Da den generte Gabbis kæreste Blake slår op med hende, beslutter hun sig for at lave et nytårsforudsæt der skal få ham tilbage. Desværre er det lettere sagt end gjort, for nytårsforudsættet lyder på at løsne op og holde op med at være genert, altså...
Efter de to første timer i matematik, havde vi frikvarter, og jeg tillod mig selv at gå ned til mit skab efter min hoodie, fordi jeg syntes det var enormt koldt i klasselokalet. (Det skulle man ellers ikke tro at der kunne blive, med den hotte Professor.. Heh.. Did you see what I did there? huh? Cringe? Ja.. okay! Lidt.. MEN DU KAN LIDE DET!!!.. MOVING OOON!!) Tris var fulgt med derned og gik og brokkede sig.
"Det er skide irriterende.."
"Hvad er skide irriterende?" Spurgte jeg, selvom jeg havde en ide om, hvad der gik hende på.
"Jeg har fået eftersidning hele ugen.."
"Hvorfor dog det?" Forsøgte jeg at lyde overrasket.
"Klein fandt mig og Will.." hun holdt en pause og så sig muggent omkring. "Okay! Hør! Vi var ved at gøre det på biblioteket i fredags.. til skolefesten, og pludselig kommer madammen brasende ind.." hun rullede med øjne og sukkede dramatisk. "Hun råbte og skreg! Det tog totalt modet fra Will og jeg havde virkelig gjort mit for at få ham op og stå, hvis du ved hvad jeg mener.." Hun puffede til mig, mens jeg fik et flashback til hende der bad ham smække hende på den rigtige balde.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
"Tris for pokker.." Jeg havde åbenbart ikke lydt overrasket nok, over hendes skandaløse adfærd, for hun stoppede helt op og kiggede på mig med sammenklemte øjne.
"Du lyder ikke overrasket?.." hun holdt en pause, og pludselig var det som om en tanke poppede op inde i hendes hoved. "Hvor var du forresten i fredags? Du blev pludselig væk?"
"Jeg var på wc.." Løj jeg.
"I over en time?" Jeg fik pludselig øjenkontakt med Andrew, der var kommet ned af gangen i det Tris var begyndt at udfritte mig.
"Frøken O'Malley?.. Kan jeg lige tale med dig et øjeblik?" Tris skævede forskrækket til Andrew, der for hende, pludselig var kommet ud af det blå.
"Selvfølgelig!" Udbrød jeg halv kejtet og fulgte efter ham. Jeg smilede til Tris og fortsatte: "Vi ses i klassen!" Det eneste hun kunne var at rulle med øjne og sende mig et par uh-la-la øjenbryn, som jeg havde svært ved ikke at rødme over.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
Vi gik et stykke væk fra hende, hvor Andrew herefter rettede sig op, og forsøgte sit bedste at se professionel ud.
"Hey.." Hviskede han så pludselig med sit skæve smil, og i dagens anledning en anelse mere roddet hår end normalt. "Jeg har dine forsinkede opgaver til dig og lektierne for sidste fredag også.." han rækkede mig dem og smilede kejtet.
Oops! This image does not follow our content guidelines. To continue publishing, please remove it or upload a different image.
"Tak." Mine kinder føltes varme, mens jeg kiggede ned på mine karaktere. Et C og et A. Jeg var selvfølgelig glad for at han havde givet mig ekstra tid til at løse dem, og oven i købet givet mig et C. Så jeg var godt tilfreds.
"Og.. øh.. tak for sidst." Smilede han med hånden i nakken, og et genert udtryk malet i ansigtet.
"Det er vidst mig der takker." Smilede jeg tilbage og kom i tanke om hans vidunderlige kys og berøringer. Det gav mig helt sommerfugle i maven at tænke på.
"Forresten ville jeg gerne tale med dig, om noget på side 3.." begyndte han mens jeg slog op på side 3. Midt på siden sad en post-it note med ordene Vil du med mig på date? Under spørgsmålet, var der tre bokse; en der stod ja, nej og måske over. Jeg kunne ikke styre mit smil. Hvordan var den mand så pure og drøn fræk på samme tid? Jeg smilede lykkeligt op til ham og så ham løfte øjenbrynene på hans altid kære måde.
"Har du en kuglepen?" Smilede jeg, og kort efter fik jeg én. Jeg smilede lusket til ham, for at drille ham, og tegnede samtidig et hjerte i boksen for Ja, hvorefter jeg gav ham sedlen diskret tilbage.
"Jeg går udfra at det betyder ja." Hviskede han. Jeg nikkede. "Jeg kommer og henter dig, idag, kl 19, din lejlighed?" Fortsatte han i en lav tone. Jeg smilede stort og forelsket til ham, og han gjorde det samme til mig. Vi blev afbrudt midt i baby englenes sang, da en stemme jeg havde forsøgt at fortrænge, fordi den havde skuffet mig så afsindigt førhen, pludselig brød ind.
"Gabriella?!" Jeg vendte mig og så, til min egen fortvivelse, den person, der havde knust mit hjerte allermest.
"Far?"
Andrew lagde en kærlig hånd på min skulder og smilede forsikrende til mig.
"Vi ses til timen.." forsøgte han sig med, for at min far ikke skulle fatte mistanke til vores flirt. Jeg nikkede, og havde håbet at han var blevet, så han kunne forsvare mig. Men jeg vidste samtidig at det ikke ville være fornuftigt. Ikke af ham. Og ikke af mig, at forlange. Jeg skævede efter ham og fornemmede min far stoppe op lidt fra mig.
"Hvad laver du her?" Sagde jeg koldt og vendte mig imod ham.
"Jeg er her for at betale for din uddannelse.."
"Det gør mor allerede!" Afbrød jeg. Han rettede sig op og fortsatte, uden at tage notits af hvad jeg havde sagt.
"..og for at sige hej til min datter.." han smilede et faderligt smil. Men for mig, lignede han mest af alt en, jeg havde lyst til at træde i ansigtet. "Jeg tænkte på at vi kunne snakke lidt, måske over en kop kakao, det ved jeg du elsker.."
"Jeg har andre planer.." jeg var overrasket over min egen ligegyldighed, men manden havde altså såret min mor og mig, da han skred. Jeg havde set min mor græde bitre tåre. Hørt hendes mange TED talks om aldrig at gifte mig.
"Hvad siger du til efter skole?" Hørte manden overhovedet ikke hvad jeg sagde??
"Som sagt, har jeg andre planer.."
"Med hvem?"
"Min.." kæreste? Eh? "Mine venner.." løj jeg.
"Dem ser du sikkert hver dag. Meld det af og brug lidt tid sammen med din far i stedet."
