⇝𝕋𝕠𝕥𝕒𝕝𝕥 𝕄𝕠𝕕𝕤𝕒𝕥⇝

shaken, not stirred.

Tris havde endnu engang lokket mig med i byen. Denne gang havde hun snakket om en "Vildt voksen" bar, som vi bare måtte prøve. Jeg vidste godt at det var for at få ældre fyres opmærksomhed, jeg orkede det bare ikke, selvom jeg nok var den sidste til at dømme hende for at ville det.

Da vi kom ind i den lidt halvmørke, men hyggelige bar, strøj Tris op til baren med det samme og satte sig på en af de fancy stole. Hun var nok mere optaget af, hvad hun kunne få at drikke af farverige drinks, end i at hører efter, da jeg sagde at jeg gik på wc.

Da jeg igen kom tilbage fra min tissepause, kunne jeg ikke finde hende. Jeg gik en smule usikkert hen til der, hvor jeg havde set hende sidst og kiggede rundt, og fik snart efter øje på hende længere nede af baren, siddende ved siden af en mand. Da hun fik øje på mig viftede hun med arme og ben, som om jeg skulle komme over til hende, og i samme nu, vendte han sig.

Professor Connigan!? OMG! Nåede jeg at tænke. What's the Effen odds..?

Jeg gik hen til dem, på den bedste, og mest sexede måde jeg kunne i de dumme hæle, mens mit hjerte bankede hårde end det burde. Tris sad og var dybt optaget af noget Connigan var ved at sige. Hvorfor hun altid var så overstadig og lige på, vidste jeg ikke. Hun mindede mest af alt om én, der var blevet tabt i en gryde med energidrik som barn. Jeg nåede lige at betragte ham, inden han vendte sig og gav mig et kort elevator blik. Der sad han, med sit altid kontrollerede uglede hår og sit skæve drenge grin, iført en skjorte med det øverste to knappe åbne og med ærmerne smøget op til over albuerne.

"Hej Gabriella." Han smilede stort og havde øjne der funklede i den dæmpede belysning. Jeg kunne have svoret at det var fordi han så på mig. 

"Hej." Fik jeg skubbet frem, selvom min hals helt snoede sig sammen, og kiggede genert ned i gulvet. Tris tog derpå igen hans opmærksomhed, hun ville vide alt om ham åbenbart, og hun var ikke typen der lagde fingre imellem eller pakkede noget ind. Jeg håbede så bare på at hun ikke begyndte at blande sig i hele besked-affæren, for det ville være det ultimativt pinligste.

Jeg satte mig ved siden af Tris og forsøgte at følge, bare lidt med i det de talte om. Jeg fik en tåbelig mani med at rette på mit hår og mit tøj. Han var så perfekt med hans gyldne hud og søde smil, mens han sad med hovedet hvilende i sin hånd og lyttede opmærksomt til Tris, som knævrede løs om hvad hun ville efter skolen, hvilket konstant ændrede sig. Jeg vidste aldrig om hun var ved at blive dyrelæge eller advokat, eller for den sags skyld noget helt tredje. Hver gang Tris kiggede væk, sendte han mig et diskret blik og et nænsomt smil, som med det samme gjorde at jeg førte hånden op til mit ansigt for at han ikke skulle se mit fjogede smil. 

Pludselig stoppede han Tris og grinede:

"Jeg ved godt det ikke er så passende, men må jeg ikke have lov at byde jer på en drink?" Tris gjorde store øjne, mens Connigan gjorde signal til en tjener.

"Hvad? Virkelig?" Hun så på mig og derefter igen på Connigan. "BEDSTE. LÆRER. EVER!!!" Han kunne vist ikke andet end at le. Jeg greb om Tris's arm og så strengt på hende. 

"Kan jeg lige snakke med dig et øjeblik?" Jeg gjorde et vip over imod wc'et, mens Tris undskyldte det med at vi skulle pudre vores næse. Da vi var kommet derud stillede hun sig med hænderne i siden og lagde hovedet på skrå. 

"Hvad var det der ikke kunne vente?" 

"Det kan vi ikke tage imod!" 

"Hvorfor ikke? Han tilbyder!"

"Men.." Jeg stod lidt og kunne ikke finde på hvorfor det var at jeg var sådan imod det. 

"Gabbi.. Du skulle gøre det modsatte, ikke?" Hun lavede trutmund til spejlet og puffede sit hår op. 

"Jo?.." Hun vendte sig imod mig. 

"Det her er det modsatte af hvad du normalt ville gøre. Gå derind, tag imod, og hyg dig nu for en gangs skyld i selvskab med en mand der rent faktisk betaler og lad hver at bekymre dig så meget." hun smilede, mens jeg nikkede. Hun havde ret, igen. Jeg ville heller ikke afslå Andrews søde forslag. Oooooog så var jeg også lidt broke.. Så det var vel rart nok, for en gangsskyld ikke at skulle betale for sine egne drinks.