⇝𝕋𝕠𝕥𝕒𝕝𝕥 𝕄𝕠𝕕𝕤𝕒𝕥⇝

the date part 2.

Solen var ved at gå ned, da vi langt om længe satte os i sandet. Bålet vi havde lavet, knitrede sagte, mens jeg bemærkede at han rykkede tættere på mig.

"Var der noget om at vi skulle lege Truth or Dare?" spurgte han og fandt en pose skumfiduser frem. Jeg smilede ved synet af de små puffede sukker skyer.

"Jo.. Det var der.." Smilede jeg og tog imod en pind, som jeg med det samme satte en skumfidus på.

"Du starter.." Smilede han, mens han lagde sit skumfidusspyd ind over ilden.

"Okay, truth or dare?" Jeg skævede til ham.

"Truth."

"Hvad er din yndlings kaffe drik?" Han smilede.

"Den sorteste tjæredrik du kan komme i nærheden af." Han grinede til mig. "Det vidste du godt.."

"Jo.. men det kunne være du havde en hemmelig yndlings kaffe drik."

"Nah... Min familie har altid været i kaffe branchen.. så hvis man ikke kan drikke en sort kop kaffe, er det ud til højre med én." Han skævede til mig.

"Så jeg ville ryge ud til højre?"

"Nej, det ville de.." Smilede han ind i bålet, mens han drejede sin skumfidus. Havde han ikke et godt forhold til sin familie? "Truth or dare, lille frøken."

"Truth."

"Hm.." han prikkede forsigtigt til skumfidusen, og lignede et øjeblik en, der lidt havde glemt at det var ham der skulle stille et spørgsmål. "Hvad er din.. yndlings donut?" Jeg smilede. For mig virkede det som om han undgik de vildere spørgsmål. Men så igen, vi skulle jo lige varme op først.

"Jeg vil tro.. Chocolate Coconut. Truth or dare?"

"Den er også god.. Uhm.. Truth!" Han fjernede skumfidusen fra ilden, og gjorde det dumme, jeg selv altid gør når jeg sidder med en mega varm skumfidus - Han rørte ved den - Hurtigt viftede han med hånden og stak fingeren ind i munden. "Av for.. Hvor dum er jeg lige?" Grinede han til mig, og jeg tænkte at det var en chance for at gøre det modsatte af, hvad jeg normalt ville have gjort, så jeg rykkede tættere på ham.

"Er det slemt?" Han viste mig sin finger og jeg gav den et forsigtigt kys, hvorefter jeg kiggede på ham. "Blev det bedre?" Han smilede forsigtigt til mig som om jeg havde trykket på den rigtige knap.

"Jeg tror, at hvis du puster på den bliver det bedre." Der bredte sig et flabet drengegrin over hans ansigt, i det jeg begyndte at puste på hans finger.

"Bedre?"

"Meget. Det gjorde hele forskellen." Han smilede så charmerende til mig, at jeg helt glemte tid og sted. Jeg lænede mig ind for at ville kysse ham, og han virkede til at han også gerne ville. I bålets skær, fik hans øjne en nærmest grønlig nuance, jeg ikke havde bemærket før. Normalt så de bare brune ud, men lige nu, virkede de nærmest til at kunne skifte farve. Men uanset hvad farve de havde, elskede jeg dem helt igennem. Det var utroligt så meget jeg tændte på dem. "Der er ild i din skumfidus.." Hviskede han med sin rug stemme, mens han smilede stort til mig. Jeg troede selvfølgelig til at starte med at 'min skumfidus' var et synonym for noget helt andet, indtil jeg fik skævet til min skumfidus, som der rent faktisk var ild i.

"Fuck!" Grinede jeg, og fik den tørret af på noget af brandet i bålet. Den boblede faretruende før den forsvandt og blev intet andet end en sukker klat på et stykke træ. "Jeg skulle stille dig et spørgsmål.. var det ikke sådan?" Han smilede forsikrende. Mens jeg fejede mit hår om bag mit ene øre. Jeg vidste dårligt hvorfor det fuldstændig, havde slået mig ud af min ellers selvsikre sindstilstand. "Hvornår vidste du, at du kunne lide mig?" Jeg skyndte mig at lade som om spørgsmålet ikke rigtig betød noget, mest fordi jeg var flov over at være så direkte. Men jeg havde længe gået og spekuleret over det, og derfor synes jeg det var på sin plads at spørger.

"Mh.." Han kørte en hånd ind over sine skægstubbe. Pludselig grinede han ned imod jorden.

"Hvad?" Smilede jeg nervøst. Havde jeg været lidt for direkte?

"Kan du huske den dag du havde kulgepens 8-taller i hele ansigtet?"

"Åh!" Jeg gemte mit ansigt i mine hænder. "Ja? Hvorfor?"

"Det var den dag jeg første gang tænkte, at du var lidt sød.." Han smilede for sig selv, som om det havde været en god dag for ham. "Men jeg fik først sådan rigtig følelser for dig, efter at vi havde været sammen ved din mor.. På det tidspunkt havde jeg lidt et cruch på dig.. Men vidste at det ikke var nogen god ide, selvom jeg dårligt kunne styre mig fra at.. du ved.. flirte med dig.." Han tegnede cirkler i sandet med en pind, mens han gnavede på sine læber. "Men øhm.. Jeg skubbede tanken om dig fra mig, fordi det ikke var en god ide og jeg vidste at du sloges med det med Blake og jeg tænkte at du, ikke følte det samme.. såå.." Han blev stille lidt, før han smilede til mig. "Oooog så skrev du den besked til mig midt om natten i en brandert.. Jeg tror vist stadig jeg har den.." Han fandt mobilen frem. "Ah ja.." Han smilede til mig, "Hey big daddy.." læste han mens han havde et stort lusket smil på munden.

"Ej! Stop!" Grinede jeg halvt forpint af flovhed. "Andrew! Jeg var fuld!" Han veg uden om mit forsøg på at snuppe mobilen fra ham. Han rynkede på næsen når han virkelig grinede, det var sådan jeg vidste at han syntes noget var virkelig sjovt. "Hvis du ikke er sød, har du lige pludselig et meget skrigende pink sengetæppe på din seng!" Han grinede.

"Åh nej! Hvordan skal jeg dog overleve det!" Råbte han humoristisk imod himmelen mens han tog sig dramatisk mod panden og væltede bagover. "Med mindre.." Han lagde sig op på siden og støttede sit hoved imod sin hånd. "Med mindre du ligger oven på, iført dit røde blonde undertøj!" Han gjorde et par fjollede vip med øjenbryne. "Det stod der vist også i beskeden at du gerne ville vise mig."

"Ej altså!" Skrald grinede jeg. "Nu er du altså for meget, mister man!" mens jeg grinede af, lagde jeg ikke mærke til at han bare sad og betragtede mig med et hengivent udtryk malet ud over hans kønne ansigt. Det var først da jeg rystede på hovedet og derefter så på ham, at jeg lagde mærke til ham. "Hvad er der?"

"Jeg elsker bare når du griner.." Jeg rødmede og skyndte mig at sætte en skumfidus på en pind og ligge den ind over ilden. "Gør jeg dig forlegen?" Jeg rystede på hovedet.

"Nej,.." Jeg skævede til ham. "Okay, måske lidt.. Har bare aldrig haft nogen der syntes min latter var noget.."

"Hvordan mener du?"

"Folk har bare altid syntes at det var lidt for højt eller ikke særlig feminint." Jeg trak på skuldrene og så ind i bålet.

"Jeg synes din latter er hjertevarmende og kær, jeg ville ikke ændre på den overhovedet." Han stak sin skumfiduspind ind over ilden. "Truth or dare?" Vi skævede til hinanden.

"Truth."

"Gør du stadig det modsatte?" ....