⇝𝕋𝕠𝕥𝕒𝕝𝕥 𝕄𝕠𝕕𝕤𝕒𝕥⇝

McDonalds, Grækere og Guldkort

Min far havde sagt han ville komme og hente mig ved skolen, men før han dukkede op, ville jeg gerne have en forklaring. Så jeg ringede til min mor.

"Det er Ann.."

"Hej Mor.."

"Hej min skat, hvordan går det? Har du det godt? Jeg har jo lige været i grækenland. Jeg kan godt sige dig, at hvis du bliver single på et tidspunkt, så er græske mænd nogle værre banditter.."
Jeg studsede over bemærkningen, hvis du bliver single, og kom i tanke om at jeg ikke have nævnt noget, om det med Blake for hende. Hvorfor egentlig ikke? Jeg plejede ellers at fortælle hende alt, mens jeg boede hjemme. "De er simpelthen SÅ behårede! Som aber, og alligevel ikke.. Og høflige? og.. Så alligevel ikke.." Hun kluk lo som en kvinde først i 50'erne ville det, mens jeg gnavede på min læbe.

"Mor.. Jeg.. Jeg vil gerne snakke med dig om Far.." Der blev stille i den anden ende, men jeg fornemmede at hun stadig var der. Hun sukkede dybt.

"Han har vel været forbi din skole og flashe sit guldkort for dem alle sammen.." Hun lød irritert.

"Det har han, men jeg forstår ikke..? Jeg troede det var dig der betalte for min uddannelse?"

"Jo.." Sukkede hun. "Det var det også, indtil mit kreditkort blev afvist.. igen.." Jeg kunne høre at hun havde mere og sige, så jeg forblev tavs. Samtaler om far var altid ømtålige. "Ella.. Jeg har måtte tage et ekstra arbejde for at få det hele til at hænge sammen, og udgiften til din uddannelse blev bare for meget til sidst.. Det var enten at du droppede ud eller at få din far ind over, med sit magiske guldkort.." Hun lød nærmest sarkastisk.

"Men du har da lige været i Grækenland?" Røg det ud af mig, utaknemlig som jeg var.

"Jeg blev nød til at gøre noget for mig selv, for en gangs skyld skat.. Den tur.." hun holdt en pause og fnøs. "Den tur var virkelig vel trængt.." jeg nikkede, selvom hun ikke kunne se det igennem mobilen.

"Det forstår jeg godt.." der var stille imellem os i en stund, før hun igen tog til orde:

"årh altså.. Ella, jeg blev bare ved at tænke på hvor forfærdeligt det ville være, hvis du pludselig skulle arbejde nede på den rædsomme restaurant.."

"McDonalds?"

"Ja! Den! Jeg kunne simpelthen ikke få det over mit hjerte.. Og at du så tilmed selv skulle betale for din uddannelse? Med arbejde, skole og lektier? Du milde himmel.."

"Jeg arbejder jo allerede.."

"Ja, men det er jo ikke nok til at du kan betale for uddannelsen selv, er det?" Jeg sukkede, mens jeg skævede ned af vejen og fik øje på en stor sort Mercedes, der kom i min retning.

"Nej, det er det vel ikke.." Sukkede jeg. "Så nu hænger vi på far igen?" Hun grinede hånligt.

"Udelukkende fordi jeg synes han skulle betale sin del af din uddannelse, og for en gangs skyld opføre sig som en ordentlig far." Jeg smilede, mens Mercedes'en stoppede op ved kantstenen.

"Han er her nu.. Vi snakkes senere." Smilede jeg.

"Det er godt min skat. Pas nu på dig selv og lov mig at du prøver at opføre dig pænt." Jeg rullede med øjne.

"Fint.. Selvom det nok nærmere er ham der skal opføre sig ordentligt." Hun grinede, og snart efter havde vi sagt farvel.

Min far rullede vinduet ned og smilede til mig. Der var noget over det, der virkede bedrevidende og lusket.

"Hop ind!" Alt i mig var direkte imod det, men selvom det var tilfældet, satte jeg mig alligevel ind på forsædet ved siden af ham. "Lad os se at få skubbet en kakao i dig." Jokede han, og jeg sendte ham et overbærende smil. Kort efter satte han igang, og jeg skævede til skolen. Jeg håbede sådan at jeg kunne nå at komme hjem før klokken 19, så jeg kunne komme på min date med Andrew.