Da den generte Gabbis kæreste Blake slår op med hende, beslutter hun sig for at lave et nytårsforudsæt der skal få ham tilbage. Desværre er det lettere sagt end gjort, for nytårsforudsættet lyder på at løsne op og holde op med at være genert, altså...
Jeg sukkede veltilpas i mine drømme, men blev i det samme skubbet ud af min tilfredshed, da noget begyndte at brumme irriterende ind over mit sofabord. Jeg åbnede mine øjne søvningt og fandt hurtigt frem til kilden til min irritation. Først nu gik det op for mig at jeg ikke var alene, den "Pude" Jeg lå op af bevægede sig, så jeg satte mig op og fik øjenkontakt med Andrew ved siden af mig. For et øjeblik stirrede vi begge uforstående på hinanden, så rejste han sig fra sofaen og tog telefonen.
"Ja?"
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
For et øjeblik sad jeg og forsøgte at samle mine tanker. Hvad var klokken? Jeg skævede til min mobil. 23:17.. Shit.. "Okay, hvor lang tid endnu?" kunne jeg hører Andrew sige i telefonen, mens han vendte sig imod mig med forsigtige øjne. Var jeg faldet i søvn op af ham, uden at han havde flyttet sig? Uden at have afvist mig? Han smilede forsigtigt til mig. "Fint, jamen så ses vi der." Han lagde på og tog sig kort til nakken. "Han er her om lidt.. Jeg skulle.. måske.. Du ved.." Jeg nikkede. Jeg anede ikke om jeg skulle være flov, eller bare grave mig selv ned. Ikke at det ikke havde været enormt dejligt og hyggeligt at ligge der op af min professor..
Åh Gud! Min professor!
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Meeeeeeeeeeen.. Hvordan mon han havde det med det? Var han lige så flov som mig?
Jeg skyndte mig at rejse mig op.
"Ja, du har nok ret, det er ved at være sent." Sagde jeg og børstede usynligt støv af mine jeans. "Det er da egentlig ret sent ham mekanikeren kommer.."
"Jaer.. Han havde haft nogen akutsager før min.. såå..." Sagde han mens vi gik sammen over til døren. Hans hånd hvilede for et øjeblik på dørhåndtaget, som om han skulle tage sig sammen. Så løftede han pludselig blikket imod mig.
"Jeg.. Jeg er ikke frygtelig god til den her slags, men.. øhm.. Angående det at vi.. du ved.. Lå op af hinanden.." Jeg nikkede stille. "Jeg.. Jeg er frygtelig ked af hvis du følte at jeg gik over en grænse.. Det var ikke min mening. Undskyld. Mange gange."
"Nej, nej... Det skal du ikke tænke på.. Det har været en lang dag.. For os begge.. Og jeg har det også lidt varmt i min lejlighed, så combo med varme, træthed.." Jeg tøvede og smilede forsigtigt. "Og godt selvskab.. Gør vel at man.. falder lidt i søvn." Jeg lagde mine arme over kors og krammede mig selv. Hvad andet kunne jeg i denne akavede situation?
"Så det du siger er at det kunne være sket for selv den bedste?" Et skævt smil krøllede sig ud på hans mund.
"Jah.. det kan man hvis godt sige." Smilede jeg.
"Det er godt, for jeg er ikke en af de bedste.." Han grinede. Det var tydeligt at han selv syntes det var enormt pinligt.
Og der stod vi så, to personer, fra hver sin verden og grinede af den samme dumme lille pinlige ting.
"Tak for i dag og iaften.." Smilede jeg i det han trådte ud på opgangen.
"Det er mig der takker, du er hyggelig at være sammen med.." For et øjeblik stod han og kiggede på mig som om en million tanker om mig for igennem hans hoved. Ubevist trådte han et skridt tættere på mig og i det samme, ringede hans telefon. Han trådte intinktivt tilbage igen og så på mobilen.
"Det er mekanikeren igen.. Jeg må nok hellere.." han nikkede til telefonen. "Vi ses i morgen." Smilede han, samtidig med at han tog telefonen.
Efter den akavede afsked, lukkede jeg døren bag ham. Der var så tomt i lejligheden når han ikke var der. Jeg trissede over til vinduet, og så ham kun lige akurat stige ind i mekanikerens vogn, hvorefter den kørte ned af vejen og forsvandt.
