne få mit gamle live tilbage. Uden alt det race med nytårsforudsæt, uden Mega Bitch 2.0, slut med at være smask forelsket i en uopnåelig professor.. Mine tanke frøs til is..
Andrew..
Det eneste jeg kunne tænke på, var pludselig Andrew. Måden han altid smilede til mig på, hans forsigtige berøringer i smug, hans øjne der altid mødte mine, når jeg så på ham, måden han altid var klar til at lytte og hjælpe. Jeg tænkte på hans søde måde at rynke på næsen når han grinede, hans latter, hans duft, hans varme. Alt imens Blake langsomt masserede sine læber imod mine og lod sine hænder vandre på min krop. Han kendte hver eneste millimeter af mig, han vidste hvad jeg kunne lide, og hvad jeg ikke kunne lide. Men det var ensformigt, kedeligt og udtryksløst. Det var sådan han rørte ved alle.. Inklusiv Sabrina.
Omg! Hvad laver jeg? Hvad har jeg gang i? Det her dur ikke! Det DUR IK-KE!
Jeg stoppede ham og skubbede ham væk, for at skabe mellemrum mellem os. Det var blevet for meget. Jeg var vild med Andrew, og vedkomne der kyssede mig, var langt fra Andrew! Han så på mig med uforstående øjne.
"Hva så!?" Sagde han nærmest irriteret og pirret. Jeg mærkede med det samme den usikre pige i mig, forsøge at komme ud af sin kasse. Hun løftede på låget, og jeg skyndte mig at ligge min hånd oven på kassens låg og derved presse hende ned igen. Han havde en måde at gøre mig utroligt usikker på. Som om det var bedre bare at gøre som han sagde, hvilket jeg hadede, og nu pludselig kunne prise mig lykkelig over, ikke at skulle deal med mere. Jeg behøvede ikke gøre som han sagde. Jeg behøvede ikke være usikker, når han var i nærheden. Jeg behøvede ikke at undskylde for min eksistens overfor ham.
Jeg kan tage styrringen af mit eget liv!
"Jeg vil gerne have det bliver gjort ordentligt.." løj jeg, "jeg tænkte på om jeg ikke lige måtte.. gøre mig klar til det, hvis vi skal have den sidste gang?" Jeg smilede flirtende til ham, og kunne se på ham, at det passede ham udemærket. Jeg skyndte mig derfor ud på toilettet.
Toiletterne lugtede af klor, kloak og pis. Hurtigt forsvandt jeg ind i en af de mørkegrønne båse og lænede mig op af en overtegnet væg, dekoreret med "Jenny var her", dillermænd og en frygteligt masse numre.
Hvorfor havde jeg kysset med Blake?
Jeg forstod det virkelig ikke. Jeg ville jo ikke engang have ham tilbage mere. Og nu stod jeg så i saksen! Jeg mærkede hvordan panikken spredte sig i mig, hvordan pigen i kassen skubbede og massede for at komme fri. Jeg hyperventilerede.
Der er ikke nogen udvej! Jeg er fanget! Jeg blev klaustofobisk for et øjeblik. Han forventede af mig at vi lige om lidt, skulle have en mindre toilettango oven på et af toiletterne, og at han skulle gå herfra som dagens mand, mens jeg igen kunne krumme mig sammen og græde snot. Jeg gemte mit ansigt i mine hænder og ville græde, men noget i mig ville ikke presse tårene ud. Jeg blev forvirret. Hvorfor kunne jeg nu pludselig ikke græde? Det hele var så forvirrende? Jeg plejede da at græde når ting blev forvirrende og uoverskuelige??
Jeg træk vejret dybt et par gange og åbnede båsen, for at se på mig selv i spejlet. Hvad jeg så, chorkerede mig. For jeg var ikke længere bare Blakes lille generte kærste. Jeg var Gabriella. Stærk, selvstændig kvinde, der selv besluttede hvem hun ville have sex med!
Du kan fanme tro det skal være løgn! Smilede jeg til mig selv i spejlet og kiggede rundt efter en måde at slippe derfra på. Jeg hoppede op på wc'et for at forsøge at åbne et vindue. Desværre var det sømmet til, så jeg havde ikke en chance. Et øjeblik stod jeg og scannede rummet og fik nu pludselig øje på en brandalarm. Yep! Tænkte jeg og hoppede ned fra wc'et og gik over til den. Et øjeblik tøvede jeg. Kunne jeg virkelig tillade mig at tænde for en brandalarm for at undgå min liderlige ex? Jeg stod lidt og betragtede den lille røde kasse med den sarte lille rude. Brand.. Var der egentlig ikke brand i Blakes bukser lige nu? Jeg smilede af mit eget argument. Brandalarmen nærmest bønfaldt mig med ordne Knus glasset! Og Tryk her! Det var lige før den fik sin egen personlighed og kiggede på mig med bebrejdende øjne.
"Hvad venter du på skat? Knus nu glasset?"
Uden at tænke 5 minutter mere over det, bankede jeg glasset ind, og brandalarmen lød med det samme...
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
